Budget 2022-2025 – Høringssvar

Home  »  Alle  »  Budget 2022-2025 – Høringssvar
sep 5, 2021 1 Comment ›› Tage Rasmussen

På trods at en meget kort høringsperiode på kun 2 uger har Fjordlandslisten fået udarbejdet et høringssvar der i sin helhed kan læses på følgende link.

Selve høringsmaterialet kan findes her:
Rammenotat
Handlingskatalog
Investeringsplan 2022-2030

Det er et stort arbejde at sætte sig ind i høringsmaterialet, hvor kvaliteten på mange områder desværre lader meget tilbage at ønske specielt ift. handlingskataloget.

Nedenfor er de vigtigste generelle kommentarer fra vores høringssvar.
Der er i selve dokumentet også bemærkninger til en del af forslagene i handlingskataloget.

  • Fjordlandslisten ønsker ikke at der foretages besparelser på driften (Kernevelfærdsområder) for at kunne dække et højt anlægsbudget og høje klima ambitioner.

  • Fjordlandslisten ønsker ikke at yderligere gebyrer eller andre skattebyrder pålægges borgere og virksomheder med mindre at der er en meget god argumentation for dette som kan forsvares ex. i et væsentligt forbedret serviceniveau.

  • Såfremt der kan findes besparelser indenfor et velfærdsområde uden serviceforringelser, bør denne besparelse som udgangspunkt anvendes til at løfte serviceniveauet inden for det pågældende velfærdsområde, i stedet for at dække høje ambitioner på anlæg og klimaområdet. Der er mange områder, hvor der kan reduceres hvilket vi har påpeget i vores tidligere høringssvar til budget/investeringsplan

  • Som udgangspunkt vil Fjordlandslisten anbefale, at såfremt der i perioden ønskes strukturel balance i budgettet, så må man reducere på anlægssiden, hvilket der også er rigelige muligheder for.
  • At spare på driften og lave effektiviseringer med risiko for yderligere serviceforringelser vil Fjordlandslisten opponere imod. Hvis byrådsflertallet ønsker af fastholde de høje anlægs- og klimaambitioner bør man dække underskuddet fra kassebeholdningen.

  • Uanset hvor det ender forhandlingsmæssigt bør de ekstra midler anvendes 100 % til serviceområderne og ikke bruges til anlæg eller gældsafvikling. Dette gælder også råderummet der skal udnyttes fuldt ud.

  • Øget gældsafvikling bør prioriteres lavt og udskydes til der forhåbentlig kommer gang i grundsalget i Vinge, så der vil være et overskud til at betale lånene tilbage. Det er uacceptabelt, at servicen for nuværende borgere skal beskæres yderligere på den korte bane for at komme fremtidige borgere specielt i Vinge til gode på den lange bane.
  • Fjordlandslisten ønsker flere midler til naturområdet herunder til #DKVILD – Sammen om et vildere Danmark.

  • Fjordlandslisten vil ikke have besparelser på den offentlige trafik men udvidelser også af hensyn til miljøet

  • Fjordlandslisten ønsker en mindre ambitiøs klima handleplan specielt på den korte bane og flere midler ift. natur og miljø området.

  • Kommunen bør undersøge mulighederne for en alternativ løsning med central affaldssortering i stedet som de fynske kommuner har foreslået, da det vil have mange fordele ikke mindst for borgerne for hvem den nuværende løsning ikke alene vil være dyr og besværlig men også en æstetisk katastrofe i bybilledet.

Tagged with: , , ,

Comments

  1. […] aftalen så ud ift. det høringssvar som Fjordlandslisten indgav, og som kan læses på følgende link Effektiviseringer=Besparelser uden serviceforringelser (Falsk præmis)For det første må vi […]