Værdikavalkade – NÆRHED

Home  »  Alle  »  Værdikavalkade – NÆRHED
jul 17, 2020 1 Comment ›› Tage Rasmussen

Nærhed er det fjerde element i Fjordlandslistens værdigrundlag FORNUFT.

Vores kommune spænder vidt. Vi er en arealmæssigt stor kommune. Vi har større og mindre byer med forskellighed i miljø, historie og oprindelse. Vi har dyrket land og natur. Trods stor forskellighed, er og bliver det en opgave at skabe ét Frederikssund med respekt for lokalområdernes særegenhed. Alle skal opleve sig som borgere i en kommune, som har øje for både helhed og det lokale miljø.

Hvorfor er dette væsentligt?

Med nærhed følger oplevelsen af at være deltager og ikke tilskuer. Det handler om reel mulighed for indflydelse, om inddragelse og om at blive taget alvorligt. Som vi har skrevet tidligere, så findes der i en række andre kommuner forskellige veje til inddragelse af borgerne, som vi i Fjordlandslisten lader os inspirere af. Furesø og Gentofte er to blandt mange kommuner, som arbejder seriøst med strategier og modeller for inddragelse.

Nærhed handler i denne sammenhæng om alle borgeres mulighed for at engagere sig og bidrage til kvalificerede beslutninger på store og vigtige områder.

Nærhed er også det gode nærmiljø. Er man forbundet med sit nærmiljø, kan man være noget for andre. Hvis man ikke er forbundet, så er sandsynligheden stor for, at man er sig selv nærmest. Derfor må det være ambitionen, hvad enten det er i den store by, den mindre by eller på landet, at der arbejdes for gode nærmiljøer, hvor mennesker kan trives, udrette og skabe med andre mennesker.

Hvordan skabes så det gode nærmiljø?
Det skabes først og fremmest af omgivelser, som er menneskevenlige, og som giver næring til fællesskabsfølelsen. I denne byrådsperiode er byggemanien tiltaget – ikke kun i mængden, men også i højden.

Det er fx fuldkommen uklart, hvordan der er taget højde for de omkringboende borgere, deres lokale miljø og deres bekymringer om de høje bygningers betydning for ændring af kystlinjen, skygge for nuværende byggeri, mulighed for at få privatlivet udstillet, etc., når der igangsættes byggeri. Med det isolerede fokus på byggeri og det manglende fokus på samspillet til omgivelserne er overblikket og visionen om menneskers trivsel forsvundet fra synsfeltet.

Vi ved bl.a., at natur, herunder den bynære natur, rekreative områder og samspillet mellem bolig og gode, venlige miljøer er vigtige parametre for borgernes trivsel.

Den visionsløse byggemani er et slag imod det gode nærmiljø og et samspil, som fra en start næsten er dømt til at mislykkes. Det handler om beslutninger, som man åbenbart er klar til at føre ud i livet uanset konsekvenserne. Det handler om manglende respekt for byens eksisterende borgere. Og så handler det fraværet af en plan, som forholder sig til forskellige bundlinjer, og som indeholder en vision for menneskevenlige nærmiljøer. Alle fysiske udviklingstiltag bør derfor indeholde en plan for, hvordan det gode nærmiljø er indtænkt.

Vi er en arealmæssigt stor kommune, som for øjeblikket ikke hænger sammen. Kommunen skal bindes sammen fysisk. Det skal være muligt at nå kommunens forskellige bysamfund på anden måde end i en bil.

Derfor er det katastrofalt, når buslinjer nedlægges, og mindre bysamfund i praksis mere eller mindre slettes af landkortet. Uden cykelstier hæmmes udviklingen i de mindre byer yderligere, for hvordan skal børnene komme til skole og fritidsaktiviteter? Hvordan skal ældre kunne handle? Hvordan skal en dagligdag hænge sammen?

Uden god infrastruktur vil vi se de mindre bysamfund blive mere og mere affolket af den enkle grund, at det ikke hænger sammen for familierne. Dermed tvinger vi mere og mere borgerne væk fra landsbyerne og de små byer ind til de større byer. Det er en meget dårlig strategi for en kommune som Frederikssund, som netop er kendetegnet ved mange mindre bysamfund.

Der skal derfor planlægges meget bedre og investeres i infrastrukturen, hvis vi vil noget med kommunen som helhed. Det nytter ikke, som vi ser i øjeblikket, at alle investeringer går til vækstområderne, herunder Frederikssund og Vinge. Vi tror på værdien i forskellighed, og vi tror, at de mindre bysamfund kan noget, som større byer ikke kan – og viceversa.

Nærhed og tillid er tæt forbundet, og derfor er det en bunden opgave at have sigte på, hvordan tillid skabes, og hvordan den bedst muligt genskabes, hvis den er brudt.

Tillid er ikke noget, der bare “er”. Det er noget, vi giver og viser andre, når vi oplever at kunne stole på, at tingene fungerer. Og vi skal kunne have forventning om og tillid til, at vores kommunale system fungerer. Det skal vi fordi hele vores samfund – også i det lokale og nære – er bygget op om tillid.

Når tilliden og samfundskontrakten brydes, opstår der skepsis, utryghed, afmagt, frustration og mistillid til “systemet” og beslutningstagerne. Det er et alvorligt problem, når det sker. Mange politikere er øjensynligt ligeglade med det, men for borgerne betyder det fremmedgørelse og det modsatte af oplevelsen af samhørighed og nærhed. Det vanskeliggør betragteligt kommunens fremtidige opgave med at skabe positive forventninger, trivsel, optimisme og oplevelsen af nærhed og tillid hos borgerne.

Tagged with: , ,