Med dette indlæg vil Fjordlandslisten sætte fokus på alle de mange problemstillinger der er ifm. DSB værkstedet i Vinge. Dette for at have en modvægt til de glansbilleder som DSB og tilhængerne af projektet fremfører.
Vi starter med en række række spørgsmål til DSB efter borgermødet. Vi vil løbende opdatere tabellen med svar og nye spørgsmål. Spørgsmål er markeret med FED i tabellen.
Alle spørgsmål kategoriseres efter emne.
Deltag gerne i debatten og kom med forslag til yderligere spørgsmål som kan stilles til DSB eller forvaltningen. Spørgsmål kan sendes til info@fjordlandslisten.dk eller ved at udfylde vores kontaktformular og vælge DSB Værksted i Vinge som emne.
Tabellen er opdateret per. 2-1-2025.
| Spørgsmål | Svar |
| Plan B På borgermødet blev der stillet spørgsmål om Frederikssund kommune stadig kan sige nej til projektet. Det blev fejet af bordet af Finn Bloch, som så det som et teoretisk scenarie. Generelt virkede DSB meget skråsikre på at projektet i Vinge bliver realiseret. Men det er kun et mindre flertal i det nuværende byråd der støtter projektet, og da den endelige beslutning først skal tages medio 2026, er det ikke usandsynligt at der vil være et flertal mod projektet i et nyt byråd. Har DSB en Plan B ? Vil I bruge Anlægslov hammeren, såfremt et kommende byrådsflertal vender tommelfingeren ned eller bristede forudsætninger får det nuværende flertal til at smuldre ? Hvis I laver en ny screening i Hovedstadsområdet med lempede krav til hvor tæt værkstedet skal være på hovedsporet, så vil der sandsynligvis være flere og bedre placeringer end i Vinge. Har I gjort dette ? | Tak for jeres spørgsmål til projektet om nyt S-togsværksted i Vinge. Det var ikke hensigten at virke skråsikker i forhold til besvarelse af spørgsmål fra borgere i salen. I DSB-projektet arbejder vi ud fra den beslutning, som Byrådet tog på mødet d. 30. oktober, hvor et flertal sagde ja til at gå videre med processen for en ny lokalplan m.v. Det er jo ikke et endeligt ”ja” til værkstedet, men et ”ja” til en proces, hvor vi i DSB skal opfylde en lang række betingelser og krav for at det kan lade sig gøre at få opført byggeriet. Disse betingelser og krav kommer dels fra Forvaltningen i høringsudkastet til lokalplanen, og dels fra indsigelser og bemærkninger fra berørte borgere og organisationer. Herudover er der en lang række omfattende krav fra Vinges Kvalitetsprogram samt øvrige myndighedskrav til fx miljø, støj, lys o.a. Hvis DSB kan opfylde alle disse betingelser og krav, tror vi på, at værkstedet kan realiseres til gavn for DSB og for Frederikssund Kommune. Som vi præsenterede på Infomødet på Ådalens Skole d. 10. december, arbejder vi i DSB meget målrettet på at tilrettelægge denne proces og skabe et nyt værkstedsbyggeri, som imødekommer betingelser og krav fra omgivelserne. Vi anser Vinge som en meget god beliggenhed for det fremtidige værksted. Dels fordi placeringen sikrer optimale driftsbetingelser for DSB. Og dels fordi værkstedets indretning og design forventes at kunne tilpasses omgivelserne. Med den tilgang tror vi også på, at vi kan imødekomme både den kommende lokalplans krav, og alle de øvrige krav, til værkstedets udformning. Det skal hjælpe os til at bevarer den nødvendige opbakning til projektet i Frederikssund Byråd, når der senere skal tages konkret beslutning til projektet, lokalplanen og til miljøgodkendelserne. I sidste ende er opbakningen til en byggetilladelse i 2027 en af de sidste vigtige milepæle for DSB. Foran os venter et stort forberedende arbejde. En stor indsats fra DSB, fra forvaltningen og fra en lang række af bl.a. rådgivere, arkitekter, ingeniører og planlæggere. Dertil kommer også involvering af andre myndigheder som bl.a. omfatter Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen o.a. Vi arbejder derfor ikke med en plan B, men bruger alt vores energi, faglighed og opmærksomhed på at sikre god dialog og forventningsafstemning med Frederikssund Kommune. Vores klare ambition er at skabe det bedste fremtidige projekt for flest mulige borgere i Frederikssund Kommune og for de kommende godt 200 DSB-medarbejdere på togværkstedet. DSB ønsker at blive en attraktiv virksomhed i Frederikssund. I det lys har vi en stærk tillid til at det lykkedes os at realisere projektet i Vinge, men er ikke skråsikre, før Byrådet har truffet de mange beslutninger. |
| SV: Plan B Tak for svar, men I svarede kun på det første spørgsmål og ikke de efterfølgende. Det er ikke utænkeligt at der kan komme et nyt byrådsflertal efter næste byrådsvalg som IKKE ønsker anlægget uanset hvordan lokalplanen så ser ud. Vi forstår godt jeres fokus, men ovenstående må nødvendigvis være en projekt risiko som I må forholde jer til. Det er muligt at I ikke vurderer sandsynligheden som værende høj, men konsekvensen vil være markant og sætte DSB under stort tidsmæssigt pres eftersom I så vil have “spildt” 2 år og en stor mængde ressourcer. Frederikssund kommune og borgere har derfor krav på en klar tilbagemelding fra DSB på følgende spørgsmål. Vil I bruge Anlægslov hammeren, såfremt et kommende byrådsflertal vender tommelfingeren ned eller bristede forudsætninger får det nuværende flertal til at smuldre ? Ift. debatten omkring placeringen i Oppe Sundby var I officielt ude og pointere at I ville respektere et nej fra byrådet og ikke forsøge at tvinge projektet igennem. Kan I give samme garanti ift. placeringen i Vinge ? Hvis I laver en ny screening i Hovedstadsområdet med lempede krav til hvor tæt værkstedet skal være på hovedsporet, så vil der sandsynligvis være flere og bedre placeringer end i Vinge. Har I gjort dette ? | Delspørgsmål om Plan B DSB har ikke planer om at anvende mulighederne i en anlægslov. Vi ønsker ikke – og arbejder ikke på – at tvinge vores værkstedsprojekt i Frederikssund igennem via en anlægslov. DSB respekterer Byrådets endelig beslutning både før og efter et kommunalvalg. Delspørgsmål om alternativ placering Vi har i DSB undersøgt forskellige scenarier for placering af værkstedet langs hovedsporene på S-banen. I vores screening har vi i særlig grad lagt vægt på at finde en lokation, som i høj grad imødekommer vores høje krav til god driftsøkonomi og logistik. Fordelagtige driftsøkonomiske forhold for DSB opnår vi bedst ved at finde en placering som tilgodeser dels kortest mulige afstand til en ende- og vendestation, og dels at togenes kørselsmønster/køreplaner er optimale for værkstedet. Det sidste kriterie omhandler beregninger af, hvor mange tog som i forvejen forventes at være på strækningen og som dermed naturligt ville komme forbi værkstedets placering uden at skulle omdirigeres. Vores beregninger konkluderer, at når alle disse forhold skal tages i betragtning, er Frederikssundlinjen og placeringen i Vinge det scenarie, som giver DSB det bedst mulige driftsøkonomiske resultat. |
| Planproces I den tidsplan I fremlagde på borgermødet fremgår det, at det forventes at lokalplanen skal til godkendelse i byrådet før Miljøkonsekvensvurderingen er afsluttet og har været igennem offentlig høring. Det antager vi er en fejl, da det ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning og gængs planproces. Miljøkonsekvensvurderingen skal selvfølgelig være kendt og afsluttet førend at byrådet kan tage stilling til lokalplan og kommuneplantillæg. | Tak for jeres spørgsmål omhandlende proces og tidsplan for dels miljøvurdering og dels miljøkonsekvensvurdering. Vi arbejder ud fra den tilgang, hvor miljøvurderingen af lokalplanen og miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt er to sideløbende, men forskellige og separate processer. Der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen, som indgår i den politiske behandling og offentlig høring af forslag til lokalplan. Frederikssund Kommune er myndighed for miljøvurderingen af lokalplanen. Miljøkonsekvensvurderingen omfatter en vurdering af selve projektet og ikke af planen. Miljøkonsekvensvurderingen vil køre i et selvstændigt forløb, og det er den, der er ift. vores opfattelse refereres til i jeres spørgsmål. Vi anser denne tilrettelæggelse af forløbet som i overensstemmelse med gældende lovgivning og gængse processer. Hvis der fortsat er uklarhed om forløbet eller tilrettelæggelse, så er vi naturligvis parate til at fortsætte dialogen og sikre en endelig afklaring. |
| Planproces Tak for svaret omend vi ikke deler jeres opfattelse af, at de to processer er forskellige og kan køre adskilt. Den påtænkte lokalplan skal udelukkende udarbejdes med det formål at muliggøre netop jeres konkrete projekt. Lokalplanen er således så projektorienteret, at de miljømæssige konsekvenser af projektet ikke kan vurderes uafhængigt af lokalplanen og det kommuneplantillæg som også er påkrævet. Ifølge både plan- og miljølovgivningen (herunder principperne i Miljøvurderingsloven) bør væsentlige miljøpåvirkninger vurderes, inden de nødvendige planmæssige beslutninger træffes. Når en lokalplan specifikt sigter mod at muliggøre ét bestemt anlæg, er der således en forventning om, at miljøkonsekvenserne belyses i tæt tilknytning til planprocessen – ofte i fælles eller parallelt koordinerede høringer. Hvis lokalplanen vedtages uden, at den konkrete miljøkonsekvensvurdering af projektet foreligger, risikerer man, at de reelle og væsentlige miljøpåvirkninger ikke er tilstrækkeligt belyst på det tidspunkt, hvor kommunen (og offentligheden) skal tage stilling til lokalplanen. Dette kan medføre, at beslutningsgrundlaget bliver mangelfuldt i strid med lovgivningens krav og praksis om, at de miljømæssige aspekter skal indgå tidligt i planprocessen. Vi opfordrer derfor til, at miljøkonsekvensvurderingen af jeres projekt og miljøvurderingen af lokalplanen samordnes i videst muligt omfang, så alle relevante miljøforhold bliver tilstrækkeligt belyst i forbindelse med lokalplanforslagets høring og politiske behandling. Dette vil give en mere gennemsigtig proces og sikre, at kommunalbestyrelsen og offentligheden kan vurdere lokalplanen og projektet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Såfremt miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt først gennemføres eller offentliggøres efter en eventuel vedtagelse af lokalplanen, vil vi se os nødsaget til at påklage dette til relevante klageinstanser, herunder Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, da vi mener, at en adskilt proces vil være i strid med gældende lovgivning og retspraksis på området. Vi ser frem til at høre, hvordan I vil imødekomme denne problemstilling. | Afventer svar fra DSB |
| Fredsskov/Erstatningsskov Hvilken garanti kan DSB give i forhold til at de 16 HA erstatningsskov placeres i Frederikssund kommune ? Kan Frederikssund kommune i givet fald beslutte hvor skoven specifikt skal placeres ? | Afventer svar fra DSB |
| Naturkompensationer i Vinge Værkstedet og spor beslaglægger ca. 12 HA af Vinges grønne hjerte og områder, hvilket er ca. 25% af Vinges grønne profil. Det omfatter udover fredsskoven på 8 HA også den brede støjvold langs den vestlige del af Vinge som i henhold til Vinge kvalitetsprogrammet udover støjvold var tiltænkt at skulle agere visuel barriere mod motorvejen og med natur og rekreative funktioner for borgene i Vinge. Hvordan har DSB tænkt sig at kompensere Vinge for dette markante tab ? Det blev ikke adresseret på borgermødet, men var en forudsætning fra byrådet ift. at godkende at lokalplansarbejdet kunne gå i gang. Og det handler ikke om økonomisk at kompensere Frederikssund kommune ved at finansiere etablering af noget af den resterende del af det grønne hjerte, da det jo ikke vil være nogen reel naturkompensation. Kunne DSB evt. opkøbe et areal i Vinge, der kan fungere som en grøn buffer mellem baneareal/værksted og de kommende bygninger? | Afventer svar fra DSB |
| Kompensationer Har DSB et estimat eller budget på hvor store de kompensationer man har lovet Frederikssund kommune samlet beløber sig til ? Det skulle dreje sig om følgende: Cykel/gang bro ved Vinge station Støjskærm mod motorvej Tryghedspakke ved Vinge station Natur/rekreative erstatninger i Vinge Cykel/gang bro over motorvej/skinner. Hvad indeholder tryghedspakken ? Det blev ikke rigtig besvaret på borgermødet. Cykel/gangbro over motorvejen er desuden kompensation for de 2 eksisterende forbindelser som elimineres med projektet herunder Busvej. Med naturkompensationer menes ikke erstatningsskoven, da den stor sandsynlighed ikke vil blive placeret i Vinge men ny/ekstra natur i Vinge som erstatning for de a.12 HA natur/grønne områder som DSB projektet beslaglægger. | Afventer svar fraTak for jeres mail om de forskellige infrastrukturelementer og -tiltag, som DSB gerne vil bidrage med for at sikre bedre mobilitet og sammenhæng med tilstødende byområder. Frederikssund Kommune og DSB har en fælles interesse i at sikre, at der skabes god sammenhæng og flow i området. I det lys er der ikke tale om kompensationer, men om en fælles opgave og forpligtelse parterne imellem for at sikre god fremtidig infrastruktur og nærmiljø i området. DSB har endnu ikke konkretiseret de enkelte elementer og tiltag. Derfor kan vi endnu ikke udtale os om projekternes samlede omfang og ressourcebehov endnu. Når DSB, i samarbejde med Frederikssund Kommune og forvaltningen, har klarhed over den samlede oversigt og har konkretiseret planer for projekterne, vil DSB gerne videreformidle de ønskede informationer. Til jeres spørgsmål om tryghedspakkens indhold kan vi heller ikke på nuværende tidspunkt blive meget konkrete. I DSB har vi igennem tiden på forskellige S-togsstationer iværksat særlige aktiviteter og indretninger, som har bidraget til at skabe trygge og attraktive stationer. Tiltagene har været forskellige og tilrettet til de lokale forhold. Gode, trygge og attraktive stationer kan eksempelvis betyde ekstra orienteringsbelysning tættest på stationen, ventefaciliteter, cykelparkering med eller uden aflåsningsmuligheder, opsætning af hjertestarter, overvågning m.v. Hvad der senere viser sig at være behovet ved Vinge Station, afdækker vi først senere i projektforløbet. Når vi kender til behovet og vores løsningsforslag, vil vi også gerne videreformidle disse informationer. DSB |
| Kompensationer Der er tale om kompensationer hvilket I også har skrevet i flere e-mail til byrådet og kommunikationen jvf. aktindsigt. Det kan undre, at I ikke på nuværende tidspunkt kan komme med et budget estimat. Der vil naturligvis være noget usikkerhed, da detaljerne ikke er på plads for de enkelte tiltag, men det burde være muligt at give et estimat evt. et interval. Nogle tilhængere af projektet har i den offentlige debat tilkendegivet at det forventes, at de nævnte forbedringer som DSB vil finansiere, vil udgøre et 3 cifret millionbeløb og at cykel/gang broen ved stationen alene vil være i størrelsesorden 100 millioner kr. Kan I bekræfte dette ? | |
| Støjdæmpning – Tomme løfter ? Omkring støjbelastningen nævnte Lars R. fra DSB på mødet at støjværn vil beskytte på samme niveau som den ellers planlagte støjvold. Betina L. sagde at støjbilledet i hvert fald ikke må forværres med projektet, men at det skal være ligeså godt eller bedre end med den planlagte støjvold. Det er langt fra den forudsætning om en meget bedre støjdæmpning som ellers har været en af DSB’s salgsargumenter. Konfronteret med dette på mødet trak I i land og påpegede så blot at I har lovet en bedre støjdæmpning. Men uden noget faktuelt grundlag for at kunne understøtte påstanden. Det virker som tomme løfter uden grundlag og konflikter med DSB’s intentioner om at være ydmyge, faktuelle og transparente i processen. Fjordlandslisten har undersøgt det nærmere og også fået svar og fundet dokumenter fra Vejdirektoratet, der ikke understøtter DSB’s påstand om, at der kan laves en meget bedre støjdæmpning for beboerne i Vinge ved brug af støjskærme i stedet for den oprindelig planlagte støjvold. Støjdæmpningen fra et mekanisk støjværn og en passende dimensioneret støjvold er sammenlignelige. På hvilket grundlag bygger I dette løfte ? Del gerne kilder der understøtter denne påstand. | Tak for jeres spørgsmål om støj og støjdæmpning. Hensyn til fx tilbudsgivere og deres konkurrencevilkår kan konflikte med hensynet til at dele alle vores oplysninger med offentligheden, men i dette spørgsmål deler vi gerne, hvad vi har af viden og indsigter her og nu. Vi har forelagt spørgsmålet vedr. støjdæmpning til vores tekniske rådgivere. Her har vi fået oplyst, at støjdæmpningen fra en støjskærm og en “passende dimensioneret” støjvold kan give nogenlunde samme niveau af støjdæmpning. En tommelfingerregel er, at en støjvold skal være dobbelt så høj som en støjskærm for at opnå samme gode reduktion af støjen. Dette hænger sammen med, at støjvoldens toppunkt vil være længere væk fra støjkilden. Vores rådgivere fremhæver, at det vil være muligt at gøre effekten af støjskærmsløsningen bedre endnu, hvis det besluttes at hæve højden på støjskærmen. DSB vurderer på den baggrund, at det vil være muligt at etablere en støjdæmpning af motorvejen, i overensstemmelse med intentionerne i DSB´s præsentation af projektet for byrådet den 4. september 2024. |
| Støjdæmpning – Tomme løfter ? Tak for svar hvor I tilkendegiver at der ikke er nævneværdig forskel på støjdæmpningen fra en støjskærm og en passende dimensioneret jordvold. Det er i overensstemmelse med den dokumentation vi har kunnet finde samt tilbagemelding fra Vejdirektoratet. Dermed er det jo klart en falsk præmis, når I og tilhængerne af projektet påpeger, at der med en støjskærm vil kunne laves en meget bedre støjdæmpning. Jeres efterfølgende påstand om at I mener at udsagnet kan forsvares fordi man kan opnå en bedre dæmpning ved at gøre støjskærmen højere end de planlagte 6 meter holder ikke vand fordi: Man kan så bruge samme argument ift. støjvolden og gøre den tilsvarende højere. En endnu højere og bredere støjvold vil faktisk være bedre ift. støjdæmpning.. Selv hvis I lavede en 8-10 meter høj støjskærm vil den ekstra dæmpning den vil medføre være begrænset, da dæmpningen vil have en aftagende effekt over 6 meter. Så selv ved en forøgelse på 2-4 meter kan der kun forventes en ekstra støjdæmpning på 2-3 DB ifølge flere rapporter. En ekstra støjdæmpning på 2-3 DB vil næppe være mærkbar for de fleste og slet ikke i det støjniveau vi snakker om her som vel vil være omkring 50-55 db. Og det vil i hvert fald ikke kunne karakteriseres som en meget bedre støjdæmpning.Her skal dæmpningen være på 5-10 DB. På grund af de store visuelle påvirkninger vil en støjskærn på 8-10 meter desuden næppe blive accepteret da det udefra vil få store dele af Vinge til at ligne et indelukket fængselsområde ø. Det er derved kun en hypotetisk betragtning. Og en så høj støjskærm vil være synlig på lang afstand ikke blot fra Vinge men Frederikssund og Fjorden. Det vil være en øjeblik af dimensioner selvom den begrænse. En markant højere støjskærm vil også blive meget dyrere at etablere og ikke mindst vedligeholde. På baggrund af dette er vores klare konklusion, at postulatet om at en støjskærm i Vinge ift. den planlagte støjvold i kvalitetsprogrammet vil medføre en meget bedre støjdæmpning en falsk præmis og dermed et tomt løfte. Vi hører meget gerne jeres vurdering af dette herunder en uddybning fra Jeres tekniske rådgiver. Kan I informere hvem denne rådgiver er ? | Afventer svar fra DSB |
Tagged with: 3B, DSB, Natur, Respekt for planer