Høringssvar til Budget 2021-2024 og Investeringsplan 2021-2030

Home  »  Alle  »  Høringssvar til Budget 2021-2024 og Investeringsplan 2021-2030
sep 20, 2020 1 Comment ›› Tage Rasmussen

På trods af en meget kort høringsfrist og omfattende materiale har Fjordlandslisten fået udarbejdet et høringssvar til Budget 2021-2024 og Investeringsplan 2021-2030. Den kan findes på nedenstående link, og vil også senere komme på listen over indsendte høringssvar.

Fjordlandslistens høringssvar

Vi ville gerne have haft mere tid og mulighed for at stille uddybende spørgsmål, men det har ikke været muligt på grund af den korte tidsfrist og mangelfulde borgerinddragelse. Dette har vi også påpeget i vores høringssvar.

Det er desværre ikke den store feedback der har været på vores opslag i diverse Facebook grupper. Men det er forståeligt, når der har været så kort tid og materialet er omfattende og ikke let tilgængeligt.

Vi har derfor lagt vægt på at fokusere på nogle overordnede prioriteringer.
Vi ser gerne en mere bred investeringsprofil der tilgodeser alle områder i kommunen, hvor det nuværende oplæg klart vægter vækstområderne Frederikssund By og Vinge.

Desuden vil vi gerne have afsat flere penge til infrastruktur herunder cykelstier og ikke mindst mere fokus og investeringer i naturen og rekreative områder. Angående sidstnævnte foreslår vi, at der oprettes et nyt opgaveudvalg (man kan jo kalde det NATURligvis), der skal komme med forslag til naturudvikling i kommunen med udgangspunkt i blandt andet Grønt Danmarkskort. Det er helt klart naturens tur nu efter en lang periode med ensidig fokus på 3B (Byudvikling, Byggeri og Beton)

Vi foreslår også at der vil blive afsat midler til øget borgerinddragelse, så der kan komme en ordentlig strategi for dette. Til at starte med kan plukke nogle lavt hængende frugter der ikke kræver de store investeringer. Dette omfatter blandt andet streaming af møder som supplement til de traditionelle fysiske møder, samt en bedre og længere borgerdialog ifm. høringer ved udnyttelse af de digitale muligheder som supplement til de traditionelle fysiske borgermøder der har begrænset værdi og tilslutning.

Ift. handlingskataloget bør der primært fokuseres på effektiviseringer der ikke medfører markante ulemper for borgerne ifm. omstillingen og besparelser på servicenievauet indenfor kernevelfærdsområderne Ældrepleje, Sundhedsområdet, Daginstitutioner og Skole/SFO/Uddannelsesområdet.

Vi har listet de besparelsesforslag vi mener bør droppes eller justeres. Desuden har vi, under forudsætning af at der er midler til rådighed, peget på de udvidelsesforslag som vi mener bør prioriteres. Dette må dog ikke ske på bekostning af serviceniveauet indenfor kernevelfærden.

Tagged with: , , ,

Comments

  1. […] Budgetaftalen for 2021-2024 inklusiv Investreringsplan 2021-2030 blev godkendt på seneste byrådsmøde d. 7 oktober. Vi har gennemgået den og vurderet resultatet ift. vores høringssvar. […]