Nedenfor er de fulde svar Fjordlandslisten har modtaget fra enkelte byrådsmedlemmer på henvendelsen vedr. Risiko for trafikregulerende restriktioner på Kronprins Frederiks bro
A – Tina Tving Stauning
Tak for jeres mail til alle i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Vi har på vores sidste gruppemøde aftalt, at jeg som gruppeformand besvare mailen på alles vegne.
I vores valgprogram fra sidste kommunalvalg, skrev vi under afsnittet LIGHED; “at vi de socialdemokratiske kandidater i Frederikssund Byråd vil arbejde for at fjerne betaling for at køre over den nye bro.” En betaling, som opkræves på baggrund af lovgivningen omkring Kronprinsesse Marys Bro.
Ingen socialdemokrater i byrådet er for betaling på den nye bro.
Socialdemokraterne har, som byrådet iøvrigt, allerede i 2017 bakket op omkring de tiltag, som i denne tid udføres på J.F.Willumsens Vej. Da trafikken var tættest, før J.F.Willumsens Vej blev aflastet i forhold til lastbiler og betalingsvillige bilister, har der været flere problemstillinger i forhold til den nødvendige tværgående trafik. Ved Campus er det svært i myldertiden morgen og sen eftermiddag, at komme over eller ud på J.F.Willumsens Vej. Trafikken mokker til både på Kocksvej og på Odinsvej og der har været mange ønsker om, at lidt flere cyklister og bilister af gangen kunne lukkes ud på eller komme over den store vej.
Det samme gør sig gældende ved Shelltanken, som er hovedudkørelse for det store erhversområde. Mange vil gerne hjem fra arbejdet på en gang. Mange vil samtidig gerne i Silvan eller en af de andre boksbutikker i Askelundscentret, så også har har der været et bredt politisk ønske om at kunne lukke flere biler ud eller over ad gangen ved at have mere grønt lys fra sidevejene.
Desuden var det påkrævet at få en fodgængerovergang fra tanken til BabySam og de andre butikker samt få et fortov langs vejen. Det er nu etableret af VD og kommunen.
Den socialdemokratiske byrådsgruppe ønsker ikke yderligere trafikregulerende tiltag på den gamle bro eller på J.F.Willumsens Vej.
Håber dette svar er fyldestgørende og beder til, at Fjordlisten ikke bruger enkelte løsrevne citater fra denne mail i offentligheden uden aftale med os.
Med venlig hilsen og på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe
A – Kenneth Jensen
Jeg betragter ikke spørgsmålet som hypotetisk, men snarere retorisk når det rettes til mig 😉
Som sådan har jeg beskæftiget mig med emnet generelt siden 2005, og om betaling og trafikregulering specifikt siden jeg i maj 2012 – dengang som eneste byrådsmedlem – ikke stemte for betalingsløsningen. Skulle der alligevel være tvivl om min holdning, så se blot:
https://xkenneth.dk/politik/fjordforbindelsen
https://nejtilbroafgift.dk/index.html
https://www.facebook.com/groups/nejtilbroafgift
Spørgsmålet om trafikregulerende tiltag har jeg også offentligt udtalt mig specifikt om rigtigt mange gange – blandt andet her:
http://www.hornsherredlokalavis.dk/endnu-svaerere-at-passere-den-gamle-bro/
https://sn.dk/Debat-Frederikssund/Hvornaar-er-noget-en-chikane/artikel/768330
https://www.tv2lorry.dk/nyheder/07-05-2018/1930/sa-ligger-brotaksterne-fast?autoplay=1#player (1:50 inde i indslaget)
https://www.tv2lorry.dk/nyheder/24-02-2020/1930/usikkerhed-om-finansiering-af-kronprinsesse-marys-bro?v=1_oblntupf&autoplay=1#player (bl.a. 6:45 inde i indslaget)
Af hjemmesiden for Broafgift? Nej Tak! fremgår også en del af den korrespondance som jeg og andre af styregruppens medlemmer har haft med transportministeren om emnet de senere år:
https://nejtilbroafgift.dk/dokumentation/index.html
Hertil er jeg i løbende dialog med folketingsmedlemmer og transportordførere om spørgsmålet.
Med andre ord er der ikke tale om hverken en ny eller en hidtil uberørt sag. Det har fyldt i årevis; også under valgkampen for fire år siden. I det lys kan det bestemt kun glæde mig hvis endnu flere interesserer sig for det nu, hvor de svigtende trafiktal på den nye bro må formodes at øge risikoen for at tiltag på den gamle vejstrækning kan komme på tale.
Fortsat god weekend 😊
C – Ole Søbæk
Jeg noterer mig bredt de mange debatter der kører på de sociale medier, herunder også debatten for eller imod brugerbetaling på KMB og trafikregulerende foranstaltninger på KFB. Min og det konservative folkepartis holdning har i årtier været den samme.
1) Vi er modstandere af brugerbetaling på KMB, hvilket fremgår af valgprogrammer og indlæg ift. det spørgsmål siden ny Frederikssund kommune blev stiftet (og de konservative vælgerforeninger fusionerede)
2) vi vil stemme imod trafikregulerende foranstaltninger på JF Willumsensvej og sideveje, hvis dette har til formål at hæmme fremkommeligheden over KFB.
Jeg cc’er til orientering mit svar til den øvrige byrådsgruppe og vælgerforeningsformanden.
O – Inge Messerschmidt
Tak for mail.
Jeg/Dansk Folkeparti har en helt klar holdning til Kronprinsesse Marys Bro og evt trafikregulerende restriktioner på Kronprins Frederiks Bro.
Jeg/vi er modstander af brugerbetalingen. Jeg var med ved eventet kort efter broen blev indviet arrangeret af Søren Weiman hvor jeg holdt tale imod brugerbetalingen sammen med folketingspolitikere og andre lokalpolitikere.
I forhold til de mulige trafikregulerende foranstaltninger er jeg/vi ligeledes imod. Jeg har kontaktet Dansk Folkeparti trafikordfører for at få ham til at enten be-eller afkræfte rygterne.
Et kort svar, som jeg håber er svaret på et længere spørgsmål.
Jeg debatterer ikke på de forskellige facebooksider og ser først jeres spørgsmål nu via denne mail.
F – Ole Frimann Hansen
Der vil blive trafik reguleren på Willumsensvej for at imøde se den tværgående trafik. Special cykler, ved Kochsvej. Andet har jeg ikke hørt om. Jeg gå ikke ind for at der skal presses trafik over den ny bro. Men at der bliver en afbalanceret trafikafvikling
V – Kristian Moberg
Idet sagen henhører under teknisk udvalg er det formanden som skal svare