Investeringsplan og Borgerinddragelse

Home  »  Alle  »  Investeringsplan og Borgerinddragelse
jul 4, 2020 1 Comment ›› Tage Rasmussen

I nedenstående artikel fra 2017 beskrives hvordan et stort flertal af kommunerne vurderer, at de gør et stort arbejde for at inddrage borgerne, og der er sket en markant udvikling på dette område. Det er naturligvis en selv-evaluering, og skal derfor tages med et gran salt. Men der er nok ikke tvivl om, at mange kommuner har udviklet sig meget indenfor dette område og har udarbejdet strategier og metoder for bedre kommunikation med og inddragelse af borgerne i væsentlige beslutninger på tværs af de enkelte fagområder.

Ny undersøgelse: Tre ud af fire kommuner tager borgerne med på råd

Der står ikke noget om hvorvidt Frederikssund kommune deltog i undersøgelsen, eller i givet fald hvad de har svaret. Men hver gang byrådsflertallet og specielt Venstre kritiseres for manglende borgerinddragelse og pseudohøringer er svaret typisk, at man ikke forstår kritikken, fordi man jo lytter nøje til borgerne og de høringssvar, der kommer, og desuden afholder borgermøder.

Men det er tydeligt ud fra resultaterne, at der er tale om Kejserens nye klæder, og de påstande ikke har hold i virkeligheden, i hvert fald ikke indenfor de betydende områder og slet ikke inden for PMU området.

Senest har der været et borgermøde vedrørende investeringsplanen for de kommende 10 år.

Digitalt borgermøde om investeringsplan 2021-2030


Behandling af planen blev som noget nyt afholdt som et digitalt møde. Det er godt, at kommunen nu endelig er begyndt at bruge de tekniske muligheder omend det desværre er på en billig baggrund, da det er på grund af nød og ikke lyst. Tiden må vise om man holder fast i denne udvikling, når COVID-19 restriktioner forhåbentlig snart er historie.

Fjordlandslisten vil kraftigt opfordre kommunen til at fortsætte med de virtuelle møder som supplement til de fysiske møder og også udvide dette til at omfatte alle møder, der er offentlig tilgængelige. Dette vil gøre det muligt for mange flere at engagere sig og deltage. Desuden bør møderne også, som det undtagelsesvis var tilfældet for dette møde, optages og gøres let tilgængeligt efterfølgende. Dermed kan borgere, der ikke kunne deltage få mulighed for at høre, hvad der blev drøftet på et tidspunkt, der passer ind i den travle hverdag mange har. Dog vil det ikke være muligt at give feedback eller komme med forslag, da det korte vindue for dette er lukket. Hvis borgermødet var holdt meget tidligere, og man havde gjort det muligt at give feedback og komme med forslag eller spørgsmål over en længere periode, så ville det have været meget mere inddragende.

Selve mødet var dog ikke markedsført specielt godt, og efter sigende var der kun 180 deltagere, da der var flest og i alt 45 spørgsmål/forslag. Hvor mange af de 180 deltagere, der var fra byrådet og forvaltningen melder historien ikke noget om. Kommunen karakteriserer dette som stor spørgelyst – men alt er jo relativt.

180 deltagere og 45 spørgsmål/svar for noget så væsentligt som kommunen investeringsplan for det kommende årti er efter vores mening en falliterklæring ift. borgerindragelse.

Der står ikke noget om hvorvidt Frederikssund kommune deltog i undersøgelsen, eller i givet fald hvad de har svaret. Men hver gang byrådsflertallet og specielt Venstre kritiseres for manglende borgerinddragelse og pseudohøringer er svaret typisk, at man ikke forstår kritikken, fordi man jo lytter nøje til borgerne og de høringssvar, der kommer, og desuden afholder borgermøder.

Men det er tydeligt ud fra resultaterne, at der er tale om Kejserens nye klæder, og de påstande ikke har hold i virkeligheden, i hvert fald ikke indenfor de betydende områder og slet ikke inden for PMU området.

Senest har der været et borgermøde vedrørende investeringsplanen for de kommende 10 år.

https://www.frederikssund.dk/service/Nyheder/2020/juni/digitalt-borgermoede-om-investeringsplan-2021—2030

Efter nogle indlæg fra forvaltningen omkring de 5 investeringsområder fik en repræsentant fra hvert parti så “hele” 3 minutter til at redegøre for deres prioriteringer og i øvrigt også svare på mange af de spørgsmål, som forvaltningen havde sendt videre til politikerne. Det var nærmest en joke og havde meget begrænset værdi.

Socialdemokratiet havde dog som de eneste forberedt nogle slides omkring deres prioriteringer, hvilket er mere end man kan sige om de øvrige partier.


På nedenstående link findes en opsummering af mødet herunder et link til optagelsen, hvis man har lyst til at se eller gense den.

Stor spørgelyst ved digitalt borgermøde

Så dette lille borgermøde var altså alt, hvad det kunne blive til ift. borgerinddragelse på et så vigtigt område som kommunens investeringsplan for de kommende 10 år. Det er simpelthen alt for uambitiøst og vidner om det niveau som Frederikssund kommune har ift. reel borgerinddragelse. Der skulle muligvis komme et borgermøde senere, men det er alt for lidt og for sent, specielt da byrådet har arbejdet med dette i længere tid. Hvorfor har man ikke startet dialogen med borgerne tidligere i forløbet ?

Der kom dog forskellige input fra de borgere, der deltog på mødet. Så må vi se om de kommer med i puljen af prioriterede projekter. Der var jo væsentlig flere ønsker end den økonomiske ramme, der var afsat på ca. 100 millioner per år.

Men hvis man havde engageret borgerne meget tidligere i forløbet og f.eks. havde bedt om input fra borgerne omkring ønsker fra de forskellige lokalområder, så ville man sikkert have fået meget mere feedback. Dette kunne man have gjort på kommunens digitale kanaler uden det store arbejde. Og hvis man så også havde brugt mere energi på aktivt at kommunikere og markedsføre muligheden for at bidrage, ville der med stor sandsynlighed have været et meget større engagement, og dermed sikkert også mange flere gode forslag til, hvad investeringsrammen skulle bruges til. 

Det er nemt at skrive en ønskeseddel men langt sværere at prioritere og sikre at de rigtige projekter prioriteres. Derfor ville det også være rart at få at vide, hvilke områder og projekter de enkelte partier prioriterer, da det jo er givet, at der er mange projekter, der ikke kan realiseres indenfor den økonomiske ramme.

Desuden er det tvivlsomt om den økonomiske ramme overhovedet er realistisk med de mørke skyer der hænger over den økonomiske horisont, som følge af den globale økonomiske recession og efterdønningerne efter COVID-19. Dette vil givetvis påvirke den kommunale økonomi langt ind i næste valgperiode. Det er muligt, at forvaltningen allerede har taget hensyn til dette i beregningen af rammen, omend det er tvivlsomt da følsomhedsanalyser og business cases ikke har høj prioritet i Frederikssund kommune.

Der var desværre også meget lidt konkret omkring naturbevarelse og naturudvikling om noget.
Der var kun overordnede tanker omkring en klimahandlingsplan uden nærmere detaljer samt enkelte forlag omkring naturstier og rekreative arealer, som primært kom fra borgerne og Dansk Naturfredningsforening.

Men der var intet om, hvordan naturen kan bevares og ikke mindst udvikles med udgangspunkt i Grønt Danmarkskort. Der er i den grad også brug for at bevare og udvikle naturen efter en lang periode, hvor fokus har været på 3B (Byudvikling, Byggeri og Beton).

Fjordlandslisten vil arbejde fokuseret for, at der kommer meget mere borgerdialog og reel borgerinddragelse i Frederikssund kommune, og håber også de andre partier i Frederikssund kommune vil oppe sig og komme ind i kampen for et bedre nærdemokrati. Mange i det nuværende byråd siger og skriver, at de støtter bedre borgerinddragelse, men det er bare ikke det, borgerne oplever generelt.

Vi har brug for mere fokus og SUND FORNUFT på dette område og specielt “Ordentlighed” og ”Walk the Talk”.

Hvis man søger på Frederikssund kommunens hjemmeside vedrørende Borgerdialog og Borgerinddragelse, får man ganske få hits og mange er døde links.

Nedenstående link, som desværre ikke virker på hjemmesiden, men heldigvis kunne graves frem via  Google cache siger meget omkring niveauet og ambitionsniveauet på dette område i Frederikssund kommune. Hvad er der sket siden dette møde ?

Opsamling fra byrådets temadrøftelse om borgerinddragelse d. 27 februar 2019

Kommunen kunne jo passende starte med at erkende, at der er en udfordring her og niveauet er for lavt, hvilket jo er første skridt på at løse problemet og få en ordentlig strategi for borgerinddragelse i Frederikssund kommune.

Man kan lære meget af kommuner, der er kommet væsentlig længere på dette område, så man behøver jo ikke starte fra et blankt stykke papir.

Nedenfor er et par enkelte eksempler på kommuner, som er væsentlig længere på dette område end Frederikssund og som man kan lade sig inspirere af.

Furesømodellen for borgerinddragelse
Gentofte kommune – Politisk Arbejdsform – Opgaveudvalg

Tagged with: , ,

Comments

  1. […] Vi håber, at øget borgerinddragelse kommer højere på dagsordenen fremadrettet.Se også følgende indlæg Investeringsplan og Borgerinddragelse […]