Nyfunden Politisk Vilje?

Home  »  Alle  »  Nyfunden Politisk Vilje?
mar 28, 2021 No Comments ›› Tage Rasmussen
Kilde : mim.dk – Sammen om et vildere Danmark

Det tog ikke lang tid for PMU formand Jørgen Bech at få et indlæg i lokalavisen efter debatten på seneste byrådsmøde vedrørende deltagelse i konkurrencen Vild Natur

Se debatten fra byrådsmødet (punkt 82). Vi ved dog ikke hvor længe optagelsen vil være tilgængelig.

Men Bech har i sit indlæg blot glemt at nævne, at der er tale om en betinget tilmelding, og byrådsflertallet derfor senere kan vælge at trække sig fra konkurrencen.

Hvorfor mon have denne bagdør?

Det svarer til, at betinge sin deltagelse i en indsamling til et godt formål med, at man kun vil deltage hvis man er sikker på at kunne indsamle et tilstrækkeligt beløb for at øge chancen for at komme på listen over topindsamlere.

Handler dette her mon mere om grøn image end naturen?

Det er jo ikke konkurrencen der er vigtig i sig selv. Den er blot et middel til at få mere fokus på dette vigtige område. Derfor er det mere vigtigt at deltage end at vinde.

Men der var ikke engang flertal for at støtte Socialdemokratiets forslag om at fjerne betingelsen på tilmeldingen. Den skal først behandles yderligere i PMU og igennem den bureaukratiske mølle, hvilket er helt unødvendigt, og sender et forkert signal.

Kom nu ind i kampen !

Men der er nu åbenbart pludselig en bred politisk vilje til at ville støtte den vilde natur og biodiversiteten med “mange penge”.

Det kunne så være interessant at høre de enkelte partier, hvad deres ambitionsniveau er, og hvor langt viljen rækker, fordi der var meget få midler og ingen vilje ift. naturområdet ifm. budgetforhandlingerne og den 10 årige investeringsplan sidste år, hvilket vi har påpeget mange gange også i vores høringssvar.

Man kan derfor berettiget frygte at den nyvundne politiske vilje kun er valgflæsk og at naturen igen vil blive nedprioriteret når kommunalvalget er overstået d. 16 november 2021.

Men Fjordlandslisten støtter NATURligvis deltagelsen i konkurrencen og ser frem til handling og ikke kun en masse flotte ord.

Nu er det naturens tur!

Tagged with: ,