Ifølge vores nedtælling er der i skrivende stund 533 dage til kommunalvalg 2021. I den nuværende periode er der indtil videre desværre rigtig mange eksempler på sager med manglende FORNUFT, som kan ses på listen i vores Rædselskabinet. Alle disse sager er afsluttede eller igangværende sager.
Fjordlandslisten gør alt hvad vi kan for at få Sund Fornuft tilbage på dagsordenen. Vi håber, at det vinder gehør blandt de eksisterende partier og deres repræsentanter i byrådet, så der ikke kommer yderligere kandidater til Rædselskabinettet inden borgerne får mulighed for at afgive deres stemme igen.
Det handler om at Stoppe ulykken og drage konsekevensen af den førte politik og stemme nogle nye politikere med SUND FORNUFT ind og dermed et nyt byrådsflertal.
Desværre må vi sige, at vores tillid til at adfærden ændrer sig ikke er stor. Ja vi vil sikkert høre en del af de nuværende byrådsmedlemmer og partier skrue op for charmen og retorikken jo tættere vi kommer på valget. Der har allerede været flere eksempler på dette i lokalaviserne.
Men glem ikke at det ikke er hvad politikerne siger der er afgørende, men hvad de gør i praksis. Hvis kortet (det politikerne siger) og landskabet (det politikerne gør) ikke stemmer overens er det landskabet der er korrekt.
Og her må vi desværre sige at der er en stor kløft mellem hvad mange siger og ikke mindst sagde ifm. KV17 og den adfærd vi har set i nuværende valgperiode.
For at være mere proaktive har vi oprettet denne side, som vi har valgt at betegne Fjordlands Radaren. Denne skal fungere som en huskeliste på kommende sager indtil KV21, som vi vil holde nøje øje med for at reducere risikoen for at disse også ender i Rædselskabinettet.
Da vi er en nystartet liste med begrænsede ressourcer vil vi opfordre borgere til at tippe os hvis der er en kommende sag vi ikke er opmærksom på. Dette kan gøres via vores kontaktformular. Vælg emnet “Kandidat til Fjordlands Radaren”
Indtil videre har vi følgende sager på vores Radarskærm, som vi vil holde løbende øje med og informere omkring.
- Kommuneplan 2021-2033.
Herunder revision af Grønt Danmarkskort samt planlægning for Frederikssund Midtby og Kalvøen
Politisk Proces ifm. revision af kommuneplan - Novafos konsolideret Rensninganlæg
Novafos planer om nyt stort konsolideret rensningsanlæg - Kyndby Solpark
Projektet er omtalt under punkt 93 i PMU referat fra d. 11 August 2020
- Fioma grunden
På Plan og Miljøudvalgsmøde d. 8 september skal dette behandles som punkt 116.
Agenda for PMU møde d. 8-9-2020
Der er i agendaen vedhæftet nogle bilag herunder forslag til lokalplan samt endnu et kommuneplantillæg.
Allerede nu kan det røbes at man igen går til grænsen ift. bygningstæthed, hvilket er årsagen til at der er brug for endnu et kommuneplantillæg.
Det forventes at planerne sendes i 8 ugers høring indenfor kort tid.
- Vinge centrum
På Plan og Miljøudvalgsmøde d. 8 september er udviklingen af Vinge centrum på agendaen som punkt 113.
Der skal udarbejdes en rammelokalplan for Vinge centrum samt et kommuneplantillæg vedr. vej og stiforbindelser.
Der er i agendaen vedhæftet nogle bilag herunder et oversigtskort og en tidsplan (vist nedenfor)