Selvstændige skoler.
Hvorfor vil I give matrikelskolerne deres selvstændighed tilbage?
Stordrift, ensartethed og kommunal topstyring har bestemt ikke været lykken for skolevæsenet som helhed.
Derfor ønsker Fjordlandslisten at decentralisere skolevæsenet for at kunne medinddrage brugerne og de ansatte mest muligt i de nære beslutningsprocesser.
Hvordan får en matrikelskole sin selvstændighed?
En matrikelskole skal aktivt ønske at få sin selvstændighed tilbage. Det kan f.eks. ske ved en henvendelse fra en stor gruppe forældre ved matrikelskolen.
Hvilke betingelser skal en matrikelskole opfylde for at ønsket om selvstændighed kan efterkommes?
Vi har ikke på forhånd sat minimumskrav op, men byrådet skal kunne se den sunde fornuft i forslaget.
Det er dog vigtigt at slå fast, at INGEN skole kan opnå selvstændighed på bekostning af andre skoler, og at selvstændighed ikke kan opnås, hvis det er til stor gene for helheden.
Hvad betyder det reelt at blive en selvstændig skole?
Som selvstændig skole har man både rettigheder og pligter efter gældende love og regler. Det indebærer bl.a., at skolen har egen leder, egen skolebestyrelse og eget MED-udvalg, samt at skolen har fuld råderet over og ansvar for de tildelte ressourcer.
Vil I så bare rulle det hele tilbage til tiden før skolestrukturen blev ændret?
Nej. Vi vil beholde skolestrukturen med de årgange som skolerne har nu:
3 skoler fra 0.-9. årgang i Skibby, Jægerspris og Frederikssund syd.
2 skoler fra 7.-9. årgang i Frederikssund midt/nord og Slangerup.
Alle øvrige skoler med elever fra 0.-6. årgang (fødeskoler).
Skal mange elever så skifte skole og lærere igen?
Nej. Opgaven kan løses UDEN at flytte elever og lærere.
Kan folkeskolerne frit “BRANDE” sig selv?
Ja. I Fjordlandslisten har vi tillid til, at leder, medarbejdere og forældre i fællesskab kan “BRANDE” deres egen skole, så skolen fremstår som et godt tilbud til alle områdets skolepligtige børn og unge.
Eksempelvis med holdundervisning efter evner i et passende omfang, så man også tilgodeser både specialundervisningsbehov, og at de dygtige elever udfordres.
Hvordan vil I sikre elevgrundlaget til de små skoler?
Til dette spørgsmål kan der være rigtig mange svar. ISÆR hvis man kigger på muligheder i stedet for begrænsninger. Her beskrives kort nogle forskellige scenarier:
En attraktiv mindre folkeskole kan for visse elever være et godt alternativ til den større distriktsskole. En attraktiv mindre folkeskole kan tiltrække elever fra Fri- og Privatskoler.
Loven om Folkeskolen indeholder muligheder for at lave undervisning i aldersintegrerede grupper i stedet for i klasser – en skole kan altså gøre sig fri af lukkede årgange, som ganske rigtigt kan variere meget.
Kommunen kan bevidst køre med mindre klassekvotienter i belastede områder for bedre at kunne håndtere elever i problemer.
Kommunen kan i samarbejde med en skole bruge de små klassekvotienter konstruktivt i et samarbejde med specialskoleområdet omkring børn i grå-zonen imellem “normalsystemet” og “specialsystemet”.
Kommunen kan tilpasse byens/områdets indbyggertal bedre til de lokale skoler på flere forskellige måder lige fra nye bebyggelser til ændrede distriktsgrænser.
Skoleforvaltningen.
Hvad er skoleforvaltnings vigtigste opgave?
Fjordlandslisten går ind for decentralisering, og derfor skal skoleforvaltningen også være mere understøttende i stedet for bestemmende og styrende (som den er pt).
Lærere og pædagoger.
Hvordan kan kommunen tiltrække kvalificerede lærere?
Lærere er lige så forskellige som alle andre mennesker. De søger hver for sig en skole, hvor de dels kan føle sig hjemme og dels kan få lov til at udfolde sig fagligt.
Men fælles for dem alle er: De søger en velfungerende skole med drev i.
En lærer kører gerne pænt langt for at komme til at arbejde ved en skole, som passer præcis til ham/hende.
Hvordan vil I sikre at lærere og pædagoger udvikler sig?
Lærere og pædagoger er i meget stor udstrækning udstyret med faglig stolthed og pligtfølelse, og de vil generelt meget gerne udvikle sig.
Hvis kommunen og skolerne kan sørge for de rette betingelser, så vil lærere og pædagoger langt hen ad vejen gribe mulighederne.
Ofte kommer den største udvikling nedefra, hvis lærerne og pædagogerne selv får lov til at definere deres behov for ny viden, og kommunen/skolen efterfølgende kan være behjælpelig med at levere “varen”.
Inklusion
Går I ind for inklusion?
Ja! Folkeskolen er som udgangspunkt skolen for alle børn. Men sådan er virkeligheden ikke i dag.
På landsplan er omkring 5-6% af alle børn nemlig skilt ud fra “normalskole-systemet” til “specialskole-systemet”.
Imellem de 2 “systemer” findes et antal børn i en “grå-zone”. Disse børn kan med optimale muligheder inkluderes på en god måde i folkeskolen.
Kan diagnosebørn inkluderes?
Som udgangspunkt: Ja.
Desværre er det sjældent at man kun skal forholde sig til en diagnose. Meget ofte skal man også forholde sig til “følgevirkninger”. Derfor er hver sag unik og den skal udredes derefter.
Hvem skal udrede diagnosesager?
Medarbejderne ved kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har en nøglerolle sammen med kommunens andre specialister.
På baggrund af deres udredning skal der opstilles en plan, som derefter skal organiseres og igangsættes.
Hvilke krav stiller I til en udredning?
Udover at udredningen skal udføres professionelt, skal udredningen også foretages udfra nogle principper:
En helhedsorienteret udredning.
En tidlig indsats med mindst mulig indgriben.
Hvad er den vigtigste enkeltstående faktor for en vellykket inklusion?
Inklusionssager er ofte meget komplekse sager, men skal noget trækkes frem, så er det begrebet TILLID. Uforbeholden tillid – hele vejen rundt.
For den vigtigste enkeltstående faktor i den sidste ende er det inkluderede barn selv.
Hvis det barn IKKE har tillid til den løsning, det er blevet placeret i, så kommer det ALDRIG til at virke ordentligt.
Barnets tillid skal komme fra især forældrene og de voksne, som det fremover skal dele skæbne med.
Hvis forældrene IKKE tror på professionalismen og oprigtigheden i udredningen og salgsarbejdet fra myndighedernes side, så er kæden allerede faldet af.
Hvis lærerteamet inkl pædagoger ikke tror på den skitserede løsning, som de skal føre ud i livet i hverdagen, så er kæden allerede faldet af.
Osv osv.
Kort sagt:
Det inkluderede barn fornemmer HURTIGT, om alle tror på planen, og om alle oprigtigt vil knokle for en succesrig inklusion.
Starter barnet med ro i maven, så er man allerede kommet godt i vej.
Hvilke kendetegn har en god inklusionsklasse?
Oftest sker en vellykket inklusion i en velfungerende klasse med socialt overskud. Det indikerer også, at lærere og pædagoger er gode og naturlige rollemodeller i arbejdet med at skabe et gensidigt forpligtende fællesskab, som er grundlaget for et stabilt klassemiljø.
Uden et stabilt klassemiljø – ingen inklusion.
Økonomi
Hvad koster alle jeres skolepolitiske ønsker så samlet set kommunen?
Det er svært at sige helt præcist, men det er vores forventning, at vi kan holde os på det økonomiske niveau, som det nuværende byråd har bevilget til folkeskolen.
Vi vil dog ikke være afvisende for at investere mere i folkeskolen for at forebygge og foregribe elevers mistrivsel, for det er på den lidt længere bane en rigtig god investering.