I juni sendte Novafos deres nye strukturplan i høring og siden har stilheden været larmende. De to væsentlige punkter som strukturplanen mangler at svare på er de økonomiske konsekvenser og naturkonsekvenser, som her hænger ulasteligt sammen, da der ikke i det anslåede budget er taget højde for afværgeforanstaltninger i vores åer og naturområder.

Natur
Strukturplanen går i sin enkelhed ud på at tage alt spildevand fra Frederikssund, Egedal, Furesø, Herlev og dele af Ballerup kommune og samle det i et samlet anlæg i Frederikssund som skal håndtere spildevand for 130.000 personer. Her opstår første problem. For i dag udledes det rensede spildevand i vores åer, hvor det udgør en vigtig del af vandtilførslen, som Novafos selv gør opmærksom på. 
Hvis man fjerner dette vand vil åerne i tørre år, som i 2018, have stor risiko for at udtørre, hvilket vil være en katastrofe og et økologisk kollaps uden sidestykke. Selvfølgelig for åerne, men også for de omkringliggende naturtyper. 

Roskilde fjord 
Novafos ligger i deres plan op til et samlet udledningspunkt i Roskilde fjord, nærmere bestemt lige nord for Frederikssund havnebad eller nord for den gamle bro. Dette vil ske i en opblandingszone hvor koncentratet af skadelige stoffer må være højere end normalt. Hvis der skulle ske et overløb, hvor spildevandet ikke kan holdes tilbage vil der blive udledt urenset spildevand i store mængder direkte ud i vores fjord på ét samlet punkt. Et scenarie som vil være en katastrofe for livet i fjorden og vores badevandskvalitet.

Økonomi 
Det fælles rensningsanlæg anslås at ville koste et sted mellem 1,3 milliarder og 1,4 milliarder.
I strukturplanen er der indlagt en buffer på 10 procent til uforudsete udgifter. Men da man reelt ikke ved hvilke krav Frederikssund kommune ønsker at sætte til byggeriers udseende og hvilke parameter som det omkringliggende landskab skal opfylde, er det et estimat uden baggrund.
Der er i den økonomiske beregning heller ikke afsat penge til at modvirke de negative konsekvenser som planen kan have på åer og omkringliggende natur. 

Novafos beskriver selv at på nuværende plan niveau undersøges der kun i lav grad. Dette er kritisk da man politisk ikke reelt ved hvilke natur- og økonomiske konsekvenser strukturplanen vil have, hvis den stemmes igennem. 

Derfor ønskes der i den grad ordentlige og dybdegående svar på de mange spørgsmål som nu er sendt til Novafos.

Referencer

Novafos Projektinformation

Projektdokumenter

Landsbybeboere oprørte: – Vanvid at transportere lort 57 kilometer

Siden budgetaftalen for 2025 blev indgået har mange partier været ude og kommentere på denne i medierne og fremhæve de positive ting i aftalen fra deres perspektiv.

Fjordlandslisten ser dog ikke mange positive ting at fremhæve ift. Budgetaftale 2025. Det var en aftale hvor det igen primært handlede om at finde besparelser fra et større bruttosparekatalog, og hvor man igen igen skulle finde besparelser på anlæg med udgangspunkt i den ufleksible investeringsplan.

Fjordlandslisten valgte dog at støtte op omkring aftalen, men var meget tæt på at stå udenfor primært på grund af den stadig fastlåste og ufleksible håndtering af investeringsrammen. Dette på trods af, at det har været aftalt at denne skulle ændres både ifm. budgetaftale 2023 og 2024.

Desuden finder vi det udtryk for manglende rettidig omhu at vedligehold af infrastruktur og bygninger ikke prioriteres i tilstrækkelig grad. Men igen skyldes det den fastlåste investeringsplan.

Derfor vi vi følgende formulering med aftaleteksten omkring anlægs rammen og investeringer.

Flerårig prioritering af anlæg
Parterne bag denne aftale konstaterer, at der er behov for en mere grundlæggende prioritering af de kommende års anlægsinvesteringer for at prioritere investeringer i vores vedligehold af bygninger og infrastruktur. Derfor er der enighed om i første kvartal 2025 at udarbejde og beslutte principperne for den kommende budgetlægning for 2026-2029 vedrørende anlæg, så en mere tværgående prioritering af kommunens flerårige anlægsprogram sikres. Målet med prioriteringen skal resultere i en mere fleksibel investeringsplan, et større råderum samt et øget fokus på de helt nødvendige anlægsinvesteringer med henblik på at sikre værdien af kommunens aktiver. Forberedelserne til en kvalificeret proces påbegyndes allerede i 2024, således at det nødvendige baggrundsmateriale tilvejebringes

Vi vil nu følge nøje op på at aftaleteksten denne gang bliver opfyldt, så vi fra næste budgetaftale forhåbentlig kan have en mere fleksibel måde at håndtere kommunens investeringer på og få en reel genforhandling af hvad anlægsmidlerne skal bruges på. Der er mange flere ønsker end midler, så det kommer til at afhænge af hvad de enkelte partier prioriterer og hvad byrådsflertallet beslutter.

Fjordlandslisten har flere gange tidligere givet udtryk for hvordan vi ser en mere fleksibel proces ift. investeringer og med løbende input fra borgerne. Disse tanker vil vi naturligvis bringe med ind i forløbet.

Vi er dog opmærksomme på, at det er valgår næste år, og dermed kommer til at kæmpe mod at mange nok har ønske om at lege julemand og servere valgflæsk af libitum for vælgerne. Sådan var det i 2020/2021, hvor den nuværende investeringsplan blev født.

Serviceramme
Der er i budgetaftalen afsat flere midler til mange velfærdsområder. Det er dog ikke noget der har været forhandlet, men er en automatisk regulering ift. den øgede efterspørgsel ikke mindst på de specialiserede områder samt ældreområdet på grund af den demografiske udvikling.

Så flere penge i dette tilfælde giver ikke en bedre velfærd, da den kun dækker den øgede efterspørgsel.
Faktisk er der tale om GiTar, idet der tildeles flere midler med venstre hånd, hvorved man kommer over loftet for servicerammen og så bliver man nødt til at tage igen med højre hånd.

Der bør derfor fokuseres meget mere på at komme ud af denne onde cirkel og få stoppet udgifternes himmelflugt, så der kan undgås besparelser og findes et råderum til reelle velfærdsforbedringer. Det er en generel problemstilling i alle kommuner, så det burde være et oplagt område for kommunernes landsforening (KL) at fokusere på. Det er givetvis ikke nogen let opgave, men hvis kommunerne løfter i flok og deler viden og ideer, kan man måske få knækket kurven.

I denne omgang skulle der på grund af overskridelse af servicerammen findes reduktioner på ca. 25 millioner kr. Der var heldigvis ikke i år nogle store tidsler som sidste år, der tog al fokus. Men der er jo ikke nogen der synes det er sjovt at skulle finde besparelser, men det er desværre en bunden opgave.

Ca. 2/3 af reduktionerne kunne dog findes ved såkaldte effektiviseringer, hvor der, hvis de  implementeres på en ordentlig måde, ikke vil være serviceforringelser set fra borgernes perspektiv. 

Vi synes dog at effektiviseringsforslag bør implementeres løbende efter behandling i det relevante fagudvalg. Derved kan man få den fulde effekt af tiltagene og vil så forventeligt skulle finde færre reelle besparelser ifm. kommende budgetforhandlinger.

Skattelettelse 
I aftalen blev der også fundet plads til en symbolsk skattelettelse på 0.1%. Fjordlandslisten mener generelt ikke at det er hensigtsmæssigt at sænke skatten i en periode hvor kommunens likviditet er under pres og vil blive reduceret markant i de kommende år. Men da nedsættelsen i de første 4 år næsten ikke vil påvirke indtægterne, på grund af kompensation fra staten, kan det forsvares. Men fra 2029 vil det betyde en indtægtsnedgang på ca. 9 millioner om året.

Anlægsramme/Investeringsplan
Som nævnt var der igen i år på ingen fleksibilitet ift. anlægsrammen, hvor der skulle findes besparelser på ca. 50 millioner. Dette blev som tidligere gjort primært ved reperiodiseringer. Vi ser frem til fra næste år at have bedre mulighed for at forhandle hvad de mange anlægskroner skal anvendes til, og har her den samme holdning som vi gav udtryk for ifm. vores høringssvar til investeringsplanen da den blev godkendt at det tidligere byråd. Midlerne skal fordeles mere ligeligt i kommunen så der kan komme mere decentral udvikling og vedligehold af infrastruktur/bygninger skal prioriteres højere end nye anlæg. Endelig skal naturen skal prioriteres højere.

Nedenfor er den officielle kommentar til budgettet fra Kirsten Weiland:
Fjordlandslisten bakker op om budgetaftalen, selvom vi er skeptiske og kritiske over for kommunens anlægsbudget for 2025-28. Vi er nået i mål med at ramme anlægsbudgettet for 2025, men der venter store udfordringer. Ved at skubbe mange af vores udgifter fra 2025 til 2026, står vi over for en endnu større udfordring, hvis vi ikke gennemfører en helt anderledes prioritering af kommunens opgaver Der skal være balance mellem at sikre de værdier, vi allerede har i vores bygninger og infrastruktur, og så de ambitiøse ønsker fra tidligere byråd om nye investeringer. Fjordlandslisten vil sikre, at vi gentænker vores måde at budgettere og prioritere på, så der er sammenhæng mellem det vi skal, og det vi kan. Tak for et godt og konstruktivt budgetforløb og opbakningen til at gentænke vores anlæg.

Relevante links

Budgetaftale 2025
Et enigt Byråd indgår budgetaftale
Budget på plads – det er her, det kommer til at gøre ondt

Revision af Investeringsplan

Der er brug for at få revideret kommunens Investeringsplan og gjort den mere fleksibel, så man kan undgå den årlige fastlåste budgetproces, hvor der altid skal findes besparelser eller laves reperiodiseringer, som er et fint ord for at udskyde investeringerne til senere. Der er også brug for en væsentlig bedre balance mellem områderne i kommunen.

Det har FL påpeget flere gange og senest ved sidste budgetforhandling, hvor vi fik følgende bemærkning med i aftaleteksten

“Drøftelser af anlægsinvesteringer op til budget 2024-2027
Som afslutning skal nævnes, at vi er enige om tidligt i 2023 at indlede drøftelser om anlægsinvesteringer i 2023-2026 med henblik på fremtidige prioriteringer. Dette vil ske i forbindelse med den politiske forelæggelse af sag om rammerne for budget 2024-2027, herunder kommunens økonomiske politik.”

Vi afventer dog stadig, at der kommer gang i denne drøftelse. Det var på agendaen på ØU møde d. 21 februar (punkt 44), men det blev udsat og er ikke kommet med på agendaen siden.

Fjordlandslisten ser gerne, at man i stedet for en fastlåst 4-10 årig plan, hvor midlerne er præ-allokeret til projekter, får lavet en dynamisk prioriteret liste, som man så kan tage udgangspunkt i til de årlige budgetforhandlinger. På den måde vil det være lettere at udvælge de projekter der skal igangsættes og som der rent faktisk er råd til, og det vil være lettere at få nye ting med på listen.

Det er mere positivt at igangsætte projekter fremfor at beskære eller udsætte projekter.

At arbejde med 10 årige investeringsplaner er alt for firkantet, ufleksibelt og fastlåst.
Der kan ske mange ting indenfor 10 år, og blandt andet skiftes der jo ud i byrådet hver 4 år.

Den nuværende Investeringsplan fra 2020 blev kunstigt oppustet på grund af ønsket fra daværende byrådsflertal med V i spidsen om at lege Julemand og udlove gaver inden kommunevalget.

Det påpegede FL i vores høringssvar og opfølgning til Investeringsplanen.

Fjordlandslisten vil have en balancereret udvikling i hele kommunen.
I den eksisterende investeringsplan er det primært Frederikssund By/Vinge der er tilgodeset.

Men borgerinddragelsen ifm. investeringsplanen lod meget tilbage at ønske. Der er brug for at få involveret borgerne i kommunen bedre så gode forslag fra hele kommunen kan komme med på bruttolisten og blive prioriteret. Dette kan sagtens være en kontinuerlig proces, hvor borgerne løbende kan komme med forslag til bruttolisten.

Vi har lidt under den alt for ambitiøse investeringsplan lige siden, og hvert år har man som ventet skulle finde besparelser og skubbe projekter. Mange projekter er desuden pustet endnu mere op og/eller er gået markant over budgettet af forskellige årsager herunder ikke mindst den høje inflation og højere renter.

Det er også væsentligt at påpege, at der ligger en væsentlig “teknisk gæld” på bygningsvedligehold i størrelsesorden 500 millioner kroner. Dette skyldes, at renoveringer er blevet nedprioriteret i mange år, da der jo ikke er mange stemmer i vedligehold og rettidig omhu.

Men det er ikke hensigtsmæssigt, da det kun vil blive dyrere at skubbe disse nødvendige renoveringer.
Så dette bliver nødt til at blive prioriteret, og dermed vil der naturligvis blive væsentlig færre midler til Klippe-Snor projekterne.

Så jo før vi kan komme i gang med drøftelserne desto bedre.

Columbus / Kulhusfærgen

Et af de projekter der har været en hel del debat omkring i de seneste år specielt i kølvandet på de årlige budgetforhandlinger både i 2022 og 2023 er Columbus/Kulhusfærgen. Det forventes også at blive et tema ifm. Budget 2024 forhandlingerne.

Den nuværende færge synger på sidste vers, og der er relativt store årlige vedligeholdelsesomkostninger.

Derfor har forvaltningen tidligere opstillet forskellige løsningsmuligheder der spænder fra nedlæggelse af ruten til investering i en helt ny elfærge.

Sidstnævnte er af forvaltningen vurderet til at koste i størrelsesorden 90+ millioner kroner. Dette er markant mere end de 37 millioner kr, som var afsat i den oprindelige investeringsplan fra 2020.

En nærmere beskrivelse af forvaltningens oplæg vedrørende Columbus findes under punkt 44 samt Punkt 75

Det er mange penge i et presset investeringsbudget, der i forvejen er alt for ambitiøs specielt med tanke på at der er opbygget en større teknisk gæld på bygningsvedligehold fordi denne har været nedprioriteret i mange år.

I denne SN artikel, fra en Aktionsgruppe vedrørende en mulig løsning for Kulhusfærgen, fremføres en række forhold, der vil kunne gøre en investering i en ny eller nyere Kulhusfærge mere spiselig.

Det er desværre en betalingsartikel, så derfor er de væsentligste punkter gengivet nedenfor.

Aktionsgruppens punkter

• Det påstås, at en ny elfærge,der også kan anvendes til biltrafik “kun” vil koste i størrelsesorden 40-45 millioner kr.
  
  Det er væsentlig mindre end kommunens rådgivere OKS Ship-Tech har estimeret, men dog stadig rigtig mange penge.
  
  Så hvad er egentlig korrekt ?
  
  Hvis byrådet skal kunne tage nogle ordentlige beslutninger er det nødvendigt med et solidt og objektivt beslutningsgrundlag.
  
  I en senere artikel fra d. 26 marts er dette dog blevet rettet, så prisestimatet nu er på ca. 60 millioner for en ny elfærge.
  
• Den nødvendige investering i havneanlæg vil kunne dækkes af lokale sponsorerer.
  
  Det er naturligvis en mulighed, men da prisen på dette også øget fra 3-5 millioner til hele 17 millioner, så er den også meget usikker.
  
  
• Halsnæs skal bidrage til at dække investeringen.
  
  Halsnæs har ikke villet bidrage tidligere, men der skal naturligvis presses mere på, da de mindst har ligeså stor glæde af forbindelsen som Frederikssund hvis ikke mere.
  
• Fondsmidler kan dække noget af investeringen.
  
  Dette er højst usikkert og kommunen har 2 gange fået afslag fra transportpuljen omkring tilskud til en elfærge med argumentation om at CO2 reduktionen ikke står mål med investeringen.
  
• Der vil måske være mulighed for at få dispensation til “afskrive” investeringen over en årrække ex. 30 år, så investeringen ikke lægger beslag på en stor del af investeringsbudgettet i et enkelt år.
  
  Dette vil naturligvis sprede investeringen og gøre at dette projekt ikke lægger beslag på en uforholdsmæssig stor del af investeringsrammen i et enkelt år. Men igen er det meget usikkert om Frederikssund kan få en sådan dispensation, da det jo kan danne præcedens og øge investeringerne i kommunerne markant.

Hvis denne lange ønskeliste kan realiseres vil det være meget positivt,  men indtil videre er det dog blot ønsketænkning og “Fugle på taget” Forvaltningen har ifølge referaterne jo også forgæves tilstræbt flere af disse tiltag.

Men det er dog positivt at der er nogle lokale ildsjæle der udfordrer og supplerer forvaltningen.
Det kunne vi godt bruge flere steder.

Fjordlandslistens holdning

• FAKTA ikke følelser eller fornemmelser
  Vi savner FAKTA i stedet for følelser eller fornemmelser herunder en ordentlig analyse over betydningen af færgen for lokalområdet og turismen ikke blot i Frederikssund/Kulhuse men også i Halsnæs.
  
  Hvem er det der reelt anvender forbindelsen dvs. trafikanalyse. Den kan passende laves i den kommende sæson. Hvordan er fordelingen af rejsende i de 2 retninger ?
  
  Reelt set er det jo kun for personer der kommer fra Halsnæs/Gribskov kommuner, hvor det er en væsentlig genvej at tage færgen til Kulhuse. Og er det så primært sommerhusejere/lejere i biler der benytter færgen ?
  
  Hvor stor en reel økonomisk effekt har forbindelsen på erhvervslivet/turismen i henholdsvis Frederikssund/Kulhuse og Halsnæs ?
  
  Der er behov for en business case, og et ordentligt objektivt beslutningsgrundlag til byrådet i de 2 kommuner, hvis man skal kunne retfærdiggøre en stor investering.
  
  I den forbindelse opfordres aktionsgruppen at tage kontakt til og samarbejde med forvaltningen om at lave et solidt beslutningsoplæg til byrådet i begge kommuner i stedet for det traditionelle lobbyarbejde.
  
• Ny/Brugt færge , Elfærge ?
  
  Det behøver ikke være en ny færge. En brugt vil kunne reducere investeringsbehovet markant.
  Forvaltningen har dog tidligere tilkendegivet at der ikke fandtes nogle brugbare færger på brugt markedet. Har det mon ændret sig ?
  
  Det er jo heller ikke nødvendigt, at der investeres i en elfærge. En alm. færge drevet af ex. biobrændsel eller brændselsceller kunne også være ok og sikkert et noget billigere alternativ.
  
  Det er simpelthen alt for dyrt og unødvendigt at skamride den grønne bølge. De mange ekstra penge en elfærge vil koste kan bruges bedre andre steder ift. den grønne omstilling eller til andre vigtigere investeringer.
  
  Og hvor grøn og bæredygtig vil en elfærge være når alle faktorer medregnes ?
  Ift. Den grønne omstilling handler det ift. klimaet om at få mest for pengene og her er giver en elfærge ikke nogen speciel høj ROI ift. klimabundlinjen.
  
  Fra en humoristisk vinkel kunne selv en kulfyret hjuldamper overvejes. Den vil passe fint til navnet (Kulhuse) og sikkert blive en nostalgisk turistattraktion
  
• Investering
  Det vil ikke være acceptabelt at Frederikssund kommune skal investere et stort tocifret millionbeløb til en ny færge.
  
  90+ millioner er er helt udelukket og 50+ er også alt for højt.
  
  Men hvis investeringen kan komme ned i størrelsesorden 30 millioner og Halsnæs bidrager med 50% af dette beløb kan det være acceptabelt specielt hvis investeringen ift. anlægsrammen kan afskrives over en længere årrække. Sidstnævnte behov er dog ikke så udtalt, hvis investeringen fra Frederikssund kommunes side kan komme ned på omkring 15 millioner kr.
  
  Men det forudsætter at Halsnæs bidrager ligeligt med 50 % af investeringen og det skal Frederikssund kommune insistere på.
  
• Politisk prioritering
  Hvordan fordelingen af investeringsmidler foretages er en politisk prioritering. Der er mange andre områder i Frederikssund kommune hvor et større 2-cifret millionbeløb kan gøre en stor forskel, så det skal naturligvis også tages i betragtning. Fjordlandslisten vil dog gerne prioritere overfarten, hvis det økonomisk kan legitimeres.
  
• Private investorer
  FL vil dog foretrække at private investorer overtog overfarten. Dette er dog nok ikke sandsynligt, da forbindelsen næppe er rentabel nok til at retfærdiggøre investeringen. Der er heller ikke kommet nogen henvendelse til kommunen omkring dette.
  
• Driftsudgifter
  Forbindelsen skal driftsmæssigt incl. vedligehold helst hvile i sig selv, så det ikke belaster kommunens serviceramme unødigt. Det kan betyde prisstigninger for brugerne af forbindelsen.
  
  Det ses desværre ofte at der ifm. investeringer ikke er tilstrækkelig fokus på driftsudgifterne og det belaster så kommunes serviceramme yderligere og kan resulterer i en sparerunde ifm. de årlige budgetforhandlinger på andre områder.
  

Fjordlandslisten følger sagen nøje. Den skal drøftes på Plan og Teknikmødet i maj måned hvor forvaltningen kommer med et opdateret oplæg. Vi følger naturligvis også arbejdet fra aktionsgruppen og debatterne på Facebook.

Den seneste debat om det mulige DSB-projekt i Frederikssund Sydby angående et større område til værksted/rangeranlæg, rejser alvorlige bekymringer og kritik.

Fjordlandslisten står fast på vores kritik af forløbet, især DSB’s manglende hensyn til Frederikssund kommune og boligejerne i området. Denne mangel på respekt minder mere om en bananrepublik end et moderne retssamfund.

Borgmesteren og byrådet er blevet informeret men kun overordnet, og offentligheden har fået minimalt med konkrete oplysninger.

Dette resulterer i rygter, frygt og unødvendig uro, som kunne være undgået ved mere åbenhed og rettidig omhu.

Desværre udnytter flere byrådsmedlemmer dette til deres fordel i medierne, hvilket kun forværrer situationen. Det fremstår dog hyklerisk og opportunistisk, når man ved hvordan disse personer har ageret i tidligere byrådsperioder og i lignende sager.

Fjordlandslisten forventer snarest at få flere oplysninger, så vi bedre kan vurdere projektet ud fra forskellige hensyn i tråd med vores værdigrundlag “SUND FORNUFT”.

Fakta skal være i centrum, ikke følelser og frygt.

Det er blevet påpeget, at DSB muligvis kan tvinge projektet igennem uden kommunal opbakning ved at henvise til kritisk infrastruktur.

Dette kræver øget opmærksomhed, da det så mere handler om sikre, at projektet bedst muligt imødekommer lokalsamfundets relevante bekymringer. Vi håber dog ikke at DSB tyer til disse bøllemetoder.

Uanset hvad bør byrådet ikke træffe beslutninger uden en ordentlig borgerinddragelse og mulighed for indsigelser fra de berørte borgere. Der skal udarbejdes et objektivt beslutningsgrundlag fra forvaltningen.

På nuværende tidspunkt er vi meget kritiske over for projektet, og med mindre bekymringerne adresseres tilfredsstillende i god tid inden beslutningen skal tages af byrådet bliver det et klart “Nej Tak” fra Fjordlandslisten.

Umiddelbart bør DSB finde en anden placering udenfor kystnærhedszonen, når der er tale om et så markant byggeri.

DSBs placeringskrav er ikke offentliggjort men det er sandsynligt at økonomi har en høj vægt.

Det er dog uacceptabelt, at Frederikssund borgere skal lide unødigt på grund af DSB’s ønske om at spare penge.

DSB’s økonomi er ikke den eneste faktor, der skal tages i betragtning. Projektet skal vurderes ud fra flere aspekter, herunder borgernes interesser, natur, klima, miljø og kommunale planer m.v.

At projektet tænkes etableret tæt på kysten er et specielt opmærksomhedspunkt, da byggeriet med stor sandsynlighed vil være meget synligt fra kysten.

DSB er nødt til at tage passende hensyn og ikke kun fokusere på egne behov og økonomi.

Hvis de tvinger projektet igennem vil vi have endnu en skandale i stil med Fællesmagasinet i Vinge. Vi lever trods alt i et moderne demokrati, ikke en bøllestat eller gør vi ?

DSB’s opførsel og attitude minder desværre om en gammeldags og arrogant monopolistisk tilgang, som ikke hører hjemme i det 21. århundrede.

Det er på tide, at DSB lytter til borgerne og handler i overensstemmelse med demokratiske værdier og tager passende hensyn lokalsamfundets interesser.

På byrådsmødet d. 27/9 kunne man opleve V føre sig frem med forslag om at bruge betegnelserne kommunecentre om Slangerup, Jægerspris og Skibby og byzonelandsbyer om Skuldelev, Dalby, Jørlunde, Lyngerup, Gerlev og St. Rørbæk i den nye Planstrategi 2023 der snart sendes i høring.Se indslaget fra byrådsmødet fra 10.49 på liveoptagelsen

Ifølge V er der, hvis IKKE man bruger disse betegnelser for de nævnte byer i Planstrategien, stærk risiko for at der kun fokuseres på Frederikssund by og Vinge ifm. udarbejdelsen af den kommende kommuneplan og alle de øvrige byer nedprioriteres, Det er dog rent spin, men giver jo lidt omtale og spalteplads i lokalavisen.

Man fristes også til at spørge hvordan V selv synes det er gået med udviklingen i de nævnte byer i de sidste 2 byrådsperioder, hvor de sad for bordenden, og brugte de angivne betegnelser i diverse planer. Den manglende fokus på udvikling af kommune centrene og byzonelandsbyer ses jo også meget tydeligt i den oppustede investeringsplan fra 2020/2021, hvor langt de fleste midler blev allokeret til Frederikssund By og Vinge. Dette beskrev FL nærmere i dette indlæg.

Så lad os i stedet få fokus på reel decentral udvikling fremfor pseudoudvikling og ligegyldigt ordspil. Vi kan jo passende starte næste år med en ordentlig revision af investeringsplanen så den i højere grad understøtter denne ambition. FL støtter helhjertet en balanceret udvikling i hele kommunen, hvilket er en fundamental del af vores værdigrundlag.

Udvikling
Nærhed

På trods af lang ventetid på naturstrategi/naturhandleplan må vi konstatere at naturen desværre heller ikke denne gang blev tilstrækkelig prioriteret til budgetforhandlingerne.

Budgetforliget resulterede kun i et mindre ekstra symbolsk beløb til Naturhandleplanen ift. det nuværende niveau. 

Det er Fjordlandslisten naturligvis dybt skuffet over, da vi har ventet længe på at de fine planer blev klar, og havde set frem til at der nu endelig kom handling bag ordene, og et større ambitionsniveau på naturens vegne.

Skal man finde noget positivt i dette, så er det at der ikke sammenlagt blev sparet yderligere på naturområdet, som det ellers har været praksis, når der skulle findes besparelser på budgettet. Det har været det bedste der kunne opnås i et forlig med alle byrådets partier i en vanskelig økonomisk situation.

Fjordlandlisten havde ønsket og foreslået at finansiere Naturhandleplanen med ekstra 3 millioner kr/år og generelt friholde området for yderligere besparelser.

De 3 millioner skulle dække de punkter i Naturhandleplanen for perioden 2024-2027, som forvaltningen har angivet som ufinansierede samt et mindre beløb til brug for aktiviteter i Aktivitetskataloget, hvor finansieringsbehovet endnu er ukendt. 

Det lykkedes desværre ikke og i budgettet er der kun afsat en symbolsk merbevilling til naturhandleplanen på ca. 150.000 kr i 2024 samt ca. 400.000  kr i 2025-2027. 

Der står godt nok et højere beløb i materialet, men det dækker over at den eksisterende Biodiversitetspulje er reduceret med 134.000 kr/år. Desuden er der også sparet 120.000 kr/år på naturvejledning ift. børn og unge, og dette reelt også en besparelse på aktiviteter i Naturhandleplanen under området “Indsatser for børn og unge”

Endelig er 2.2 millioner til Rekreative stier i 2024/2025, der hører under Naturoplevelser i Naturhandleplanen, udskudt i 2 år i Investeringsplanen. Det er det generelle greb med re-periodisering der er brugt ifm. en del punkter i Investeringsplanen.

Der skal også bemærkes, at de aktiviteter forvaltningen har medtaget i naturhandleplanen udelukkende er de aktivitetsforslag der var listet i Naturstrategien. Alle øvrige forslag fra høringerne fra interesseorganisationer og borgere er parkeret i et såkaldt aktivitetskatalog, hvor finansieringsbehovet endnu ikke er vurderet. Med den manglende finansiering er aktivitetskataloget reelt en syltekrukke.

Desuden er der ikke fastlagt nogle konkrete målbare mål hverken i strategien eller handleplanen. Der arbejdes kun med overordnede målsætninger. Derfor er det umuligt at vurdere om de aktiviteter der er medtaget i planen er tilstrækkelige, da der ikke er nogen konkrete mål at forholde sig til. Det påpegede FL i vores høringssvar, men det blev fejet af bordet af forvaltningen.

Se punkt 163 på dette link

I strategien står dog, at Naturstrategien skal understøtte FN Verdensmål og EU Biodiversitetskonvention, men ingen steder konkretiseres dette og fastlægges hvad der skal til for at imødekomme disse. Det er dog faktuelt at Danmark generelt ligger i bund ift. de mål der har med Natur og Biodiversitetsmål at gøre, og specielt ift. vild natur halter vi bagefter.

Der er desuden risiko for, at der kan komme en sparerunde igen i 2024, som vi så i 2023. Nogle af de valgte besparelsesforslag kan måske ikke fuldt realiseres, og der kan igen komme øgede udgifter til velfærdsområderne og specielt specialområdet der vil medføre behov for yderligere besparelser.

Sker dette er der med den relativt lave prioritering som naturen har risiko for, at  naturområdet igen må holde for, som vi har set det gentagne gange og senest ifm. budgetrevisionen i starten af året, hvor Biodiversitetspuljen blev sparet væk.

FL kæmper videre for sagen, men må desværre erkende at det er i modvind og op ad bakke specielt når økonomien hvert år er presset, og der kontinuerligt skal findes besparelser på både service og anlæg.

Fjordlandslisten er ét ud af de 11 partier, der står bag den budgetaftale, som efter en lang og intens budgetweekend kunne afsluttes mandag aften.

Resultatet af aftalen findes på følgende link

Vi har i fællesskab nået en budgetaftale, som rummer gode nye initiativer, men som dog langt fra er ideel i forhold til udfordringer og ambitioner.

Misforholdet mellem statens budgetlov og kommunens behov har sjældent fremstået klarere. Den store vækst i udgifterne indenfor det specialiserede område uden medfølgende udvidelse af de økonomiske rammer eller øget statslig kompensation gør desværre, at besparelserne ikke kan undgås.

Derfor var det en bunden opgave at der skulle findes besparelser på 20 millioner på service og 30 millioner på anlæg.

Alle punkter i budgetforslaget er blevet drøftet, vendt og drejet. Der er ikke tale om nemme og hurtige snuptagsløsninger.

Fjordlandslisten mener vi, at budgetaftalen afspejler det bedst mulige resultat for vores borgere under de givne omstændigheder.

𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲𝗿𝗮𝗺𝗺𝗲
Ser man på de udvalgte besparelsesforslag fra forvaltningens bruttokatalog er langt de fleste tidsler, set fra FL’s perspektiv, undgået. Der er selvfølgelig forslag med, vi gerne havde set fjernet, men det kan jo ikke undgås i et forlig blandt alle byrådets partier.

Vi er glade for afklaringen omkring Dalby Skole, Kulhusfærgen og Egnsteatret og den politiske opbakning, der følger med bevarelsen.

Vi ser frem til udspil fra både byråd og forvaltning, der understøtter og sikrer udviklingen og kvaliteten i vores landsbyskoler, som den vigtige del de er i Hornsherreds landsbyer.

𝗕𝗼𝗿𝗴𝗲𝗿𝗶𝗻𝗱𝗱𝗿𝗮𝗴𝗲𝗹𝘀𝗲/𝗕𝗼𝗿𝗴𝗲𝗿𝗳𝗼𝗿𝘀𝗹𝗮𝗴
Desuden er vi glade for at der blev afsat midler til vores forslag vedr. borgerinddragelse\borgerforslag

𝗕𝘆𝗴𝗴𝗲𝘀𝗮𝗴𝘀𝗯𝗲𝗵𝗮𝗻𝗱𝗹𝗶𝗻𝗴
Byggesagsbehandlingstiden er i dag alt for lang og uacceptabel. Derfor er det også glædeligt, at vi nu kan ansætte flere byggesagsbehandlere, så vi kan give vores egne borgere, virksomheder og nye tilflyttere en bedre service.

𝗘𝗸𝘀𝘁𝗿𝗮 𝗶𝗻𝗱𝘀𝗮𝘁𝘀 𝗳𝗼𝗿 𝘂𝗻𝗴𝗲 𝗶 𝗺𝗶𝘀𝘁𝗿𝗶𝘃𝘀𝗲𝗹
Endelig er der afsat ekstra midler til vores unge i mistrivsel, så de kan få hurtigere hjælp i “Sammen på sporet”, hvilket FL også bifalder.

𝗡𝗮𝘁𝘂𝗿𝗵𝗮𝗻𝗱𝗹𝗲𝗽𝗹𝗮𝗻
Der er dog også områder hvor FL havde ønsket og fremsat forslag om flere midler herunder specielt til Naturhandleplanen. Denne står overfor en snarlig godkendelse efter en lang proces, men desværre kun med en mindre ekstra finansiering ift. det nuværende niveau.

𝗔𝗻𝗹æ𝗴𝘀𝗿𝗮𝗺𝗺𝗲
Kigger man på investeringsplanen er udfordringerne den samme som sidste år eftersom den ikke er blevet revideret inden budgetprocessen, som ellers blev aftalt ifm . aftaleteksten for budget 2023.

Så det har igen været meget fastlåst. Det håndtag der været brugt mest har været blot at udskyde nogle investeringer eller re-periodisering som det hedder i økonomisk terminologi.

Dette er en kortsigtet løsning, som blot skubber problemet foran sig og det bliver ofte værre næste år. Problemet er at investeringsplanen er alt for ambitiøs ift. kommunens formåen og at alle midler og mere til allerede er øremærket, hvilket gør at der skal findes besparelser ift. planen hvert år og det er svært at få nye punkter med.

Budgettet bør fremover i højere grad end nu være afsæt for en mere kreativ og fleksibel investeringsplan. Vi har mange spændende projekter for fremtiden, men bør tænke kreativt og ikke være bundet af en rigid planlægning.

FL har derfor fået medtaget i aftaleteksten at der i Q1-2024 skal kigges på investeringsplanen og rammerne for denne så grundlaget for næste års budgetforhandlingerne forhåbentlig kan blive bedre.

𝗗𝗲𝗰𝗲𝗻𝘁𝗿𝗮𝗹 𝗨𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗶𝗻𝗴
Specielt håber vi på, at der fra næste år kan fokuseres mere på decentral udvikling i specielt byzonelandsbyerne og sekundært landsbyerne. Dette bør tage udgangspunkt i en analyse af de konkrete behov i de enkelte lokalsamfund, hvilket kræver en effektiv inddragelse af relevante interessenter som ex. bylaug, foreninger og lokale ildsjæle.

Fjordlandslisten vil i den forbindelse foreslå at dette arbejde påbegyndes hurtigst muligt i et af de 2 Ad-Hoc udvalg der endnu ikke er startet op.

De ønsker og aktiviteter der afdækkes i den forbindelse, kan så komme med på listen af nye ønsker til investeringsplanen. Forhåbentlig vil der så være et flertal for at prioritere midler til dette ifm. næste års budgetforhandlinger.

For nylig blev det annonceret, at der er indgået et bredt forlig i byrådet angående budgettet for 2022-2025. Aftalen kan læses på dette link

Efterfølgende har repræsentanterne fra specielt de blå partier været ude og lovprise de gode ting der er i aftalen, og ikke mindst borgemesteren reklamerer med at det er et enigt byråd inklusive Enhedslisten der står bag budgetaftalen.

Man kan undre sig over at Enhedslisten har foræret Borgmesteren denne fjer i hatten, når de indlysende ikke er specielt tilfredse med aftalen. Den argumentation, de fremfører for at stemme for aftalen denne gang, kunne de jo ligeså godt have brugt ift. de tidligere budgetaftaler, hvor de ikke har stemt for. Hvorfor denne holdningsændring i et valgår?

Men det er dog klart, at det kun er på overfladen der synes at være enighed og tilfredshed med aftalen, hvilket man også kan se når man læser de enkelte partiers bemærkninger i artiklen (desværre en + artikel) ikke mindst fra rød blok.

Og efterfølgende har Venstre ved Michael Tøgersen være ude med riven ift. Socialdemokratiet i indlægget “S-ledet byråd vil sende vores kommune ud i krise” Dette har Fjordlandslisten kommenteret på i artikel “Budgetfesten ødelagt før den var begyndt“

Men hvordan ser aftalen så ud ift. det høringssvar som Fjordlandslisten indgav, og som kan læses på følgende link

Effektiviseringer=Besparelser uden serviceforringelser (Falsk præmis)
For det første må vi erkende at præmissen om at der kun ville blive vedtaget effektiviseringer, som ikke ville medføre serviceforringelser desværre var en falsk præmis.

Denne præmis står ellers specifikt nævnt i høringsmaterialet og er også blevet fremhævet flere gange af både A og V samt på borgermødet.

Det er under al kritik og manglende respekt for borgerne, at dette ikke bliver overholdt.

Manglende Borgerinddragelse og hvidbog
Som påpeget ifm. vores høringssvar har borgerinddragelse som sædvanlig ladet meget tilbage at ønske. Heller ikke denne gang er der udarbejdet en hvidbog over de høringssvar der er kommet.

Der er kommet i alt 74 svar som er offentligt tilgængelige. Hvor mange der ikke er offentliggjort, på grund af kommunens fejlagtige fortolkning af GDPR reglerne, ved vi af gode grunde ikke.

Det må nok betegnes som usandsynligt, at alle byrådspolitikerne har læst alle høringssvar inden forhandlingerne gik i gang.

At forvaltningen ikke offentliggør alle høringssvar, og heller ikke udarbejder en hvidbog af hensyn til borgerne og byrådspolitikerne er uforståeligt.

Handlekatalog – Serviceforringelser og “Fugle på taget”
Hvis kan kigger på de tiltag i handlingskataloget der er gennemført, kan man se at der er valgt tiltag som Fjordlandslisten havde markeret som gule og røde i vores høringssvar. De var markeret som røde eller gule fordi de med sikkerhed ville medføre serviceforringelser, eller det var usikkert om de ville gøre det, fordi de pågældende forslag ikke var vurderet ift. denne præmis.

Har byrådet mon efterfølgende fået et bedre beslutningsgrundlag end det der var sendt i høring?

Det skal også nævnes, at der er valgt en del effektiviseringsforslag som kan betegnes som “fugle på taget” Med dette menes, at de pågældende besparelser er meget usikre, og man derfor senere i budgetperioden kan risikere at skulle skære andre steder når/hvis disse besparelser ikke kan realiseres.

Men det vil jo først blive opdaget efter valget !

Nedenfor er listet nogle af de nævnte fugle på taget der beløber sig til ikke mindre end ca. 30 millioner kr i budgetperioden.

– Afskaffelse af pulje til langtidsfravær for selvejende børnehuse
– Effekt af indsats vedr. forsikrede ledige mv
– Effekt af sygedagpengeindsats
– Reduktion af sygefraværet i skoler, dagtilbud og klubber

Investeringsplan
Investeringsrammen på de 1200 millioner er fastholdt, men der er lavet den lille tekniske finte at perioden er forlænget med 1 år. Derved kan man i gennemsnit på papiret spare ca. 11 millioner på investeringsbudgettet per år. Men da man udnytter investeringsrammen fuldt ud i 2022 udskyder man denne besparelse til senere.

Det er en smart taktisk manøvre i et valgår, da byrådsflertallet så undgår at skulle annoncere besparelser på investeringsbudgettet med alle de gode gaver til borgene, man allerede har markedsført. Det er nemmere at gøre efter valget.

Offentlig Transport/Busdrift
Indenfor den offentlige transport kan man tydeligt se den GiTar strategi der ofte anvendes dvs. man tilfører flere midler med den venstre hånd mens man fjerner midler med den højre hånd. Det er så kun venstre hånds handlinger der typisk fokuseres på.

Der er i budgettet fastlagt effektiviseringer på 16.6 millioner på busdriften, mens der tilføres ekstra midler på ca. 6.25 millioner til betjening af Vinge Station og Idrætsbyen samt en mindre post på 2 millioner der nok er tiltænkt som et plaster på såret til Kyndby huse.

Dvs. samlet spares der over 8 milioner på busdriften i budgetperioden.

Hvor disse besparelser vil blive effektueret og hvilke dele af kommunen det vil gå ud over er ikke angivet, så her må vi vente i spænding på at det bliver annonceret når busplanen offentliggøres senere på året. Men mon ikke det er landsbyerne i kommunen der igen må stå for skud.

Klima/Den Grønne Omstilling
Kommune fortsætter ud af den ambitiøse klimatangent, og har besluttet at der skal afsættes yderligere 9.6 millioner kr i perioden til klimamedarbejdere. Fjordlandslisten havde her foretrukket en lidt bedre balance mellem klima og natur. Det optimale her er naturligvis at finde tiltag, der tilgodeser begge bundlinjer.

Natur
Fjordlandslisten bemærker, at der endelig bliver afsat lidt midler til naturen i aftalen, omend det dog stadig er meget begrænset.

Det er ca. 1.75 millioner per år eller ca. 2 millioner kr/år hvis posterne ift. naturpleje og bekæmpning af invasive arter medtages. Men disse er reelt set afdrag på teknisk gæld på grund at de besparelser, der har været gennemført på området tidligere.

Det er en spæd start, men dog ikke nok specielt ikke ift. den vilde natur, hvilket også påpeges i det netop offentliggjorte Danske Naturindeks. Når mange politikere står og lovpriser deres såkaldte grønne naturinitiativer, så er der ofte tale om Kejserens nye grønne klæder og Greenwashing, hvilket også er tilfældet i Frederikssund kommune.

Kommunen kunne og burde gøre meget mere på dette område.

Det er givet et taktisk oplæg for at kunne fremstå som mere naturvenlige og grønne i valgkampen, hvorefter initiativerne er i risikozonen for at blive beskåret eller udsat på ubestemt tid som vi så i denne perioden efter Vinge skandalen.

De 300.000 kr. der er afsat til at videreføre den lille biodiversitetspulje der blev indført i år ifm. #DKVILD konkurrencen er slet ikke tilstrækkelig. Der er også afsat 600.000 kr/år til en ny naturmedarbejder. Men uden af vide hvad denne stilling omfatter, og uden yderligere økonomiske midler er det svært at se at dette vil give mere natur. Men vedkommende skal nok primært bruges ifm. udarbejdelse af en handlingsplan ifm. den berygtede Naturstrategi, som snart forventes at blive sendt i offentlig høring?

Det vil helt sikkert være en flot strategi på papiret og med en masse fine ord og intentioner. Men med mindre mindre naturen prioriteres væsentlig højere end det er tilfældet med dette budgetforlig, vil der desværre igen være tale om Kejserens nye grønne klæder. Det skal her påpeges at det ikke nødvendigvis er ekstra skattekroner der skal afsættes til naturområdet, da der findes andre mulighed at finde kapital på.

Vi ved fra denne byrådsperiode, at når der kommer til at mangle penge i kassen, så vil naturtiltag være de første der blive sparet væk, hvis det eksisterende byrådsflertal består efter valget.

Serviceramme
Ift. service og anlægsrammen er de fuldt udnyttet i 2022 budgettet, hvilket er godt. Det skal dog påpeges, at det ikke er hvor mange penge, der bruges der er det væsentlige, men den service man får for pengene. Det er en fejlopfattelse, at når blot man øger budgettet på et område så øges velfærden også automatisk eller hvis man fastholder budgettet så fastholdes velfærden. Det er Return on Investment dvs. den service (velfærd) man får for sine investering (skattebetaling) der er det afgørende.

Årsagen til at Fjordlandslisten ønsker at servicerammen udnyttes fuldt ud er at vi ikke ønsker at der skal spares yderligere på denne for at tilgodese ambitiøse anlægsmonumenter og “klippe-Snor” projekter i kommunen. Såfremt der er overskud indenfor serviceområderne bør disse bruges til at forbedre kvaliteten af servicen.

En enkelt stor post i budgettet giver anledning til bekymring, da det virker som en overførsel af udgifter fra anlægs- til driftsrammen.

– Slidlagsarbejder fra anlæg til drift (46 millioner kr i perioden)

Gæld
Der foretages et ekstraordinært afdrag i 2021 på 95,6 millioner kr.
Dette medfører at der i de efterfølgende år kan forventes en årlig besparelse i budgettet på knap 7 millioner i afdrag/renter.

Fjordlandslisten ville dog have foretrukket at man afventede ekstraordinære afbetalinger af gælden, indtil der forhåbentlig kommer mere gang i grundsalget i Vinge og dermed ekstraordinære indtægter.

Disse ekstra-ordinære afbetalinger på gælden kan ende med, at der ved lavkonjunktur kommer så meget pres på budgettet og likviditeten, at sparekniven igen skal svinges og/eller skatte/gebyr skruen strammes yderligere. Alternativt skal der igen optages flere lån som kan blive dyrere da renterne er stigende.

Uden at betegne de sidste 7 år som fede, så er det “SUND FORNUFT” at have en ekstra likviditetsbuffer at kunne trække på når de magre år kommer. Det er en reel risiko som kommunen bør tage hensyn til i budgetplanlægningen.

Nye investeringer
Der er i aftalen vedtaget en del nye investeringer. Herunder kan specielt nævnes:

• Forundersøgelse vedr. musik, kultur samt parkering på Tippen (300.000 kr)
• Pulsslag ‐ idrætsby (6 millioner kr)
• Grønne coloseum ‐ Slangerup Speedway (300.000 kr)
• Skuldelev‐Skibby cykelsti ‐ forprojekt (500.000 kr)
• Strandstræde Slangerup cykelsti ‐ forprojekt (500.000 kr)
• Styrke daghjem (12 millioner)
• Fornyelse Skibby Hovedgade ‐ delstrækning 2 (6,4 millioner)

At der nu igen skal kigges på en ny placering til et nyt kulturhus på tippen er givetvis en sag som de konservative/Viuff har fået med i forliget. Måske det var på tide at vurdere, om der var alternative muligheder inden man afsætter penge til endnu foranalyse, og så sikrer at der faktisk er finansiering til projektet. Det er jo ikke første gang at et nyt bibliotek/kulturhus har været på agendaen,

Yderligere besparelser på 0.4% på grund af overskridelse af KL ramme
Efter budgetaftalen var offentliggjort annoncerede Kommunernes Landsforening (KL), at kommunerne sammenlagt var gået markant over den ramme der var aftalt med staten. Konsekvensen af dette blev desværre at alle kommuner skal finde besparelser på 0.4% på budgettet, hvilket for Frederikssund kommune svarer til ca. 10 millioner kr.

Alle kommuner skal skære i budgettet.

Hvordan dette kommer til at påvirke budgettet for 2022 i Frederikssund kommune vides endnu ikke, men skal behandles på et ekstraordinært byrådsmøde d. 13 oktober. I agendaen for dette møde kan man læse at forvaltningen foreslår at løse dette med en budgetmæssig finte som beskrevet nedenfor. Man forventer altså at udgifterne til anlæg vil være mindst 10 millioner som så kan overføres til 2023 så pengene passer.

“På baggrund af drøftelser i forligskredsen har administrationen den 5. oktober meldt ind til KL at nedbringe anlægsudgifterne i 2022 med 10 mio. kr. Det er forudsat, at flest mulige af landets kommuner bidrager. Ændringen betyder, at der indarbejdes en negativ pulje under anlæg i 2022 på 10 mio. kr. og samtidig en positiv pulje på 10 mio. kr. i 2023. Det er en løsning, som ikke lægger op til at ændre på de beløb til hverken drift eller anlæg, som der er aftalt i budgetforliget, og som indgår i det vedtagne budget for 2022-2025. Forslaget tager derimod forskud på forventelige overførsler på anlæg fra 2022 til 2023 som følge af bl.a. periodeforskydninger, som erfaringsmæssigt altid vil komme. Baseret på historiske tal for 2018 – 2020 har der i de seneste år været en årlig gennemsnitlig overførsel på anlæg i størrelsesordenen 20 mio. kr.

På trods at en meget kort høringsperiode på kun 2 uger har Fjordlandslisten fået udarbejdet et høringssvar der i sin helhed kan læses på følgende link.

Selve høringsmaterialet kan findes her:
Rammenotat
Handlingskatalog
Investeringsplan 2022-2030

Det er et stort arbejde at sætte sig ind i høringsmaterialet, hvor kvaliteten på mange områder desværre lader meget tilbage at ønske specielt ift. handlingskataloget.

Nedenfor er de vigtigste generelle kommentarer fra vores høringssvar.
Der er i selve dokumentet også bemærkninger til en del af forslagene i handlingskataloget.

• Fjordlandslisten ønsker ikke at der foretages besparelser på driften (Kernevelfærdsområder) for at kunne dække et højt anlægsbudget og høje klima ambitioner.
  
  
• Fjordlandslisten ønsker ikke at yderligere gebyrer eller andre skattebyrder pålægges borgere og virksomheder med mindre at der er en meget god argumentation for dette som kan forsvares ex. i et væsentligt forbedret serviceniveau.
  
  
• Såfremt der kan findes besparelser indenfor et velfærdsområde uden serviceforringelser, bør denne besparelse som udgangspunkt anvendes til at løfte serviceniveauet inden for det pågældende velfærdsområde, i stedet for at dække høje ambitioner på anlæg og klimaområdet. Der er mange områder, hvor der kan reduceres hvilket vi har påpeget i vores tidligere høringssvar til budget/investeringsplan
  
  
• Som udgangspunkt vil Fjordlandslisten anbefale, at såfremt der i perioden ønskes strukturel balance i budgettet, så må man reducere på anlægssiden, hvilket der også er rigelige muligheder for.

• At spare på driften og lave effektiviseringer med risiko for yderligere serviceforringelser vil Fjordlandslisten opponere imod. Hvis byrådsflertallet ønsker af fastholde de høje anlægs- og klimaambitioner bør man dække underskuddet fra kassebeholdningen.
  
  
• Uanset hvor det ender forhandlingsmæssigt bør de ekstra midler anvendes 100 % til serviceområderne og ikke bruges til anlæg eller gældsafvikling. Dette gælder også råderummet der skal udnyttes fuldt ud.
  
  
• Øget gældsafvikling bør prioriteres lavt og udskydes til der forhåbentlig kommer gang i grundsalget i Vinge, så der vil være et overskud til at betale lånene tilbage. Det er uacceptabelt, at servicen for nuværende borgere skal beskæres yderligere på den korte bane for at komme fremtidige borgere specielt i Vinge til gode på den lange bane.
  

• Fjordlandslisten ønsker flere midler til naturområdet herunder til #DKVILD – Sammen om et vildere Danmark.
  
  
• Fjordlandslisten vil ikke have besparelser på den offentlige trafik men udvidelser også af hensyn til miljøet
  
  
• Fjordlandslisten ønsker en mindre ambitiøs klima handleplan specielt på den korte bane og flere midler ift. natur og miljø området.
  
  
• Kommunen bør undersøge mulighederne for en alternativ løsning med central affaldssortering i stedet som de fynske kommuner har foreslået, da det vil have mange fordele ikke mindst for borgerne for hvem den nuværende løsning ikke alene vil være dyr og besværlig men også en æstetisk katastrofe i bybilledet.