På borgermødet angående DSB værkstedet i Vinge, der blev afholdt på Ådalen skole d. 10 december, kom der som ventet Ikke mange nye fakta på bordet, så svarene blæser stadig i vinden.

Mangel på reelle svar og kritisk dialog

Som det tidligere borgermøde var det primært en salgstale fra DSB, hvor de gerne efter eget udsagn vil fremstå ydmyge, faktuelle, transparente og imødekommende.

Fokus var dog primært på de positive ting som generelt ikke omhandler selve anlægget,  men de ting som DSB giver kommunen som kompensation.

Kun ganske lidt omkring de negative aspekter blev afdækket. Generelt blev de sparket til hjørne og afventer nærmere undersøgelser ligesom det var tilfældet ifm. borgermødet vedr. placeringen i Sydbyen.

DSB kan ikke give yderligere fakta og detaljer før undersøgelserne er lavet.

Der var dog en opdateret tidsplan, nogle meget overordnede visualiseringer fra forskellige lokationer, samt overordnet information omkring indholdet og fokus ifm. den kommende Miljøkonsekvensundersøgelse.

Der var også lidt flere informationer omkring rengøringshal herunder information om det miljøskadelige spildevand der forventeligt skal opsamles i tanke og bortføres med tankvogne. Der var også lidt flere detaljer om vaskehallen som alle tog skal igennem på vej mod værkstedet.

Det blev også præciseret, at alle tog til og fra værkstedet skal forbi Frederikssund Station.
Det vil så ifølge DSB være 9 tog i døgnet. Umiddelbart skal alle tog 2 gange omkring Frederikssund station.

Kritisabel planproces

Lokalplanen skal først til endelig godkendelse medio 2026. Det er dog før at miljøkonsekvensvurderingen har været i offentlig høring hvilket er dybt kritisabelt og næppe i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det kan ikke være rigtigt at byrådet skal tage stilling til lokalplanen før høringen af miljøkonsekvensvurderingen er afsluttet.

Markant tab af natur og grønne områder i Vinge

Der var ingen kommentarer fra hverken DSB eller kommunen hvordan Vinge skal blive kompenseret for tab af ca. 12 HA natur/grønne arealer som projektet beslaglægger.

Det blev drøftet at en jordvold der kunne dække for støjskærmen og udsigten til værkstedet ville være fordelagtigt men det blev skudt ned da der ikke er plads. En beplantet jordvold der udover at fungere som støjværn også skulle agerer visuel barriere mod motorvejen samt være et grønt natur/rekreativt bælte var jo den oprindelige plan i kvalitetsprogrammet. Men det bliver nu erstattet af 2 høje grimme støjmure på 6 og 3 meter som DSB så vil begrønne.

Det er 25% af Vinges grønne hjerte/profil, som udlagt i kvalitetsprogrammet, som forsvinder med dette anlæg.

Fredsskovserstatning uden garanti for lokal placering

Kristian Nabe-Nielsen påpegede at erstatningsskoven skal placeres i Frederikssund og det kun handlede at om at finde placereringen.

Men i henhold til nedenstående svar fra kommunens forvaltning fra aktindsigt er det ikke noget hverken DSB eller kommunen kan kræve.

“Det er Naturstyrelsen, der har mulighed for at sætte krav om placeringen af erstatningsskovsarealet fx at
erstatningsskoven bør placeres nær det areal den skal erstatte, men der er ikke regler, der sikrer, at erstatningsskoven skal rejses indenfor samme kommune, som fredskoven nedlægges i.
Frederikssund Kommune har ikke mulighed for at sætte krav om placeringen af erstatningsskoven. Ligesom
Frederikssund Kommune ikke skal erhverve areal til erstatningsskov. Det er DSB, der ønsker at nedlægge
fredskov, er det er dermed deres ansvar, at der erhverves areal og plantes ny skov.”

Kan Frederikssund stadig sige nej ?

Der blev spurgt ind til om Frederikssunds reelt stadig kunne sige nej til projektet. DSB Direktør Finn Bloch udtalte at “Vi kommer ikke med anlægsloven i hånden og påtvinger os adgang. Men vi er her nu, så det er mest et teoretisk spørgsmål”

DSB fremstod ikke ydmyge men meget skråsikre på at værkstedet i Vinge bliver en realitet.

Men de har måske solgt skindet før bjørnen er skudt og glemmer, at det kun et mindre flertal i det nuværende byråd der støtter projektet og at den endelige godkendelse jo først ligger medio 2026, hvor der vil være et nyt byråd og dermed potentielt et flertal mod projektet.

Fjordlandslisten vil grave dybere i dette og forhøre DSB om hvad de vil gøre hvis det kommende byråd vender tommelfingeren ned til projektet, hvilket ikke er et usandsynligt scenarie.

Har DSB en Plan B eller vil de i givet fald alligevel bruge Anlægslov hammeren, såfremt et kommende byrådsflertal vender tommelfingeren ned eller bristede forudsætninger får det nuværende flertal til at smuldre.

FL er meget bekymret for at ja sigerne i byrådet ,med beslutningen om at sætte planlægningsarbejdet i gang, er kørt ind på et ensrettet spor uden stop signaler, og at projektet nu ikke kan stoppes med mindre der afdækkes en juridisk stopklods ifm. miljøkonsekvensvurderingen.

Støj og dæmpning – Tomme løfter ?

Omkring støjbelastningen nævnte Lars R. fra DSB at støjværn vil beskytte på på samme niveau som den ellers planlagte støjvold.

Betina L. sagde at støj billedet i hvert fald ikke må forværres med projektet, men at det skal være ligeså godt eller bedre end med den planlagte støjvold.

Det er langt fra den forudsætning om en meget bedre støjdæmpning som ellers har været en af DSB og tilhængernes salgsargumenter.

Konfronteret med dette trak DSB i land og påpegede så blot at de havde lovet en bedre støjdæmpning. Men uden noget faktuelt grundlag for at kunne understøtte det, så forbliver det et postulat.

Fra debatten er der jo nogle af tilhængerne af projektet som nærmest forventer at støjen bliver på niveau med en DSB stillekupé.

FL har undersøgt det nærmere og også fået svar og fundet dokumenter fra VD der ikke understøtter DSB’s påstand om at de kan lave en meget bedre støddæmpning for beboerne i Vinge.
Støjdæmpningen fra et støjværn og en passende dimensioneret støjvold er sammenlignelige

VD Artikel vedrørende forskel på støjvolde og støjskærme

Det er hverken ydmygt, faktuelt eller transparent af DSB at komme med sådanne postulater.
Så FL vil gerne vide hvordan ja sigerne vil forholde sig til dette hvis eller nærmere når denne forudsætning brister ?

Det blev også nævnt at der ikke ifm. projektet etableres noget støj beskyttelse mod vest mod Sydbyen/Oppe Sundby, med mindre det besluttes ifm. den nye miljøkonsekvensvurdering for motorvejen.

Øget trafikbelastning

Der var heller ikke nærmere information omkring den forøgede trafik til/fra værkstedet, hvoraf en del vil være tung trafik.

Detaljerne er naturligvis en del af miljøkonsekvensvurderingen og den nye mobilitetsplan for Vinge, men at DSB ikke allerede nu kan komme med nogle prognoser fra lignende værksteder er ikke troværdigt og transparent.

Motorvejen og usikre løfter

Vejdirektoratet (VD) var inviteret med på mødet og informerede at der ifm. med  kommunikation om den nye miljøkonsekvensvurdering var nogle misforståelser, men at de forventer at motorvejen stadig vil være klar i 2032.

Det er dog heller ikke videre troværdigt, da de selv givet konfliktende udmeldinger til blandt andet lodsejere og kommunen.

Og 2032 deadline er givetvis baseret på en række forudsætninger, der har en pæn risiko for at briste.

I henhold til andre SN artikler er økonomien presset og der skal i øvrigt også laves en tillægslov efter en ny VVM undersøgelse som man ikke kender resultatet af og som sagtens både kan forsinke og fordyre projektet ikke mindst i relation til Værebro Ådal.

Endelig kender ingen jo den parlamentariske situation efter det næste folketingsvalg som kommer senest ultimo 2026.

Yderligere info/kontakt

DSB har lavet en projekt side, hvor de løbende vil dele informationer om projektet
Man kan også stille spørgsmål på e-mail vinge@dsb.dk

Dog lader det til at de kun vil besvare generelle spørgsmål.

På et senere tidspunkt vil der blive åbnet et projekt kontor i Vinge, hvor man indenfor fastlagte åbningstider kan kigge forbi og stille spørgsmål.

Fjordlandslisten har indsendt vores høringssvar til kommuneplanen 2021.
Svaret kan læses i sin helhed på følgende link.

De emner vi har valgt at fokusere på er:

• Manglende borgerinddragelse og forældet datagrundlag
  
• Manglende respekt for kommunal- og lokalplaner
  
• Manglende fokus på naturudvikling ifm. Grønt Danmarkskort
  
• Manglende helhedsplan for de 4 hovedbyer ikke mindst for bymidterne
  
• Landsbyerne i kommunen
  
• Infrastruktur og støj herunder offentlig transport/busdrift og trafikstøj
  
• Turismestrategi

Vi er specielt gået i dybden med landsbyerne, Infrastukturen herunder den offentlige tranport/busdriften samt turismestrategien.

Vi har nøje udvalgt ovennævnte emner og temaer, som vi vil følge op på når hvidbogen omkring forvaltningens svar på høringssvarende foreligger.

Man må med rette kunne forvente at politikere valgt lokalt vil kæmpe for de lokale udfordringer deres borgere står med. Det er ikke altid muligt at ændre beslutninger der er truffet ved højere instans. Det må dog aldrig blive en undskyldning for ikke at forsøge. Hvis en beslutning ikke kan ændres grundet afgørelser ved højere instanser f.eks. grusgravningsfelter må lokalpolitikerne i det mindste sørge for, holde øje med, at alt foregår efter reglerne således at borgerne ikke oplever, at de forudsætninger en tilladelse blev givet under tilsidesættes, overskrides. Hvis det hænder bliver borgernes retsbevidsthed tilsidesat. Respekten forsvinder til stor skade for den tillid vores gode samfund er baseret på. 

Kan berørte borgere andre steder så have tillid til at de løfter de stilles i udsigt om en kortvarig graveperiode vil blive overholdt? Eller kan de med uro i sindet henvise til at sporene skræmmer? Et eksempel: 

I Landerslev kan borgerne konstatere at der er blevet gravet langt mere grus, 37% end tilladt. I 2018 blev det til 102729 kubikmeter grus, eller 1300 lastvognstog, uden der umiddelbart er blevet grebet ind. Til gengæld har det betydet mere trafik, mere støj, mere støv og andre gener for naboerne. Tilmed måtte de erfare at gravetilladelsen er blevet forlænget med yderligere 10 år. Det er ikke rimeligt. 

Region Hovedstaden har udpeget flere steder, især i Hornsherred, som graveområder for råstof. Steder der naturmæssigt er følsomme, fredet landsby, tæt på bebyggelser. 

Hver Region, og vi hører til Region Hovedstaden skal anvise områder til udgravning af råstof, svarende til regionens eget forbrug af råstof. Udfordringen er, at Region Hovedstaden er meget tættere befolket end de øvrige regioner i landet og har væsentligt større byggeaktivitet. Tænk Lynetteholmen. Derfor er det nuværende regelsæt for stor en udfordring for de relativt få grønne områder, der findes i hovedstadsregionen. Vi skal beskytte vor smukke natur lokalt. 

Der stilles krav til de trafikale forhold da mange lastbiler skal til og fra en grusgrav hver dag. Den udgift må ikke belaste en kommunes budget. Det skal man sikre sig, især når det udvundne grus skal bruges i andre kommuner.

Afstandskravet for en grusgrav er sølle 25 meter fra bebyggelser. Det virker helt ulogisk, for hvis der er et minde fra fortiden på arealet er afstandskravet hele 100 meter. 

Vi priser os med rette, og med pompøse ord, af at vor kommune har naturmæssige rekreative kvaliteter, og herligheder der skal være med til at fremme, ‘sælge’ os som et sted endnu flere borgere vil bo. De ord kan virke tomme, hvis vi kan opleve ‘menneskeskabte huller som i en schweizerost’ endnu flere steder.

Nytter det at stritte imod. Ja, såmænd men det skal være som det irriterende dryp fra en utæt vandhane. Eksempel: Roskildes borgmester nævner i sin kamp for borgerne at man vil kæmpe mod at det ender med det hele kommer til at ligne en schweizerost – huller over det hele

I 2012/13 var områder i Vinge på Region Hovedstadens råstofplan – Chokket var massivt blandt lokale politikere der kæmpede for at få fjernet risikoen. Ville det ambitiøse projekt få grus i maskineriet?

Frederikssund kommune og borgmester protesterede voldsomt: “Administrationen finder at regionen ikke lever op til sit eget udsagn om afvejning på et overordnet niveau, når der foreslås råstofudpegninger, der berører så væsentlige interesser for kommunen….” 

Råstofplanen dengang blev derpå ændret til ‘Interesseområder.’

Råstofplanen  som snart skal vedtages berører væsentlige interesser for ‘borgerne’ og der bør kæmpes lige så ihærdigt imod som da det var ‘kommunens interesser.’ 

At slå ud med armene, beklager ‘ikke vort bord, det er Region Hovedstaden der bestemmer,’ vil være en hån mod nærdemokrati og anstændighed. I eksemplet med Vinge fik de kommunale protester medhold for kommunens investering var i fare.

Borgernes ‘investering’ i deres bolig og fremtid må anstændigvis være langt vigtigere. Træd i karakter. Vor natur er vigtigere end mammon.

Det tog ikke lang tid for PMU formand Jørgen Bech at få et indlæg i lokalavisen efter debatten på seneste byrådsmøde vedrørende deltagelse i konkurrencen Vild Natur

Se debatten fra byrådsmødet (punkt 82). Vi ved dog ikke hvor længe optagelsen vil være tilgængelig.

Men Bech har i sit indlæg blot glemt at nævne, at der er tale om en betinget tilmelding, og byrådsflertallet derfor senere kan vælge at trække sig fra konkurrencen.

Hvorfor mon have denne bagdør?

Det svarer til, at betinge sin deltagelse i en indsamling til et godt formål med, at man kun vil deltage hvis man er sikker på at kunne indsamle et tilstrækkeligt beløb for at øge chancen for at komme på listen over topindsamlere.

Handler dette her mon mere om grøn image end naturen?

Det er jo ikke konkurrencen der er vigtig i sig selv. Den er blot et middel til at få mere fokus på dette vigtige område. Derfor er det mere vigtigt at deltage end at vinde.

Men der var ikke engang flertal for at støtte Socialdemokratiets forslag om at fjerne betingelsen på tilmeldingen. Den skal først behandles yderligere i PMU og igennem den bureaukratiske mølle, hvilket er helt unødvendigt, og sender et forkert signal.

Kom nu ind i kampen !

Men der er nu åbenbart pludselig en bred politisk vilje til at ville støtte den vilde natur og biodiversiteten med “mange penge”.

Det kunne så være interessant at høre de enkelte partier, hvad deres ambitionsniveau er, og hvor langt viljen rækker, fordi der var meget få midler og ingen vilje ift. naturområdet ifm. budgetforhandlingerne og den 10 årige investeringsplan sidste år, hvilket vi har påpeget mange gange også i vores høringssvar.

Man kan derfor berettiget frygte at den nyvundne politiske vilje kun er valgflæsk og at naturen igen vil blive nedprioriteret når kommunalvalget er overstået d. 16 november 2021.

Men Fjordlandslisten støtter NATURligvis deltagelsen i konkurrencen og ser frem til handling og ikke kun en masse flotte ord.

Nu er det naturens tur!

Vores kampagne har desværre mistet momentum, og vi vil derfor gerne genoplive den ved at introducere en naturstafet.

Vi håber, at der er mange naturambassadører i kommunen, som vil indsende forslag, og give naturstaffen videre til en eller flere i deres netværk, som også er naturinteresseret, og ønsker at være med til at forsvare naturen i kommunen.

Indslag kan indsendes ved at udfylde følgende formular
NATURligvis – Vis os din natur !

Billederne der er indsendt kan ses i NATURligvis Billedgalleriet.

Det kan jo være dit naturområde der rammes næste gang af kommunens byggemani. Byggemanien vil jo ikke blive mindre efter den bosætningsstrategi der netop er sendt i høring. Her ønskes der ikke mindre en 20.000 nye borgere i Frederikssund kommune inden 2050, dvs. en vækst på over 40 %.

Der er ingen tvivl om, at det vil sætte naturen og ikke mindst den vilde natur under endnu mere pres. Ikke kun på grund af den massive befolkningstilvækst, men også fordi en af lokkemidlerne skal være øget adgang til naturen.

Så vær med til at få naturen på dagsordenen i Frederikssund kommune.

Kampagnen kører indtil d. 1 Juli, så der er god tid til at indsende forslag.

Bemærk i øvrigt, at dette ikke er nogen fotokonkurrence !
Vi vil gerne vil have inddraget borgerne i Frederikssund ift. at få indsendt forslag til naturområder, rekreative områder, grønne oaser som bør bevares, beskyttes og udvikles enten med rekreativ sigte og/eller med fokus på vild natur.

Når kampagnen er slut, vil vi samle alle indlæg i vores egen NATURligvis hvidbog, som vi vil sende til det team i kommunen, der skal arbejde med den kommende naturstrategi.

Det er Borgerinddragelse NATURligvis !

Vi trækker lod hver måned blandt de indsendte forslag om en Signe Bagger Natur-Ligvis plakat.

Vi har netop haft lodtrækning blandt de personer der har indsendt indlæg indtil udgangen af februar måned.

Vinderen blev Lene Olsen og vil blive informeret direkte.

Fjordlandslisten prioriterer naturen højt.

Vi ønsker ikke bare, at den eksisterende natur skal beskyttes og plejes på en forsvarlig måde, men også at der afsættes flere midler til at understøtte en reel naturudvikling, så vi kan få mere vild natur, flere grønne rekreative områder samt ikke mindst bynær natur. I den sammenhæng skal man naturligvis ikke glemme vandmiljøet herunder vores fjorde.

Naturen skal have sin egen bundlinje, der skal tages hensyn til, og ikke blot behandles som en fodnote i den politik der føres ift. plan og miljøområdet.

Hvorfor er dette vigtigt?

Adskillige rapporter refereret nedenfor konkluder klart, at det står meget dårligt til på naturområdet. Naturen og biodiversiteten er under hårdt pres ikke mindst i Danmark, der er en af de lande i Europa hvor naturen er mest presset, og hvor fremdriften ift. FN verdensmål er meget svære at få øje på.

Faktisk går det tilbage på flere områder herunder ”Naturlige Levesteder” og ”Truede Arter” mens der er stilstand på de fleste andre områder. Det er vi nødt til at gøre noget ved og få naturen på agendaen.

EU Rapport – Danmark skraber bunden i at beskytte naturen

Ny rapport viser, hvor skidt naturen har det i Europa: I Danmark er det særligt slemt 

Danmark dumper i 17 ud af 19 internationale naturmål

Myten om vores grønne førertrøje skjuler, at vi har ødelagt vores natur (Abonnementsartikel)

Mange tror desværre at den grønne omstilling og klimaaktiviteter også vil løse naturudfordringerne, men det er ikke tilfældet. Klimapolitik er forskellig fra naturpolitik og de kan på mange områder endda konflikte med hinanden.  

Naturen er desværre ofte blevet sorteper på grund af den store fokus der har været på 3B (Byudvikling, Byggeri og Beton) samt klimaområdet i de sidste mange år. Det er nogle af forklaringerne på, at det er gået så meget tilbage.

Udvikling og specielt klimaområdet er selvfølgelig også vigtigt, men aktiviteterne her skal ikke ske på bekostning af naturen. Der skal findes en bedre balance, så der kommer fremdrift på alle de væsentlige bundlinjer og ikke kun på de områder, hvor der er flest stemmer at hente eller en økonomisk gevinst.

For et stykke tid siden annoncerede staten, at man ville investere 850 millioner kr over 4 år til 15 vilde naturparker og 75000 hektar urørt skov.  

Efter flere års politisk pres: Den vilde natur er endelig kommet på finansloven

Dette er en god nyhed for naturen, og vi håber at nogen af investeringerne finder vej til regionen og Frederikssund kommune.

Selvom det er positivt at staten endelig er kommet ud af starthullerne, så er det også vigtigt at kommunerne tager deres ansvar og understøtter, at vi får mere natur. Flere kommuner herunder Hjørring og Aalborg har stor fokus på dette, men kun 33 kommuner ud af 98 har p.t. formuleret en naturpolitik.

I Frederikssund fremhæver byrådsflertallet ofte naturen både i artikler og brochurer og markedsfører det som noget unikt i regionen, og et af kommunens væsentlige aktiver i forhold til at tiltrække nye skatteborgere

Men hvordan står det reelt til med naturen i Frederikssund og kommunens engagement på dette område? 

Svaret er desværre deprimerende. For på trods af, at blandt andet PMU formand Jørgen Bech i flere artikler på det seneste har reklameret med den store fokus og mange initiativer på området, så er det desværre varm luft og Kejserens Nye Grønne Klæder, hvilket vi har redegjort for i følgende indlæg Kejserens Nye Grønne Klæder.

Vi er efterfølgende fra pålidelig kilde også blevet informeret om at kommunen ift. den lovpligtige naturpleje, flere steder heller ikke udfører denne hensigtsmæssigt og iht. anbefalingerne. Dette har en negativ konsekvens for biodiversiteten på de berørte områder.

Kommunen nedprioriterer desværre naturområdet og de få initiativer der var igangsat efter sidste kommunevalg, er alle enten gået i stå eller sat på hold. Så de fleste af de tiltag der nævnes af Jørgen Bech, er enten fugle på taget eller lånte fjer ift. kommunens engagement.

Desuden er det fra seneste budgetforlig jo meget klart, at der kun afsættes meget få midler til naturområdet i de kommende 10 år, og de øremærkes primært til rekreative formål/stier og ikke vild natur. Dette understøttes også af den bosætningsstrategi der netop er sendt i høring, hvor fokus er på en ønsket befolkningstilvækst Frederikssund på ikke mindre på 20.000 borgere inden 2050.

Bosætningsstrategien vil, hvis den godkendes i sin nuværende form, medføre en endnu større fokus på 3B (Byudvikling, Byggeri og Beton) end vi allerede har set. Og da man ydermere vil fokusere på at gøre naturen mere tilgængelig for de mange borgere som trækplaster, vil naturen og specielt den vilde natur komme endnu mere under pres.

Det er jo også bemærkelsesværdigt at naturen bruges som salgsargument når Frederikssund, i henhold til den netop offentliggjorte Naturkapitalindeks, ligger dårligst blandt de nordsjællandske kommuner, som vi jo er i konkurrence med ift. nye skatteborgere.

Så selvom der i budgetforliget blev aftalt, at der skulle udarbejdes en naturstrategi, så er det desværre indtil videre kun et pænt grønt tæppe, man kan feje kritikken ind under. Det har lange udsigter, før der kommer noget konkret på bordet.

Der er p.t. ikke igangsat nogle konkrete aktiviteter ift. naturstrategien, og uden medfølgende finansiering vil det blot være endnu en strategi, der kan se pæn ud på hylden.

På det digitale borgermøde vedr. revision af det grønne Danmarkskort blev det også klart tilkendegivet, at kommunen ikke har nogle konkrete naturprojekter på bedding og heller ikke kommer til at medfinansiere konkrete naturprojekter i fremtiden.

Fjordlandslisten støtter, at der skal udarbejdes en naturpolitik hurtigst muligt og med passende finansiering, så kommunen kan komme frem i bussen i stedet for at skubbe ansvaret over på staten, borgerne og de frivillige organisationer. Der er brug for at få identificeret passende udviklingsområder i kommunen med udgangspunkt i det grønne Danmarkskort og i samarbejde med de forskellige interessenter får realiseret disse. Vi ser gerne at kommunen faciliterer dette.

Fjordlandslisten vil snarest offentliggøre vores naturpolitik, som opsummerer de holdninger vi har tilkendegivet i dette indlæg samt kommer med nogle konkrete forslag. Vi har brug for en anden retning med fokus på sund fornuft og en bæredygtig balance og med mere fokus på naturen.

NATURligvis – Vis os din natur
Vi vil vi opfordre alle borgere til at bidrage til vores NATURligvis – Vis os din Natur kampagne, hvor vi efterspørger billeder af naturområder i kommunen, der bør beskyttes og/eller udvikles enten med rekreativt sigte og/eller med fokus på vild natur. De forslag vi modtager, vil vi samle i en Natur hvidbog, som vi vil overdrage til det Naturteam der skal arbejde med at udvikle Frederikssund kommunes naturstrategi. Vi håber mange vil støtte op om dette initiativ.

Hvis natur betyder noget for dig i dén kommune, du og andre Frederikssundborgere bor i, så vil vi i Fjordlandslisten gerne opfordre dig til at vise os netop “dit sted”! 
 
Det kan være dit yndlingssted, hvor du finder roen. Det kan være dét sted i Frederikssund kommune, du finder smukkest, og da vi endnu bor i en naturmæssigt meget varieret kommune, kan det være skove, strande, enge, marker, fjordlandskab; der er ingen grænser – eneste ønske er, at det gerne må være et sted, der betyder meget for dig som borger i kommunen, at der bliver taget hensyn til; nu og i fremtiden. 
 
Vi i Fjordlandslisten kerer os nemlig om naturen; naturen som du, andre og vi ønsker består.  
 
Kun ved at rette opmærksomheden på vores eksisterende natur – altså lytte til borgerne i Frederikssund Kommune – kan vi gøre en indsats for at bevare den – for bevares skal den! 

Tingene går nemlig rigtigt stærkt i Frederikssund kommune, hvad nybyggeri og inddragelse af naturen angår; måske går det også for stærkt – hvordan ser naturen i Frederikssund mon ud om 2-5-10 år?  

Måden, du kan vise os “dit sted – din natur” og dermed gøre den til “vores natur”, er ved at uploade/sende et eller flere billeder via følgende Formular, hvor du blandt andet bedes skrive nogle ord omkring billedet, herunder hvor det mere specifikt er taget samt årsagen til, at det betyder meget og bør bevares eller udvikles. 
 
Formular til upload af billeder
 
Når billederne er modtaget og behandlet vil de kunne ses på nedenstående billedgalleri. 

NATURligvis – Vis os “Din Natur” billedgalleri
 
Vi indsamler fotos indtil d. 30/6-2021, så der er mulighed for at vise både vinter, forårs- og tidlig sommerfotos. Bland de indsendte billeder vil vi trække lod om 5 Natur-Ligvis plakater af Signe Bagge. Der udtrækkes en vinder ved lodtrækning hver måned i perioden fra Marts til Juli måned. De heldige vil få direkte besked. Halvdelen af overskuddet fra Signe Bagges plakater går i øvrigt til Danmarks Naturfredningsforenings arbejde. 
 
Vores intention med dette er dels at få mere fokus på naturen i kommunen med henblik på at beskytte og udvikle den.

Naturen er mere end grønne markeringer på det grønne Danmarkskort, og vores mål er, at disse billeder og tilhørende beskrivelser kan indgå som en bruttoliste af natur der er værd at bevare og udvikle i Frederikssund kommune – også udenfor udpegningerne i Grønt Danmarkskort.  
 
Det er vigtigt at borgerne inddrages i dette, og så naturen ikke blot vurderes centralt fra af forvaltningen via digitale kort og luftfotos. 
 
Billederne kan dermed indgå som input til det opgaveudvalg som Fjordlandslisten håber på, at kommunen vil etablere med henblik på at oprette en ny samlet naturpolitik og handlingsplan for naturen i Frederikssund kommune. 
 
Vi håber at mange vil deltage og ser frem til at modtage mange gode billeder af forskellige værdifuld natur i kommunen.