Der er for nylig igangsat det 3die af de 4 opgaveudvalg betegnet “Skuldelev – Sammen om udvikling gennem fællesskab”

Et af Fjordlandslistens mærkesager er en mere balanceret og differentieret udvikling i kommunen herunder større fokus på udvikling i kommunens byzonelandsbyer og landsbyer generelt.

Fordelingen af midler balancer ikke p.t. hvor langt hovedparten af investeringerne foretages i Frederikssund by og Vinge. Dette rammer dog ikke kun landsbyerne, men også centerbyerne Slangerup, Jægerspris og Skibby.

Af den grund håber vi også, at det nye opgaveudvalg kan være med til at sætte fokus på denne problematik og vigtigheden af at prioritere de lokale bysamfund højere.

Fjordlandslisten er ikke repræsenteret i udvalget, men vil følge det nøje. Vi har blandt andet ifm. høringssvar til kommunens mobilitetsplan haft fokus på udvikling af Skuldelev som mønstereksempel.

Udvalget fokuserer på Skuldelev, men nogle af læringspunkterne kan muligvis også overføres til de andre byzonelandsbyer i kommunen primært Dalby.

Det er dog tvivlsomt om analyserne ift. Skuldelev vil have nogen værdi for de mange andre landsbyer i kommunen. 

Men det er dog vigtigt at serviceniveauet i byzonelandsbyerne fastholdes og udbygges om muligt, da de jo også servicerer landsbyerne i oplandet. 

Hvis ikke der udvikles i byzonelandsbyerne vil de langsomt miste borgere og dernæst services og handel. Det vil resultere i en ond spiral, der ikke blot vil påvirke selve byzonelandsbyerne, men også de mindre landsbyer i oplandet. 

Dette skal kommunen modvirke ved at sikre passende balance mellem det centrale og decentrale både ift. investeringsmidler og kommuneplanlægning. Sidstnævnte skal der fokus på ifm. den kommende revision af kommuneplanen.

Ellers risikerer vi igen at skulle forholde os til ubehagelige spareforslag vedrørende decentrale institutioner ifm. fremtidige budgetforhandlinger. Det bliver sværere og sværere af finde besparelser og på et tidspunkt kommer de store tidsler utvivlsomt på bordet igen, hvis ikke dette tages alvorligt.

Af den grund er det også vigtigt at kommunens fastlåste og ubalancerede investeringsplan låses op. Det har FL fået med i budget aftalen for 2025.

Om det så lykkes at få flere midler til decentral udvikling afhænger af de enkelte partiers prioriteringer. 

Fjordlandslisten vil gerne prioritere flere midler til dette evt. via en pulje som de enkelte landsbyer så kan ansøge om at få del i takt med at behov og ønsker afdækkes. Der kan også søges midler fra ex. LAG Fjordlandet.

Referencer

Fjordlandslistens Høringssvar til Mobilitetsplan

Skuldelev – Sammen om udvikling gennem fællesskab

Projektside på den digitale borgerinddragelsesplatform

Byrådsbeslutning – Punkt 101

Budgetaftale 2025

Kommuneplan 2021-2033 – Byudviklingsstrategi

Siden budgetaftalen for 2025 blev indgået har mange partier været ude og kommentere på denne i medierne og fremhæve de positive ting i aftalen fra deres perspektiv.

Fjordlandslisten ser dog ikke mange positive ting at fremhæve ift. Budgetaftale 2025. Det var en aftale hvor det igen primært handlede om at finde besparelser fra et større bruttosparekatalog, og hvor man igen igen skulle finde besparelser på anlæg med udgangspunkt i den ufleksible investeringsplan.

Fjordlandslisten valgte dog at støtte op omkring aftalen, men var meget tæt på at stå udenfor primært på grund af den stadig fastlåste og ufleksible håndtering af investeringsrammen. Dette på trods af, at det har været aftalt at denne skulle ændres både ifm. budgetaftale 2023 og 2024.

Desuden finder vi det udtryk for manglende rettidig omhu at vedligehold af infrastruktur og bygninger ikke prioriteres i tilstrækkelig grad. Men igen skyldes det den fastlåste investeringsplan.

Derfor vi vi følgende formulering med aftaleteksten omkring anlægs rammen og investeringer.

Flerårig prioritering af anlæg
Parterne bag denne aftale konstaterer, at der er behov for en mere grundlæggende prioritering af de kommende års anlægsinvesteringer for at prioritere investeringer i vores vedligehold af bygninger og infrastruktur. Derfor er der enighed om i første kvartal 2025 at udarbejde og beslutte principperne for den kommende budgetlægning for 2026-2029 vedrørende anlæg, så en mere tværgående prioritering af kommunens flerårige anlægsprogram sikres. Målet med prioriteringen skal resultere i en mere fleksibel investeringsplan, et større råderum samt et øget fokus på de helt nødvendige anlægsinvesteringer med henblik på at sikre værdien af kommunens aktiver. Forberedelserne til en kvalificeret proces påbegyndes allerede i 2024, således at det nødvendige baggrundsmateriale tilvejebringes

Vi vil nu følge nøje op på at aftaleteksten denne gang bliver opfyldt, så vi fra næste budgetaftale forhåbentlig kan have en mere fleksibel måde at håndtere kommunens investeringer på og få en reel genforhandling af hvad anlægsmidlerne skal bruges på. Der er mange flere ønsker end midler, så det kommer til at afhænge af hvad de enkelte partier prioriterer og hvad byrådsflertallet beslutter.

Fjordlandslisten har flere gange tidligere givet udtryk for hvordan vi ser en mere fleksibel proces ift. investeringer og med løbende input fra borgerne. Disse tanker vil vi naturligvis bringe med ind i forløbet.

Vi er dog opmærksomme på, at det er valgår næste år, og dermed kommer til at kæmpe mod at mange nok har ønske om at lege julemand og servere valgflæsk af libitum for vælgerne. Sådan var det i 2020/2021, hvor den nuværende investeringsplan blev født.

Serviceramme
Der er i budgetaftalen afsat flere midler til mange velfærdsområder. Det er dog ikke noget der har været forhandlet, men er en automatisk regulering ift. den øgede efterspørgsel ikke mindst på de specialiserede områder samt ældreområdet på grund af den demografiske udvikling.

Så flere penge i dette tilfælde giver ikke en bedre velfærd, da den kun dækker den øgede efterspørgsel.
Faktisk er der tale om GiTar, idet der tildeles flere midler med venstre hånd, hvorved man kommer over loftet for servicerammen og så bliver man nødt til at tage igen med højre hånd.

Der bør derfor fokuseres meget mere på at komme ud af denne onde cirkel og få stoppet udgifternes himmelflugt, så der kan undgås besparelser og findes et råderum til reelle velfærdsforbedringer. Det er en generel problemstilling i alle kommuner, så det burde være et oplagt område for kommunernes landsforening (KL) at fokusere på. Det er givetvis ikke nogen let opgave, men hvis kommunerne løfter i flok og deler viden og ideer, kan man måske få knækket kurven.

I denne omgang skulle der på grund af overskridelse af servicerammen findes reduktioner på ca. 25 millioner kr. Der var heldigvis ikke i år nogle store tidsler som sidste år, der tog al fokus. Men der er jo ikke nogen der synes det er sjovt at skulle finde besparelser, men det er desværre en bunden opgave.

Ca. 2/3 af reduktionerne kunne dog findes ved såkaldte effektiviseringer, hvor der, hvis de  implementeres på en ordentlig måde, ikke vil være serviceforringelser set fra borgernes perspektiv. 

Vi synes dog at effektiviseringsforslag bør implementeres løbende efter behandling i det relevante fagudvalg. Derved kan man få den fulde effekt af tiltagene og vil så forventeligt skulle finde færre reelle besparelser ifm. kommende budgetforhandlinger.

Skattelettelse 
I aftalen blev der også fundet plads til en symbolsk skattelettelse på 0.1%. Fjordlandslisten mener generelt ikke at det er hensigtsmæssigt at sænke skatten i en periode hvor kommunens likviditet er under pres og vil blive reduceret markant i de kommende år. Men da nedsættelsen i de første 4 år næsten ikke vil påvirke indtægterne, på grund af kompensation fra staten, kan det forsvares. Men fra 2029 vil det betyde en indtægtsnedgang på ca. 9 millioner om året.

Anlægsramme/Investeringsplan
Som nævnt var der igen i år på ingen fleksibilitet ift. anlægsrammen, hvor der skulle findes besparelser på ca. 50 millioner. Dette blev som tidligere gjort primært ved reperiodiseringer. Vi ser frem til fra næste år at have bedre mulighed for at forhandle hvad de mange anlægskroner skal anvendes til, og har her den samme holdning som vi gav udtryk for ifm. vores høringssvar til investeringsplanen da den blev godkendt at det tidligere byråd. Midlerne skal fordeles mere ligeligt i kommunen så der kan komme mere decentral udvikling og vedligehold af infrastruktur/bygninger skal prioriteres højere end nye anlæg. Endelig skal naturen skal prioriteres højere.

Nedenfor er den officielle kommentar til budgettet fra Kirsten Weiland:
Fjordlandslisten bakker op om budgetaftalen, selvom vi er skeptiske og kritiske over for kommunens anlægsbudget for 2025-28. Vi er nået i mål med at ramme anlægsbudgettet for 2025, men der venter store udfordringer. Ved at skubbe mange af vores udgifter fra 2025 til 2026, står vi over for en endnu større udfordring, hvis vi ikke gennemfører en helt anderledes prioritering af kommunens opgaver Der skal være balance mellem at sikre de værdier, vi allerede har i vores bygninger og infrastruktur, og så de ambitiøse ønsker fra tidligere byråd om nye investeringer. Fjordlandslisten vil sikre, at vi gentænker vores måde at budgettere og prioritere på, så der er sammenhæng mellem det vi skal, og det vi kan. Tak for et godt og konstruktivt budgetforløb og opbakningen til at gentænke vores anlæg.

Relevante links

Budgetaftale 2025
Et enigt Byråd indgår budgetaftale
Budget på plads – det er her, det kommer til at gøre ondt

De konservative med Viuff i spidsen advokerer kraftigt for etablering af et nyt stort bibliotek/kulturhus på Tippen i Frederikssund by senest med flere artikler i SN:

Kulturhus på Tippen skydes til hjørne – idemand kæmper videre (Betalingsartikel)

DEBAT`: Bevaringsværdig losseplads?

Det lyder flot, men Frederikssund er med sine godt 17000 indbyggere altså ikke nogen speciel stor by og har ikke brug for disse monumenter som større byer. Og selvom ambitionerne for bosætning i kommunen ikke mindst i Vinge er høje, giver det ikke mening at blive ved med at allokere masser af midler i store pompøse byggeprojekter, hvor investeringen ikke står mål med værdien for kommunens borgere.

Og slet ikke på lokationer som Tippen med alle de udfordringer og fordyrende aspekter, denne placering giver. Disse midler kan anvendes til bedre formål til gavn for kommunens borgere.

ift. Tippen så kan man passende bevare det som en lille grøn oase/rekreativt område i stedet, hvor borgerne og turister kan opholde sig og nyde udsigten på trods af at det er en gl. losseplads. Det kan også kombineres med noget biodiversitet ex arealer med vilde blomster eller lignende. Man behøver ikke plastre alle grønne arealer til med 3B (Byudvikling, Byggeri og Beton)

Der var i øvrigt optimale muligheder med et centralt beliggende bibliotek/kulturhus på Fiomagrunden. Men her ønskede det tidligere byrådsflertal incl. Viuff flere boliger istedet. Man kunne have ladet sig inspirere af Maltfabrikken i Ebeltoft eller støberihallerne i Præstø , hvor specielt sidstnævnte minder meget om Fioma.

FL foreslår at man kigger på andre bedre og billigere alternativer i stedet for hovedkulds at kaste sig ud i nye store og dyre megaprojekter. Vi har tidligere påpeget muligheden for at udnytte Sillebroen til kultur og borgernær service, da tendensen med færre fysiske “Brick and Mortar” butikker med stor sandsynlighed vil fortsætte. Det er en eksisterende central bygning med parkeringsfaciliteter.

Vinge projektet er i sig selv alt for ambitiøst og et projekt der lægger beslag på alt for mange af kommunens anlægsmidler. Det er selvfølgelig vigtigt at Vinge udvikles, men det bør ske i en passende hastighed og på en måde, så det ikke sker på bekostning af udvikling i de andre byer og lokalområder i kommunen på kort og mellemlangt sigt.

Regningen for Vinge skal ikke betales af nuværende borgere, mens gevinsterne høstes af fremtidige og nye borgere. Det er ikke “Sund Fornuft”

Der må og skal findes en bedre balance.

I Frederikssund er det den nye nye Idrætsby, Havnebad, Willumsens museum og Maritimt center der er nyere prioriterede projekter, der lægger beslag på store dele af anlægsmidlerne i de næste mange år.

Anlægsbudgettet er spændt til bristepunktet, og der er brugt og bliver brugt rigtig mange penge til disse typer af projekter, som iøvrigt næppe vil have den store betydning på tiltrækning af nye borgere eller virksomheder i kommunen.

Og nu tales der endda om en ny idrætshal i Idrætsbyen til 100+ millioner og Viuffs bibliotek/kulturhus på Tippen, vil med stor sandsynlighed også blive en dyr omgang, hvis projektet realiseres på et tidspunkt.Og mon ikke de tidligere tanker omkring et nyt stort konsolideret rådhus nok skal dukke op igen.

Dette anlægsoverforbrug skal stoppes og pengene bruges mere ansvarligt, balanceret og med rettidigt omhu. Genbrug hvor det er muligt i stedet for at bygge nyt. Så slipper vi forhåbentlig også for flere øjebæer i bybilledet, der ikke passer ind i lokalområdet og helheden.

Tænk også hvad man kan få ift. decentral udvikling i kommunecentrene og byzonelandsbyerne samt naturudvikling for 100 millioner kr.

I Storkøbenhavn og Nordsjælland er kulturtilbud heller ikke det der primært tiltrækker borgere, da man jo nemt kan forbruge kulturtilbud i hele regionen.

Derimod er det vigtig for eksempelvis familier, som man jo gerne vil tiltrække, at hverdagen fungerer dvs. at der er gode institutioner som daginstitutioner og skoler samt almindelige idræts/fritidstilbud tæt på samt nem adgang til de almindeligt brugte services både offentligt og private.

Gode pendlingsmuligheder er afgørende da Frederikssund er en pendlingskommune. Derfor er det også grotesk at Enhedslisten/SF slår på tromme for at droppe Frederikssundmotorvejen i en debat artikel i SN.

Selvom det ville være fordelagtigt, hvis offentligt transport var et reelt alternativ ift. pendling i bil, så er det desværre ikke tilfældet og bliver det næppe undtagen i de store byer. Det er ikke så meget prisen, men mere tidsaspektet, der diskvalificerer den offentlige transport for mange.

Dette gælder ikke mindst for børnefamilier, der også skal bringe og hente børn og måske ordne indkøb på vejen hjem. Så ift. pendling er den offentlige transport nok primært en mulighed for dem der bor og arbejder tæt på en S-togs station/Metro. For andre er bilen en nødvendighed for at få tingene til at hænge sammen. At man så måske burde lade bilen stå og bruge cyklen på de kortere ture er en anden sag.

Undersøgelser inklusive kommunens egen famøse Bosætningsstrategi viser også at naturen er en af de vigtigste områder for ikke blot nuværende borgere i Frederikssund kommune men også tilflyttere. Men paradoksalt nok er det ikke tilstrækkeligt prioriteret at udvikle naturen og rekreative områder.

Det kan man så undre sig over.

Naturen, det billige skidt, bliver nemt taget for givet, men stemmer jo heller ikke til lokalvalg.

For nylig blev det annonceret, at der er indgået et bredt forlig i byrådet angående budgettet for 2022-2025. Aftalen kan læses på dette link

Efterfølgende har repræsentanterne fra specielt de blå partier været ude og lovprise de gode ting der er i aftalen, og ikke mindst borgemesteren reklamerer med at det er et enigt byråd inklusive Enhedslisten der står bag budgetaftalen.

Man kan undre sig over at Enhedslisten har foræret Borgmesteren denne fjer i hatten, når de indlysende ikke er specielt tilfredse med aftalen. Den argumentation, de fremfører for at stemme for aftalen denne gang, kunne de jo ligeså godt have brugt ift. de tidligere budgetaftaler, hvor de ikke har stemt for. Hvorfor denne holdningsændring i et valgår?

Men det er dog klart, at det kun er på overfladen der synes at være enighed og tilfredshed med aftalen, hvilket man også kan se når man læser de enkelte partiers bemærkninger i artiklen (desværre en + artikel) ikke mindst fra rød blok.

Og efterfølgende har Venstre ved Michael Tøgersen være ude med riven ift. Socialdemokratiet i indlægget “S-ledet byråd vil sende vores kommune ud i krise” Dette har Fjordlandslisten kommenteret på i artikel “Budgetfesten ødelagt før den var begyndt“

Men hvordan ser aftalen så ud ift. det høringssvar som Fjordlandslisten indgav, og som kan læses på følgende link

Effektiviseringer=Besparelser uden serviceforringelser (Falsk præmis)
For det første må vi erkende at præmissen om at der kun ville blive vedtaget effektiviseringer, som ikke ville medføre serviceforringelser desværre var en falsk præmis.

Denne præmis står ellers specifikt nævnt i høringsmaterialet og er også blevet fremhævet flere gange af både A og V samt på borgermødet.

Det er under al kritik og manglende respekt for borgerne, at dette ikke bliver overholdt.

Manglende Borgerinddragelse og hvidbog
Som påpeget ifm. vores høringssvar har borgerinddragelse som sædvanlig ladet meget tilbage at ønske. Heller ikke denne gang er der udarbejdet en hvidbog over de høringssvar der er kommet.

Der er kommet i alt 74 svar som er offentligt tilgængelige. Hvor mange der ikke er offentliggjort, på grund af kommunens fejlagtige fortolkning af GDPR reglerne, ved vi af gode grunde ikke.

Det må nok betegnes som usandsynligt, at alle byrådspolitikerne har læst alle høringssvar inden forhandlingerne gik i gang.

At forvaltningen ikke offentliggør alle høringssvar, og heller ikke udarbejder en hvidbog af hensyn til borgerne og byrådspolitikerne er uforståeligt.

Handlekatalog – Serviceforringelser og “Fugle på taget”
Hvis kan kigger på de tiltag i handlingskataloget der er gennemført, kan man se at der er valgt tiltag som Fjordlandslisten havde markeret som gule og røde i vores høringssvar. De var markeret som røde eller gule fordi de med sikkerhed ville medføre serviceforringelser, eller det var usikkert om de ville gøre det, fordi de pågældende forslag ikke var vurderet ift. denne præmis.

Har byrådet mon efterfølgende fået et bedre beslutningsgrundlag end det der var sendt i høring?

Det skal også nævnes, at der er valgt en del effektiviseringsforslag som kan betegnes som “fugle på taget” Med dette menes, at de pågældende besparelser er meget usikre, og man derfor senere i budgetperioden kan risikere at skulle skære andre steder når/hvis disse besparelser ikke kan realiseres.

Men det vil jo først blive opdaget efter valget !

Nedenfor er listet nogle af de nævnte fugle på taget der beløber sig til ikke mindre end ca. 30 millioner kr i budgetperioden.

– Afskaffelse af pulje til langtidsfravær for selvejende børnehuse
– Effekt af indsats vedr. forsikrede ledige mv
– Effekt af sygedagpengeindsats
– Reduktion af sygefraværet i skoler, dagtilbud og klubber

Investeringsplan
Investeringsrammen på de 1200 millioner er fastholdt, men der er lavet den lille tekniske finte at perioden er forlænget med 1 år. Derved kan man i gennemsnit på papiret spare ca. 11 millioner på investeringsbudgettet per år. Men da man udnytter investeringsrammen fuldt ud i 2022 udskyder man denne besparelse til senere.

Det er en smart taktisk manøvre i et valgår, da byrådsflertallet så undgår at skulle annoncere besparelser på investeringsbudgettet med alle de gode gaver til borgene, man allerede har markedsført. Det er nemmere at gøre efter valget.

Offentlig Transport/Busdrift
Indenfor den offentlige transport kan man tydeligt se den GiTar strategi der ofte anvendes dvs. man tilfører flere midler med den venstre hånd mens man fjerner midler med den højre hånd. Det er så kun venstre hånds handlinger der typisk fokuseres på.

Der er i budgettet fastlagt effektiviseringer på 16.6 millioner på busdriften, mens der tilføres ekstra midler på ca. 6.25 millioner til betjening af Vinge Station og Idrætsbyen samt en mindre post på 2 millioner der nok er tiltænkt som et plaster på såret til Kyndby huse.

Dvs. samlet spares der over 8 milioner på busdriften i budgetperioden.

Hvor disse besparelser vil blive effektueret og hvilke dele af kommunen det vil gå ud over er ikke angivet, så her må vi vente i spænding på at det bliver annonceret når busplanen offentliggøres senere på året. Men mon ikke det er landsbyerne i kommunen der igen må stå for skud.

Klima/Den Grønne Omstilling
Kommune fortsætter ud af den ambitiøse klimatangent, og har besluttet at der skal afsættes yderligere 9.6 millioner kr i perioden til klimamedarbejdere. Fjordlandslisten havde her foretrukket en lidt bedre balance mellem klima og natur. Det optimale her er naturligvis at finde tiltag, der tilgodeser begge bundlinjer.

Natur
Fjordlandslisten bemærker, at der endelig bliver afsat lidt midler til naturen i aftalen, omend det dog stadig er meget begrænset.

Det er ca. 1.75 millioner per år eller ca. 2 millioner kr/år hvis posterne ift. naturpleje og bekæmpning af invasive arter medtages. Men disse er reelt set afdrag på teknisk gæld på grund at de besparelser, der har været gennemført på området tidligere.

Det er en spæd start, men dog ikke nok specielt ikke ift. den vilde natur, hvilket også påpeges i det netop offentliggjorte Danske Naturindeks. Når mange politikere står og lovpriser deres såkaldte grønne naturinitiativer, så er der ofte tale om Kejserens nye grønne klæder og Greenwashing, hvilket også er tilfældet i Frederikssund kommune.

Kommunen kunne og burde gøre meget mere på dette område.

Det er givet et taktisk oplæg for at kunne fremstå som mere naturvenlige og grønne i valgkampen, hvorefter initiativerne er i risikozonen for at blive beskåret eller udsat på ubestemt tid som vi så i denne perioden efter Vinge skandalen.

De 300.000 kr. der er afsat til at videreføre den lille biodiversitetspulje der blev indført i år ifm. #DKVILD konkurrencen er slet ikke tilstrækkelig. Der er også afsat 600.000 kr/år til en ny naturmedarbejder. Men uden af vide hvad denne stilling omfatter, og uden yderligere økonomiske midler er det svært at se at dette vil give mere natur. Men vedkommende skal nok primært bruges ifm. udarbejdelse af en handlingsplan ifm. den berygtede Naturstrategi, som snart forventes at blive sendt i offentlig høring?

Det vil helt sikkert være en flot strategi på papiret og med en masse fine ord og intentioner. Men med mindre mindre naturen prioriteres væsentlig højere end det er tilfældet med dette budgetforlig, vil der desværre igen være tale om Kejserens nye grønne klæder. Det skal her påpeges at det ikke nødvendigvis er ekstra skattekroner der skal afsættes til naturområdet, da der findes andre mulighed at finde kapital på.

Vi ved fra denne byrådsperiode, at når der kommer til at mangle penge i kassen, så vil naturtiltag være de første der blive sparet væk, hvis det eksisterende byrådsflertal består efter valget.

Serviceramme
Ift. service og anlægsrammen er de fuldt udnyttet i 2022 budgettet, hvilket er godt. Det skal dog påpeges, at det ikke er hvor mange penge, der bruges der er det væsentlige, men den service man får for pengene. Det er en fejlopfattelse, at når blot man øger budgettet på et område så øges velfærden også automatisk eller hvis man fastholder budgettet så fastholdes velfærden. Det er Return on Investment dvs. den service (velfærd) man får for sine investering (skattebetaling) der er det afgørende.

Årsagen til at Fjordlandslisten ønsker at servicerammen udnyttes fuldt ud er at vi ikke ønsker at der skal spares yderligere på denne for at tilgodese ambitiøse anlægsmonumenter og “klippe-Snor” projekter i kommunen. Såfremt der er overskud indenfor serviceområderne bør disse bruges til at forbedre kvaliteten af servicen.

En enkelt stor post i budgettet giver anledning til bekymring, da det virker som en overførsel af udgifter fra anlægs- til driftsrammen.

– Slidlagsarbejder fra anlæg til drift (46 millioner kr i perioden)

Gæld
Der foretages et ekstraordinært afdrag i 2021 på 95,6 millioner kr.
Dette medfører at der i de efterfølgende år kan forventes en årlig besparelse i budgettet på knap 7 millioner i afdrag/renter.

Fjordlandslisten ville dog have foretrukket at man afventede ekstraordinære afbetalinger af gælden, indtil der forhåbentlig kommer mere gang i grundsalget i Vinge og dermed ekstraordinære indtægter.

Disse ekstra-ordinære afbetalinger på gælden kan ende med, at der ved lavkonjunktur kommer så meget pres på budgettet og likviditeten, at sparekniven igen skal svinges og/eller skatte/gebyr skruen strammes yderligere. Alternativt skal der igen optages flere lån som kan blive dyrere da renterne er stigende.

Uden at betegne de sidste 7 år som fede, så er det “SUND FORNUFT” at have en ekstra likviditetsbuffer at kunne trække på når de magre år kommer. Det er en reel risiko som kommunen bør tage hensyn til i budgetplanlægningen.

Nye investeringer
Der er i aftalen vedtaget en del nye investeringer. Herunder kan specielt nævnes:

• Forundersøgelse vedr. musik, kultur samt parkering på Tippen (300.000 kr)
• Pulsslag ‐ idrætsby (6 millioner kr)
• Grønne coloseum ‐ Slangerup Speedway (300.000 kr)
• Skuldelev‐Skibby cykelsti ‐ forprojekt (500.000 kr)
• Strandstræde Slangerup cykelsti ‐ forprojekt (500.000 kr)
• Styrke daghjem (12 millioner)
• Fornyelse Skibby Hovedgade ‐ delstrækning 2 (6,4 millioner)

At der nu igen skal kigges på en ny placering til et nyt kulturhus på tippen er givetvis en sag som de konservative/Viuff har fået med i forliget. Måske det var på tide at vurdere, om der var alternative muligheder inden man afsætter penge til endnu foranalyse, og så sikrer at der faktisk er finansiering til projektet. Det er jo ikke første gang at et nyt bibliotek/kulturhus har været på agendaen,

Yderligere besparelser på 0.4% på grund af overskridelse af KL ramme
Efter budgetaftalen var offentliggjort annoncerede Kommunernes Landsforening (KL), at kommunerne sammenlagt var gået markant over den ramme der var aftalt med staten. Konsekvensen af dette blev desværre at alle kommuner skal finde besparelser på 0.4% på budgettet, hvilket for Frederikssund kommune svarer til ca. 10 millioner kr.

Alle kommuner skal skære i budgettet.

Hvordan dette kommer til at påvirke budgettet for 2022 i Frederikssund kommune vides endnu ikke, men skal behandles på et ekstraordinært byrådsmøde d. 13 oktober. I agendaen for dette møde kan man læse at forvaltningen foreslår at løse dette med en budgetmæssig finte som beskrevet nedenfor. Man forventer altså at udgifterne til anlæg vil være mindst 10 millioner som så kan overføres til 2023 så pengene passer.

“På baggrund af drøftelser i forligskredsen har administrationen den 5. oktober meldt ind til KL at nedbringe anlægsudgifterne i 2022 med 10 mio. kr. Det er forudsat, at flest mulige af landets kommuner bidrager. Ændringen betyder, at der indarbejdes en negativ pulje under anlæg i 2022 på 10 mio. kr. og samtidig en positiv pulje på 10 mio. kr. i 2023. Det er en løsning, som ikke lægger op til at ændre på de beløb til hverken drift eller anlæg, som der er aftalt i budgetforliget, og som indgår i det vedtagne budget for 2022-2025. Forslaget tager derimod forskud på forventelige overførsler på anlæg fra 2022 til 2023 som følge af bl.a. periodeforskydninger, som erfaringsmæssigt altid vil komme. Baseret på historiske tal for 2018 – 2020 har der i de seneste år været en årlig gennemsnitlig overførsel på anlæg i størrelsesordenen 20 mio. kr.

På trods at en meget kort høringsperiode på kun 2 uger har Fjordlandslisten fået udarbejdet et høringssvar der i sin helhed kan læses på følgende link.

Selve høringsmaterialet kan findes her:
Rammenotat
Handlingskatalog
Investeringsplan 2022-2030

Det er et stort arbejde at sætte sig ind i høringsmaterialet, hvor kvaliteten på mange områder desværre lader meget tilbage at ønske specielt ift. handlingskataloget.

Nedenfor er de vigtigste generelle kommentarer fra vores høringssvar.
Der er i selve dokumentet også bemærkninger til en del af forslagene i handlingskataloget.

• Fjordlandslisten ønsker ikke at der foretages besparelser på driften (Kernevelfærdsområder) for at kunne dække et højt anlægsbudget og høje klima ambitioner.
  
  
• Fjordlandslisten ønsker ikke at yderligere gebyrer eller andre skattebyrder pålægges borgere og virksomheder med mindre at der er en meget god argumentation for dette som kan forsvares ex. i et væsentligt forbedret serviceniveau.
  
  
• Såfremt der kan findes besparelser indenfor et velfærdsområde uden serviceforringelser, bør denne besparelse som udgangspunkt anvendes til at løfte serviceniveauet inden for det pågældende velfærdsområde, i stedet for at dække høje ambitioner på anlæg og klimaområdet. Der er mange områder, hvor der kan reduceres hvilket vi har påpeget i vores tidligere høringssvar til budget/investeringsplan
  
  
• Som udgangspunkt vil Fjordlandslisten anbefale, at såfremt der i perioden ønskes strukturel balance i budgettet, så må man reducere på anlægssiden, hvilket der også er rigelige muligheder for.

• At spare på driften og lave effektiviseringer med risiko for yderligere serviceforringelser vil Fjordlandslisten opponere imod. Hvis byrådsflertallet ønsker af fastholde de høje anlægs- og klimaambitioner bør man dække underskuddet fra kassebeholdningen.
  
  
• Uanset hvor det ender forhandlingsmæssigt bør de ekstra midler anvendes 100 % til serviceområderne og ikke bruges til anlæg eller gældsafvikling. Dette gælder også råderummet der skal udnyttes fuldt ud.
  
  
• Øget gældsafvikling bør prioriteres lavt og udskydes til der forhåbentlig kommer gang i grundsalget i Vinge, så der vil være et overskud til at betale lånene tilbage. Det er uacceptabelt, at servicen for nuværende borgere skal beskæres yderligere på den korte bane for at komme fremtidige borgere specielt i Vinge til gode på den lange bane.
  

• Fjordlandslisten ønsker flere midler til naturområdet herunder til #DKVILD – Sammen om et vildere Danmark.
  
  
• Fjordlandslisten vil ikke have besparelser på den offentlige trafik men udvidelser også af hensyn til miljøet
  
  
• Fjordlandslisten ønsker en mindre ambitiøs klima handleplan specielt på den korte bane og flere midler ift. natur og miljø området.
  
  
• Kommunen bør undersøge mulighederne for en alternativ løsning med central affaldssortering i stedet som de fynske kommuner har foreslået, da det vil have mange fordele ikke mindst for borgerne for hvem den nuværende løsning ikke alene vil være dyr og besværlig men også en æstetisk katastrofe i bybilledet.
  

Borgerinddragelse/Borgerdialog

Vi havde kritiseret den korte høringsfrist samt utilstrækkelige borgerinddragelse ifm. budget og investeringsplanen. Vi har været i kontakt med kommunen omkring dette, fordi vi ikke har kunnet finde nogen hvidbog på de mange høringssvar, der er kommet. Vi har så erfaret, at forvaltningen ikke har udarbejdet nogen hvidbog.

Med tanke på den komprimerede tidsplan er det derfor meget tvivlsomt, hvor mange af høringssvarene byrådspolitikerne reelt har læst, da der efter hvad vi er orienteret om, er kommet over 300 høringssvar, hvoraf de 219 er offentligt tilgængelige.

Budget 2021-2024

Generelt vurderer vi, at budgettet på trods af en række tidsler er acceptabelt, da de værste besparelsesforslag ikke er medtaget. Dog er der stadig enkelte besparelser på nogle af velfærdsområderne, som vi havde været foruden blandt andet på uddannelsesområdet, hvor der er sparet nogle pædagogiske lederstillinger væk samt indført øget brugerbetaling på SFO området.

I forhold til tilpasning af kapaciteten på Pedershave plejecenter er der fundet en langt mindre aggressiv model, som umiddelbart virker fornuftig.

Så overordnet set kunne det have været meget værre, når præmissen var, at der skulle findes en del besparelser.

Det store spørgsmål bliver dog hvilke konkrete besparelser, der på et senere tidspunkt bliver fremlagt, når de enkelte forvaltningsområder skal komme med forslag til det ret markante omprioriteringsbidrag, der udgør 30-40% af de fremlagte besparelser. Det vil vi holde nøje øje med, så der ikke smugles serviceforringelser ind af bagvejen.

Et andet spørgsmål er også om den forventede årlige besparelse på 6 millioner indenfor velfærdsområdet ved lavere sygefravær, færre vikarer og bedre vagtplanlægning i døgnplejen og på omsorgscentrene kan realiseres.

I forhold til de udvidelser, der var foreslået, er en række af disse kommet med, herunder blandt andet tiltag ift. Blå Flag strande, naturvejledning og en busforbindelse til Vinge (test periode).

Der er fint at ambitionsniveauet for Vinge buslinjen er reduceret ift. det oprindelige oplæg, samt at det er en testperiode. Det er dog skuffende, at der ikke er blevet afsat midler til forbedring af den offentlige transport i yderområderne, hvor den offentlige transport er ikke eksisterende og erstattet af flex/plusture. Om end sidstnævnte er et godt supplement til den offentlige transport i mindre befolkede områder, så bør det ikke være en erstatning.

En lille overraskelse er det også, at der er afsat midler til etablering af Livestreaming, som vi har efterspurgt længe. Så det er et lille skridt i den rigtige retning ift. at forbedre borgerdialogen.

Investeringsplan 2021-2030

Med hensyn til Investeringsplanen ser det desværre noget værre ud. Rammen blev efter ønske fra Venstre udvidet med 20 % til 1.2 milliarder, uden at det er blevet angivet, hvor pengene skal komme fra.

Venstre har i diverse artikler og debatter tilkendegivet, at den øgede ramme skal dækkes af øget beskæftigelse. Men det er jo ikke noget kommunen har den store indflydelse på, og med de historisk dårlige konjunkturer, der er p.t., og sorte skyer i den økonomiske horisont, ikke mindst som følge af Covid-19, så er det meget optimistisk at tro på øgede indtægter på den korte til mellemlange bane.

Der er således en risiko for, at der enten skal spares yderligere på driften, eller at en del af de ting der er på investeringsplanen, alligevel ikke bliver til noget. Der er ikke foretaget nogen prioritering af de mange ønsker, så det vides ikke hvilke tiltag, der eventuelt skal fjernes eller udskydes, hvis de økonomiske forudsætninger ikke holder vand.

Fjordlandslisten ser derfor investeringsplanen som et udtryk for, at valgkampen er gået i gang og forligspartnerne dermed kan reklamere med alle de ting, de gerne vil gøre for kommunen i de kommende perioder. At de flotte intentioner så næppe alle kan realiseres, finder vi så først ud af efter det næste valg.

Fjordlandslisten havde foretrukket en prioriteret liste, man kunne vælge ud fra, når/hvis økonomien tillader det, specielt i disse usikre tider. Det mener vi er rettidig omhu.

Vi havde desuden ønsket en noget bredere investeringsprofil, der tilgodeser hele kommunen og ikke kun vækstområderne. Men det er desværre meget tydeligt, at langt hovedparten af investeringsrammen går til Frederikssund By og Vinge. De resterende lokalområder spises af med nogle små beløb. Dette er vist i nedenstående figur, hvor fordelingen af investeringsrammen på 1200 millioner er fordelt på geografiske områder i kommunen, hvor det har været muligt at gøre dette ud fra materialet. Figuren taler vist for sig selv.

Vedligehold er en stor del af rammen og omfatter forskellige poster under teknisk udvalg, som ikke kan relateres til et specifikt område. Øvrige omfatter investeringer fordelt over andre udvalg, som heller ikke umiddelbart kan relateres til et specifikt område.

Hvis man ser på de investeringer, der kan relateres til et geografisk område, så udgør investeringerne i Frederikssund og Vinge hele 84 %, mens de øvrige lokalområder får ganske små beløb. Investeringerne i Kulhuse er Kulhusecykelstien og Færgen Columbus.
I nedenstående figur er vist fordelingen af investeringsrammen på udvalgsområder.

Vi havde ønsket et meget højere fokus på naturen og naturudvikling samt flere cykelstier. Dette er ikke blevet tilgodeset, omend der er blevet afsat lidt ekstra efter rammeudvidelsen på de 200 millioner.

Men langt hovedparten af pengene går stadig til vedligehold samt 3B (Byudvikling, Byggeri og Beton), og ikke mindst Fritids-og kulturområdet har lagt beslag på en stor del af investeringsrammen med investeringer i Frederikssund som Idrætsby, Maritimt Center, Kultur- og havnebad samt renovering af Willumsens museum.

Natur/Miljø/Klima

I forhold til naturen er der kun afsat 20 millioner til natur og vandløb/rekreative stier, hvilket er alt for uambitiøst, og desværre viser hvor lidt fokus byrådet har på det grønne og naturen. Dette er alarmerende specielt når man læser Biodiversitetsbarometer 2020 der netop er publiceret fra WWF og Dansk Natrufredingsforening.

Der er desuden afsat ca. 10 millioner til ”Støttepunkter til friluftsliv”, men ikke nærmere angivet hvad denne post dækker over.

Der er afsat godt 75 millioner til en klimahandlingsplan.

Cykelstier

I forhold til cykelstier er der udover de godt 23 millioner til Kulhusecykelstien kun afsat godt 16 millioner til cykelstier og fortove, hvilket ikke er meget, når der var ønsker til 368 millioner.

På trods af en meget kort høringsfrist og omfattende materiale har Fjordlandslisten fået udarbejdet et høringssvar til Budget 2021-2024 og Investeringsplan 2021-2030. Den kan findes på nedenstående link, og vil også senere komme på listen over indsendte høringssvar.

Fjordlandslistens høringssvar

Vi ville gerne have haft mere tid og mulighed for at stille uddybende spørgsmål, men det har ikke været muligt på grund af den korte tidsfrist og mangelfulde borgerinddragelse. Dette har vi også påpeget i vores høringssvar.

Det er desværre ikke den store feedback der har været på vores opslag i diverse Facebook grupper. Men det er forståeligt, når der har været så kort tid og materialet er omfattende og ikke let tilgængeligt.

Vi har derfor lagt vægt på at fokusere på nogle overordnede prioriteringer.
Vi ser gerne en mere bred investeringsprofil der tilgodeser alle områder i kommunen, hvor det nuværende oplæg klart vægter vækstområderne Frederikssund By og Vinge.

Desuden vil vi gerne have afsat flere penge til infrastruktur herunder cykelstier og ikke mindst mere fokus og investeringer i naturen og rekreative områder. Angående sidstnævnte foreslår vi, at der oprettes et nyt opgaveudvalg (man kan jo kalde det NATURligvis), der skal komme med forslag til naturudvikling i kommunen med udgangspunkt i blandt andet Grønt Danmarkskort. Det er helt klart naturens tur nu efter en lang periode med ensidig fokus på 3B (Byudvikling, Byggeri og Beton)

Vi foreslår også at der vil blive afsat midler til øget borgerinddragelse, så der kan komme en ordentlig strategi for dette. Til at starte med kan plukke nogle lavt hængende frugter der ikke kræver de store investeringer. Dette omfatter blandt andet streaming af møder som supplement til de traditionelle fysiske møder, samt en bedre og længere borgerdialog ifm. høringer ved udnyttelse af de digitale muligheder som supplement til de traditionelle fysiske borgermøder der har begrænset værdi og tilslutning.

Ift. handlingskataloget bør der primært fokuseres på effektiviseringer der ikke medfører markante ulemper for borgerne ifm. omstillingen og besparelser på servicenievauet indenfor kernevelfærdsområderne Ældrepleje, Sundhedsområdet, Daginstitutioner og Skole/SFO/Uddannelsesområdet.

Vi har listet de besparelsesforslag vi mener bør droppes eller justeres. Desuden har vi, under forudsætning af at der er midler til rådighed, peget på de udvidelsesforslag som vi mener bør prioriteres. Dette må dog ikke ske på bekostning af serviceniveauet indenfor kernevelfærden.

I nedenstående artikel fra 2017 beskrives hvordan et stort flertal af kommunerne vurderer, at de gør et stort arbejde for at inddrage borgerne, og der er sket en markant udvikling på dette område. Det er naturligvis en selv-evaluering, og skal derfor tages med et gran salt. Men der er nok ikke tvivl om, at mange kommuner har udviklet sig meget indenfor dette område og har udarbejdet strategier og metoder for bedre kommunikation med og inddragelse af borgerne i væsentlige beslutninger på tværs af de enkelte fagområder.

Ny undersøgelse: Tre ud af fire kommuner tager borgerne med på råd

Der står ikke noget om hvorvidt Frederikssund kommune deltog i undersøgelsen, eller i givet fald hvad de har svaret. Men hver gang byrådsflertallet og specielt Venstre kritiseres for manglende borgerinddragelse og pseudohøringer er svaret typisk, at man ikke forstår kritikken, fordi man jo lytter nøje til borgerne og de høringssvar, der kommer, og desuden afholder borgermøder.

Men det er tydeligt ud fra resultaterne, at der er tale om Kejserens nye klæder, og de påstande ikke har hold i virkeligheden, i hvert fald ikke indenfor de betydende områder og slet ikke inden for PMU området.

Senest har der været et borgermøde vedrørende investeringsplanen for de kommende 10 år.

Digitalt borgermøde om investeringsplan 2021-2030

Behandling af planen blev som noget nyt afholdt som et digitalt møde. Det er godt, at kommunen nu endelig er begyndt at bruge de tekniske muligheder omend det desværre er på en billig baggrund, da det er på grund af nød og ikke lyst. Tiden må vise om man holder fast i denne udvikling, når COVID-19 restriktioner forhåbentlig snart er historie.

Fjordlandslisten vil kraftigt opfordre kommunen til at fortsætte med de virtuelle møder som supplement til de fysiske møder og også udvide dette til at omfatte alle møder, der er offentlig tilgængelige. Dette vil gøre det muligt for mange flere at engagere sig og deltage. Desuden bør møderne også, som det undtagelsesvis var tilfældet for dette møde, optages og gøres let tilgængeligt efterfølgende. Dermed kan borgere, der ikke kunne deltage få mulighed for at høre, hvad der blev drøftet på et tidspunkt, der passer ind i den travle hverdag mange har. Dog vil det ikke være muligt at give feedback eller komme med forslag, da det korte vindue for dette er lukket. Hvis borgermødet var holdt meget tidligere, og man havde gjort det muligt at give feedback og komme med forslag eller spørgsmål over en længere periode, så ville det have været meget mere inddragende.

Selve mødet var dog ikke markedsført specielt godt, og efter sigende var der kun 180 deltagere, da der var flest og i alt 45 spørgsmål/forslag. Hvor mange af de 180 deltagere, der var fra byrådet og forvaltningen melder historien ikke noget om. Kommunen karakteriserer dette som stor spørgelyst – men alt er jo relativt.

180 deltagere og 45 spørgsmål/svar for noget så væsentligt som kommunen investeringsplan for det kommende årti er efter vores mening en falliterklæring ift. borgerindragelse.

Der står ikke noget om hvorvidt Frederikssund kommune deltog i undersøgelsen, eller i givet fald hvad de har svaret. Men hver gang byrådsflertallet og specielt Venstre kritiseres for manglende borgerinddragelse og pseudohøringer er svaret typisk, at man ikke forstår kritikken, fordi man jo lytter nøje til borgerne og de høringssvar, der kommer, og desuden afholder borgermøder.

Men det er tydeligt ud fra resultaterne, at der er tale om Kejserens nye klæder, og de påstande ikke har hold i virkeligheden, i hvert fald ikke indenfor de betydende områder og slet ikke inden for PMU området.

Senest har der været et borgermøde vedrørende investeringsplanen for de kommende 10 år.

https://www.frederikssund.dk/service/Nyheder/2020/juni/digitalt-borgermoede-om-investeringsplan-2021—2030

Efter nogle indlæg fra forvaltningen omkring de 5 investeringsområder fik en repræsentant fra hvert parti så “hele” 3 minutter til at redegøre for deres prioriteringer og i øvrigt også svare på mange af de spørgsmål, som forvaltningen havde sendt videre til politikerne. Det var nærmest en joke og havde meget begrænset værdi.

Socialdemokratiet havde dog som de eneste forberedt nogle slides omkring deres prioriteringer, hvilket er mere end man kan sige om de øvrige partier.

På nedenstående link findes en opsummering af mødet herunder et link til optagelsen, hvis man har lyst til at se eller gense den.

Stor spørgelyst ved digitalt borgermøde

Så dette lille borgermøde var altså alt, hvad det kunne blive til ift. borgerinddragelse på et så vigtigt område som kommunens investeringsplan for de kommende 10 år. Det er simpelthen alt for uambitiøst og vidner om det niveau som Frederikssund kommune har ift. reel borgerinddragelse. Der skulle muligvis komme et borgermøde senere, men det er alt for lidt og for sent, specielt da byrådet har arbejdet med dette i længere tid. Hvorfor har man ikke startet dialogen med borgerne tidligere i forløbet ?

Der kom dog forskellige input fra de borgere, der deltog på mødet. Så må vi se om de kommer med i puljen af prioriterede projekter. Der var jo væsentlig flere ønsker end den økonomiske ramme, der var afsat på ca. 100 millioner per år.

Men hvis man havde engageret borgerne meget tidligere i forløbet og f.eks. havde bedt om input fra borgerne omkring ønsker fra de forskellige lokalområder, så ville man sikkert have fået meget mere feedback. Dette kunne man have gjort på kommunens digitale kanaler uden det store arbejde. Og hvis man så også havde brugt mere energi på aktivt at kommunikere og markedsføre muligheden for at bidrage, ville der med stor sandsynlighed have været et meget større engagement, og dermed sikkert også mange flere gode forslag til, hvad investeringsrammen skulle bruges til. 

Det er nemt at skrive en ønskeseddel men langt sværere at prioritere og sikre at de rigtige projekter prioriteres. Derfor ville det også være rart at få at vide, hvilke områder og projekter de enkelte partier prioriterer, da det jo er givet, at der er mange projekter, der ikke kan realiseres indenfor den økonomiske ramme.

Desuden er det tvivlsomt om den økonomiske ramme overhovedet er realistisk med de mørke skyer der hænger over den økonomiske horisont, som følge af den globale økonomiske recession og efterdønningerne efter COVID-19. Dette vil givetvis påvirke den kommunale økonomi langt ind i næste valgperiode. Det er muligt, at forvaltningen allerede har taget hensyn til dette i beregningen af rammen, omend det er tvivlsomt da følsomhedsanalyser og business cases ikke har høj prioritet i Frederikssund kommune.

Der var desværre også meget lidt konkret omkring naturbevarelse og naturudvikling om noget.
Der var kun overordnede tanker omkring en klimahandlingsplan uden nærmere detaljer samt enkelte forlag omkring naturstier og rekreative arealer, som primært kom fra borgerne og Dansk Naturfredningsforening.

Men der var intet om, hvordan naturen kan bevares og ikke mindst udvikles med udgangspunkt i Grønt Danmarkskort. Der er i den grad også brug for at bevare og udvikle naturen efter en lang periode, hvor fokus har været på 3B (Byudvikling, Byggeri og Beton).

Fjordlandslisten vil arbejde fokuseret for, at der kommer meget mere borgerdialog og reel borgerinddragelse i Frederikssund kommune, og håber også de andre partier i Frederikssund kommune vil oppe sig og komme ind i kampen for et bedre nærdemokrati. Mange i det nuværende byråd siger og skriver, at de støtter bedre borgerinddragelse, men det er bare ikke det, borgerne oplever generelt.

Vi har brug for mere fokus og SUND FORNUFT på dette område og specielt “Ordentlighed” og ”Walk the Talk”.

Hvis man søger på Frederikssund kommunens hjemmeside vedrørende Borgerdialog og Borgerinddragelse, får man ganske få hits og mange er døde links.

Nedenstående link, som desværre ikke virker på hjemmesiden, men heldigvis kunne graves frem via  Google cache siger meget omkring niveauet og ambitionsniveauet på dette område i Frederikssund kommune. Hvad er der sket siden dette møde ?

Opsamling fra byrådets temadrøftelse om borgerinddragelse d. 27 februar 2019

Kommunen kunne jo passende starte med at erkende, at der er en udfordring her og niveauet er for lavt, hvilket jo er første skridt på at løse problemet og få en ordentlig strategi for borgerinddragelse i Frederikssund kommune.

Man kan lære meget af kommuner, der er kommet væsentlig længere på dette område, så man behøver jo ikke starte fra et blankt stykke papir.

Nedenfor er et par enkelte eksempler på kommuner, som er væsentlig længere på dette område end Frederikssund og som man kan lade sig inspirere af.

Furesømodellen for borgerinddragelse
Gentofte kommune – Politisk Arbejdsform – Opgaveudvalg