Fjordlandslisten

Pressemeddelelse

2025-09-10T10:32:05Z

Efter fire år i byrådet har Fjordlandslisten besluttet ikke at genopstille ved det kommende kommunalvalg i 2025. Ved valget i 2021 opnåede vi et stærkt resultat og var blot 37 stemmer fra at sikre os et andet mandat. Det var et tydeligt signal om lokal opbakning og et ønske om nye stemmer i kommunalpolitikken.

Desværre har forskellige forhold gjort det vanskeligt for listen at opretholde den nødvendige organisatoriske kapacitet til at gennemføre en ny valgkamp og sikre en bæredygtig drift frem mod endnu en valgperiode. Det har været en svær beslutning, men vi har vurderet, at det ikke er ansvarligt at stille op uden de fornødne ressourcer og den organisatoriske styrke på plads.

Vi er dybt taknemmelige for den tillid, borgerne viste os i 2021, og for den store indsats, der er blevet lagt i arbejdet gennem de sidste fire år. Særligt vil vi rette en stor tak til vores byrådsmedlem, Kirsten Weiland, som har gjort et stort arbejde for at repræsentere listen og vores værdier i byrådet.

Alle kommuner har fortjent en lokalliste – en uafhængig stemme, der ikke er bundet af partipolitiske hensyn, men som arbejder for det lokale fællesskab. Vi tror fortsat på idéen og konsoliderer os nu med henblik på at vende stærkere tilbage ved næste valg i 2029.

I den kommende periode vil vi fortsat arbejde med vores primære fokusområder – herunder reel borgerinddragelse, differentieret byudvikling, decentralisering og ikke mindst naturen – med vores værdigrundlag “SUND FORNUFT” som solidt fundament.

Selvom vi ikke vil være repræsenteret i byrådet i den kommende periode, vil vi fortsat præge den politiske dagsorden ved at deltage aktivt i debatten, lave høringssvar og udnytte muligheden for at oprette borgerforslag.

Vær Med

2025-01-15T20:07:01Z

DSB Værksted i Vinge – Spørgsmål & Svar

2025-01-18T13:52:47Z

Med dette indlæg vil Fjordlandslisten sætte fokus på alle de mange problemstillinger der er ifm. DSB værkstedet i Vinge. Dette for at have en modvægt til de glansbilleder som DSB og tilhængerne af projektet fremfører.

Vi starter med en række række spørgsmål til DSB efter borgermødet. Vi vil løbende opdatere tabellen med svar og nye spørgsmål. Spørgsmål er markeret med FED i tabellen.

Alle spørgsmål kategoriseres efter emne.

Deltag gerne i debatten og kom med forslag til yderligere spørgsmål som kan stilles til DSB eller forvaltningen. Spørgsmål kan sendes til info@fjordlandslisten.dk eller ved at udfylde vores kontaktformular og vælge DSB Værksted i Vinge som emne.

Tabellen er opdateret per. 2-1-2025.

Spørgsmål	Svar
Plan B På borgermødet blev der stillet spørgsmål om Frederikssund kommune stadig kan sige nej til projektet. Det blev fejet af bordet af Finn Bloch, som så det som et teoretisk scenarie. Generelt virkede DSB meget skråsikre på at projektet i Vinge bliver realiseret. Men det er kun et mindre flertal i det nuværende byråd der støtter projektet, og da den endelige beslutning først skal tages medio 2026, er det ikke usandsynligt at der vil være et flertal mod projektet i et nyt byråd. Har DSB en Plan B ? Vil I bruge Anlægslov hammeren, såfremt et kommende byrådsflertal vender tommelfingeren ned eller bristede forudsætninger får det nuværende flertal til at smuldre ? Hvis I laver en ny screening i Hovedstadsområdet med lempede krav til hvor tæt værkstedet skal være på hovedsporet, så vil der sandsynligvis være flere og bedre placeringer end i Vinge. Har I gjort dette ?	Tak for jeres spørgsmål til projektet om nyt S-togsværksted i Vinge. Det var ikke hensigten at virke skråsikker i forhold til besvarelse af spørgsmål fra borgere i salen. I DSB-projektet arbejder vi ud fra den beslutning, som Byrådet tog på mødet d. 30. oktober, hvor et flertal sagde ja til at gå videre med processen for en ny lokalplan m.v. Det er jo ikke et endeligt ”ja” til værkstedet, men et ”ja” til en proces, hvor vi i DSB skal opfylde en lang række betingelser og krav for at det kan lade sig gøre at få opført byggeriet. Disse betingelser og krav kommer dels fra Forvaltningen i høringsudkastet til lokalplanen, og dels fra indsigelser og bemærkninger fra berørte borgere og organisationer. Herudover er der en lang række omfattende krav fra Vinges Kvalitetsprogram samt øvrige myndighedskrav til fx miljø, støj, lys o.a. Hvis DSB kan opfylde alle disse betingelser og krav, tror vi på, at værkstedet kan realiseres til gavn for DSB og for Frederikssund Kommune. Som vi præsenterede på Infomødet på Ådalens Skole d. 10. december, arbejder vi i DSB meget målrettet på at tilrettelægge denne proces og skabe et nyt værkstedsbyggeri, som imødekommer betingelser og krav fra omgivelserne. Vi anser Vinge som en meget god beliggenhed for det fremtidige værksted. Dels fordi placeringen sikrer optimale driftsbetingelser for DSB. Og dels fordi værkstedets indretning og design forventes at kunne tilpasses omgivelserne. Med den tilgang tror vi også på, at vi kan imødekomme både den kommende lokalplans krav, og alle de øvrige krav, til værkstedets udformning. Det skal hjælpe os til at bevarer den nødvendige opbakning til projektet i Frederikssund Byråd, når der senere skal tages konkret beslutning til projektet, lokalplanen og til miljøgodkendelserne. I sidste ende er opbakningen til en byggetilladelse i 2027 en af de sidste vigtige milepæle for DSB. Foran os venter et stort forberedende arbejde. En stor indsats fra DSB, fra forvaltningen og fra en lang række af bl.a. rådgivere, arkitekter, ingeniører og planlæggere. Dertil kommer også involvering af andre myndigheder som bl.a. omfatter Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen o.a. Vi arbejder derfor ikke med en plan B, men bruger alt vores energi, faglighed og opmærksomhed på at sikre god dialog og forventningsafstemning med Frederikssund Kommune. Vores klare ambition er at skabe det bedste fremtidige projekt for flest mulige borgere i Frederikssund Kommune og for de kommende godt 200 DSB-medarbejdere på togværkstedet. DSB ønsker at blive en attraktiv virksomhed i Frederikssund. I det lys har vi en stærk tillid til at det lykkedes os at realisere projektet i Vinge, men er ikke skråsikre, før Byrådet har truffet de mange beslutninger.
SV: Plan B Tak for svar, men I svarede kun på det første spørgsmål og ikke de efterfølgende. Det er ikke utænkeligt at der kan komme et nyt byrådsflertal efter næste byrådsvalg som IKKE ønsker anlægget uanset hvordan lokalplanen så ser ud. Vi forstår godt jeres fokus, men ovenstående må nødvendigvis være en projekt risiko som I må forholde jer til. Det er muligt at I ikke vurderer sandsynligheden som værende høj, men konsekvensen vil være markant og sætte DSB under stort tidsmæssigt pres eftersom I så vil have “spildt” 2 år og en stor mængde ressourcer. Frederikssund kommune og borgere har derfor krav på en klar tilbagemelding fra DSB på følgende spørgsmål. Vil I bruge Anlægslov hammeren, såfremt et kommende byrådsflertal vender tommelfingeren ned eller bristede forudsætninger får det nuværende flertal til at smuldre ? Ift. debatten omkring placeringen i Oppe Sundby var I officielt ude og pointere at I ville respektere et nej fra byrådet og ikke forsøge at tvinge projektet igennem. Kan I give samme garanti ift. placeringen i Vinge ? Hvis I laver en ny screening i Hovedstadsområdet med lempede krav til hvor tæt værkstedet skal være på hovedsporet, så vil der sandsynligvis være flere og bedre placeringer end i Vinge. Har I gjort dette ?	Delspørgsmål om Plan B DSB har ikke planer om at anvende mulighederne i en anlægslov. Vi ønsker ikke – og arbejder ikke på – at tvinge vores værkstedsprojekt i Frederikssund igennem via en anlægslov. DSB respekterer Byrådets endelig beslutning både før og efter et kommunalvalg. Delspørgsmål om alternativ placering Vi har i DSB undersøgt forskellige scenarier for placering af værkstedet langs hovedsporene på S-banen. I vores screening har vi i særlig grad lagt vægt på at finde en lokation, som i høj grad imødekommer vores høje krav til god driftsøkonomi og logistik. Fordelagtige driftsøkonomiske forhold for DSB opnår vi bedst ved at finde en placering som tilgodeser dels kortest mulige afstand til en ende- og vendestation, og dels at togenes kørselsmønster/køreplaner er optimale for værkstedet. Det sidste kriterie omhandler beregninger af, hvor mange tog som i forvejen forventes at være på strækningen og som dermed naturligt ville komme forbi værkstedets placering uden at skulle omdirigeres. Vores beregninger konkluderer, at når alle disse forhold skal tages i betragtning, er Frederikssundlinjen og placeringen i Vinge det scenarie, som giver DSB det bedst mulige driftsøkonomiske resultat.
Planproces I den tidsplan I fremlagde på borgermødet fremgår det, at det forventes at lokalplanen skal til godkendelse i byrådet før Miljøkonsekvensvurderingen er afsluttet og har været igennem offentlig høring. Det antager vi er en fejl, da det ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning og gængs planproces. Miljøkonsekvensvurderingen skal selvfølgelig være kendt og afsluttet førend at byrådet kan tage stilling til lokalplan og kommuneplantillæg.	Tak for jeres spørgsmål omhandlende proces og tidsplan for dels miljøvurdering og dels miljøkonsekvensvurdering. Vi arbejder ud fra den tilgang, hvor miljøvurderingen af lokalplanen og miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt er to sideløbende, men forskellige og separate processer. Der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen, som indgår i den politiske behandling og offentlig høring af forslag til lokalplan. Frederikssund Kommune er myndighed for miljøvurderingen af lokalplanen. Miljøkonsekvensvurderingen omfatter en vurdering af selve projektet og ikke af planen. Miljøkonsekvensvurderingen vil køre i et selvstændigt forløb, og det er den, der er ift. vores opfattelse refereres til i jeres spørgsmål. Vi anser denne tilrettelæggelse af forløbet som i overensstemmelse med gældende lovgivning og gængse processer. Hvis der fortsat er uklarhed om forløbet eller tilrettelæggelse, så er vi naturligvis parate til at fortsætte dialogen og sikre en endelig afklaring.
Planproces Tak for svaret omend vi ikke deler jeres opfattelse af, at de to processer er forskellige og kan køre adskilt. Den påtænkte lokalplan skal udelukkende udarbejdes med det formål at muliggøre netop jeres konkrete projekt. Lokalplanen er således så projektorienteret, at de miljømæssige konsekvenser af projektet ikke kan vurderes uafhængigt af lokalplanen og det kommuneplantillæg som også er påkrævet. Ifølge både plan- og miljølovgivningen (herunder principperne i Miljøvurderingsloven) bør væsentlige miljøpåvirkninger vurderes, inden de nødvendige planmæssige beslutninger træffes. Når en lokalplan specifikt sigter mod at muliggøre ét bestemt anlæg, er der således en forventning om, at miljøkonsekvenserne belyses i tæt tilknytning til planprocessen – ofte i fælles eller parallelt koordinerede høringer. Hvis lokalplanen vedtages uden, at den konkrete miljøkonsekvensvurdering af projektet foreligger, risikerer man, at de reelle og væsentlige miljøpåvirkninger ikke er tilstrækkeligt belyst på det tidspunkt, hvor kommunen (og offentligheden) skal tage stilling til lokalplanen. Dette kan medføre, at beslutningsgrundlaget bliver mangelfuldt i strid med lovgivningens krav og praksis om, at de miljømæssige aspekter skal indgå tidligt i planprocessen. Vi opfordrer derfor til, at miljøkonsekvensvurderingen af jeres projekt og miljøvurderingen af lokalplanen samordnes i videst muligt omfang, så alle relevante miljøforhold bliver tilstrækkeligt belyst i forbindelse med lokalplanforslagets høring og politiske behandling. Dette vil give en mere gennemsigtig proces og sikre, at kommunalbestyrelsen og offentligheden kan vurdere lokalplanen og projektet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Såfremt miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt først gennemføres eller offentliggøres efter en eventuel vedtagelse af lokalplanen, vil vi se os nødsaget til at påklage dette til relevante klageinstanser, herunder Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, da vi mener, at en adskilt proces vil være i strid med gældende lovgivning og retspraksis på området. Vi ser frem til at høre, hvordan I vil imødekomme denne problemstilling.	Afventer svar fra DSB
Fredsskov/Erstatningsskov Hvilken garanti kan DSB give i forhold til at de 16 HA erstatningsskov placeres i Frederikssund kommune ? Kan Frederikssund kommune i givet fald beslutte hvor skoven specifikt skal placeres ?	Afventer svar fra DSB
Naturkompensationer i Vinge Værkstedet og spor beslaglægger ca. 12 HA af Vinges grønne hjerte og områder, hvilket er ca. 25% af Vinges grønne profil. Det omfatter udover fredsskoven på 8 HA også den brede støjvold langs den vestlige del af Vinge som i henhold til Vinge kvalitetsprogrammet udover støjvold var tiltænkt at skulle agere visuel barriere mod motorvejen og med natur og rekreative funktioner for borgene i Vinge. Hvordan har DSB tænkt sig at kompensere Vinge for dette markante tab ? Det blev ikke adresseret på borgermødet, men var en forudsætning fra byrådet ift. at godkende at lokalplansarbejdet kunne gå i gang. Og det handler ikke om økonomisk at kompensere Frederikssund kommune ved at finansiere etablering af noget af den resterende del af det grønne hjerte, da det jo ikke vil være nogen reel naturkompensation. Kunne DSB evt. opkøbe et areal i Vinge, der kan fungere som en grøn buffer mellem baneareal/værksted og de kommende bygninger?	Afventer svar fra DSB
Kompensationer Har DSB et estimat eller budget på hvor store de kompensationer man har lovet Frederikssund kommune samlet beløber sig til ? Det skulle dreje sig om følgende: Cykel/gang bro ved Vinge station Støjskærm mod motorvej Tryghedspakke ved Vinge station Natur/rekreative erstatninger i Vinge Cykel/gang bro over motorvej/skinner. Hvad indeholder tryghedspakken ? Det blev ikke rigtig besvaret på borgermødet. Cykel/gangbro over motorvejen er desuden kompensation for de 2 eksisterende forbindelser som elimineres med projektet herunder Busvej. Med naturkompensationer menes ikke erstatningsskoven, da den stor sandsynlighed ikke vil blive placeret i Vinge men ny/ekstra natur i Vinge som erstatning for de a.12 HA natur/grønne områder som DSB projektet beslaglægger.	Afventer svar fraTak for jeres mail om de forskellige infrastrukturelementer og -tiltag, som DSB gerne vil bidrage med for at sikre bedre mobilitet og sammenhæng med tilstødende byområder. Frederikssund Kommune og DSB har en fælles interesse i at sikre, at der skabes god sammenhæng og flow i området. I det lys er der ikke tale om kompensationer, men om en fælles opgave og forpligtelse parterne imellem for at sikre god fremtidig infrastruktur og nærmiljø i området. DSB har endnu ikke konkretiseret de enkelte elementer og tiltag. Derfor kan vi endnu ikke udtale os om projekternes samlede omfang og ressourcebehov endnu. Når DSB, i samarbejde med Frederikssund Kommune og forvaltningen, har klarhed over den samlede oversigt og har konkretiseret planer for projekterne, vil DSB gerne videreformidle de ønskede informationer. Til jeres spørgsmål om tryghedspakkens indhold kan vi heller ikke på nuværende tidspunkt blive meget konkrete. I DSB har vi igennem tiden på forskellige S-togsstationer iværksat særlige aktiviteter og indretninger, som har bidraget til at skabe trygge og attraktive stationer. Tiltagene har været forskellige og tilrettet til de lokale forhold. Gode, trygge og attraktive stationer kan eksempelvis betyde ekstra orienteringsbelysning tættest på stationen, ventefaciliteter, cykelparkering med eller uden aflåsningsmuligheder, opsætning af hjertestarter, overvågning m.v. Hvad der senere viser sig at være behovet ved Vinge Station, afdækker vi først senere i projektforløbet. Når vi kender til behovet og vores løsningsforslag, vil vi også gerne videreformidle disse informationer. DSB
Kompensationer Der er tale om kompensationer hvilket I også har skrevet i flere e-mail til byrådet og kommunikationen jvf. aktindsigt. Det kan undre, at I ikke på nuværende tidspunkt kan komme med et budget estimat. Der vil naturligvis være noget usikkerhed, da detaljerne ikke er på plads for de enkelte tiltag, men det burde være muligt at give et estimat evt. et interval. Nogle tilhængere af projektet har i den offentlige debat tilkendegivet at det forventes, at de nævnte forbedringer som DSB vil finansiere, vil udgøre et 3 cifret millionbeløb og at cykel/gang broen ved stationen alene vil være i størrelsesorden 100 millioner kr. Kan I bekræfte dette ?
Støjdæmpning – Tomme løfter ? Omkring støjbelastningen nævnte Lars R. fra DSB på mødet at støjværn vil beskytte på samme niveau som den ellers planlagte støjvold. Betina L. sagde at støjbilledet i hvert fald ikke må forværres med projektet, men at det skal være ligeså godt eller bedre end med den planlagte støjvold. Det er langt fra den forudsætning om en meget bedre støjdæmpning som ellers har været en af DSB’s salgsargumenter. Konfronteret med dette på mødet trak I i land og påpegede så blot at I har lovet en bedre støjdæmpning. Men uden noget faktuelt grundlag for at kunne understøtte påstanden. Det virker som tomme løfter uden grundlag og konflikter med DSB’s intentioner om at være ydmyge, faktuelle og transparente i processen. Fjordlandslisten har undersøgt det nærmere og også fået svar og fundet dokumenter fra Vejdirektoratet, der ikke understøtter DSB’s påstand om, at der kan laves en meget bedre støjdæmpning for beboerne i Vinge ved brug af støjskærme i stedet for den oprindelig planlagte støjvold. Støjdæmpningen fra et mekanisk støjværn og en passende dimensioneret støjvold er sammenlignelige. På hvilket grundlag bygger I dette løfte ? Del gerne kilder der understøtter denne påstand.	Tak for jeres spørgsmål om støj og støjdæmpning. Hensyn til fx tilbudsgivere og deres konkurrencevilkår kan konflikte med hensynet til at dele alle vores oplysninger med offentligheden, men i dette spørgsmål deler vi gerne, hvad vi har af viden og indsigter her og nu. Vi har forelagt spørgsmålet vedr. støjdæmpning til vores tekniske rådgivere. Her har vi fået oplyst, at støjdæmpningen fra en støjskærm og en “passende dimensioneret” støjvold kan give nogenlunde samme niveau af støjdæmpning. En tommelfingerregel er, at en støjvold skal være dobbelt så høj som en støjskærm for at opnå samme gode reduktion af støjen. Dette hænger sammen med, at støjvoldens toppunkt vil være længere væk fra støjkilden. Vores rådgivere fremhæver, at det vil være muligt at gøre effekten af støjskærmsløsningen bedre endnu, hvis det besluttes at hæve højden på støjskærmen. DSB vurderer på den baggrund, at det vil være muligt at etablere en støjdæmpning af motorvejen, i overensstemmelse med intentionerne i DSB´s præsentation af projektet for byrådet den 4. september 2024.
Støjdæmpning – Tomme løfter ? Tak for svar hvor I tilkendegiver at der ikke er nævneværdig forskel på støjdæmpningen fra en støjskærm og en passende dimensioneret jordvold. Det er i overensstemmelse med den dokumentation vi har kunnet finde samt tilbagemelding fra Vejdirektoratet. Dermed er det jo klart en falsk præmis, når I og tilhængerne af projektet påpeger, at der med en støjskærm vil kunne laves en meget bedre støjdæmpning. Jeres efterfølgende påstand om at I mener at udsagnet kan forsvares fordi man kan opnå en bedre dæmpning ved at gøre støjskærmen højere end de planlagte 6 meter holder ikke vand fordi: Man kan så bruge samme argument ift. støjvolden og gøre den tilsvarende højere. En endnu højere og bredere støjvold vil faktisk være bedre ift. støjdæmpning.. Selv hvis I lavede en 8-10 meter høj støjskærm vil den ekstra dæmpning den vil medføre være begrænset, da dæmpningen vil have en aftagende effekt over 6 meter. Så selv ved en forøgelse på 2-4 meter kan der kun forventes en ekstra støjdæmpning på 2-3 DB ifølge flere rapporter. En ekstra støjdæmpning på 2-3 DB vil næppe være mærkbar for de fleste og slet ikke i det støjniveau vi snakker om her som vel vil være omkring 50-55 db. Og det vil i hvert fald ikke kunne karakteriseres som en meget bedre støjdæmpning.Her skal dæmpningen være på 5-10 DB. På grund af de store visuelle påvirkninger vil en støjskærn på 8-10 meter desuden næppe blive accepteret da det udefra vil få store dele af Vinge til at ligne et indelukket fængselsområde ø. Det er derved kun en hypotetisk betragtning. Og en så høj støjskærm vil være synlig på lang afstand ikke blot fra Vinge men Frederikssund og Fjorden. Det vil være en øjeblik af dimensioner selvom den begrænse. En markant højere støjskærm vil også blive meget dyrere at etablere og ikke mindst vedligeholde. På baggrund af dette er vores klare konklusion, at postulatet om at en støjskærm i Vinge ift. den planlagte støjvold i kvalitetsprogrammet vil medføre en meget bedre støjdæmpning en falsk præmis og dermed et tomt løfte. Vi hører meget gerne jeres vurdering af dette herunder en uddybning fra Jeres tekniske rådgiver. Kan I informere hvem denne rådgiver er ?	Afventer svar fra DSB

Fjordlandslisten ønsker alle en

2024-12-22T12:08:28Z

Vurdering af borgermøde ang. DSB værksted i Vinge

2024-12-14T13:26:42Z

På borgermødet angående DSB værkstedet i Vinge, der blev afholdt på Ådalen skole d. 10 december, kom der som ventet Ikke mange nye fakta på bordet, så svarene blæser stadig i vinden.

Mangel på reelle svar og kritisk dialog

Som det tidligere borgermøde var det primært en salgstale fra DSB, hvor de gerne efter eget udsagn vil fremstå ydmyge, faktuelle, transparente og imødekommende.

Fokus var dog primært på de positive ting som generelt ikke omhandler selve anlægget, men de ting som DSB giver kommunen som kompensation.

Kun ganske lidt omkring de negative aspekter blev afdækket. Generelt blev de sparket til hjørne og afventer nærmere undersøgelser ligesom det var tilfældet ifm. borgermødet vedr. placeringen i Sydbyen.

DSB kan ikke give yderligere fakta og detaljer før undersøgelserne er lavet.

Der var dog en opdateret tidsplan, nogle meget overordnede visualiseringer fra forskellige lokationer, samt overordnet information omkring indholdet og fokus ifm. den kommende Miljøkonsekvensundersøgelse.

Der var også lidt flere informationer omkring rengøringshal herunder information om det miljøskadelige spildevand der forventeligt skal opsamles i tanke og bortføres med tankvogne. Der var også lidt flere detaljer om vaskehallen som alle tog skal igennem på vej mod værkstedet.

Det blev også præciseret, at alle tog til og fra værkstedet skal forbi Frederikssund Station.
Det vil så ifølge DSB være 9 tog i døgnet. Umiddelbart skal alle tog 2 gange omkring Frederikssund station.

Kritisabel planproces

Lokalplanen skal først til endelig godkendelse medio 2026. Det er dog før at miljøkonsekvensvurderingen har været i offentlig høring hvilket er dybt kritisabelt og næppe i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det kan ikke være rigtigt at byrådet skal tage stilling til lokalplanen før høringen af miljøkonsekvensvurderingen er afsluttet.

Markant tab af natur og grønne områder i Vinge

Der var ingen kommentarer fra hverken DSB eller kommunen hvordan Vinge skal blive kompenseret for tab af ca. 12 HA natur/grønne arealer som projektet beslaglægger.

Det blev drøftet at en jordvold der kunne dække for støjskærmen og udsigten til værkstedet ville være fordelagtigt men det blev skudt ned da der ikke er plads. En beplantet jordvold der udover at fungere som støjværn også skulle agerer visuel barriere mod motorvejen samt være et grønt natur/rekreativt bælte var jo den oprindelige plan i kvalitetsprogrammet. Men det bliver nu erstattet af 2 høje grimme støjmure på 6 og 3 meter som DSB så vil begrønne.

Det er 25% af Vinges grønne hjerte/profil, som udlagt i kvalitetsprogrammet, som forsvinder med dette anlæg.

Fredsskovserstatning uden garanti for lokal placering

Kristian Nabe-Nielsen påpegede at erstatningsskoven skal placeres i Frederikssund og det kun handlede at om at finde placereringen.

Men i henhold til nedenstående svar fra kommunens forvaltning fra aktindsigt er det ikke noget hverken DSB eller kommunen kan kræve.

“Det er Naturstyrelsen, der har mulighed for at sætte krav om placeringen af erstatningsskovsarealet fx at
erstatningsskoven bør placeres nær det areal den skal erstatte, men der er ikke regler, der sikrer, at erstatningsskoven skal rejses indenfor samme kommune, som fredskoven nedlægges i.
Frederikssund Kommune har ikke mulighed for at sætte krav om placeringen af erstatningsskoven. Ligesom
Frederikssund Kommune ikke skal erhverve areal til erstatningsskov. Det er DSB, der ønsker at nedlægge
fredskov, er det er dermed deres ansvar, at der erhverves areal og plantes ny skov.”

Kan Frederikssund stadig sige nej ?

Der blev spurgt ind til om Frederikssunds reelt stadig kunne sige nej til projektet. DSB Direktør Finn Bloch udtalte at “Vi kommer ikke med anlægsloven i hånden og påtvinger os adgang. Men vi er her nu, så det er mest et teoretisk spørgsmål”

DSB fremstod ikke ydmyge men meget skråsikre på at værkstedet i Vinge bliver en realitet.

Men de har måske solgt skindet før bjørnen er skudt og glemmer, at det kun et mindre flertal i det nuværende byråd der støtter projektet og at den endelige godkendelse jo først ligger medio 2026, hvor der vil være et nyt byråd og dermed potentielt et flertal mod projektet.

Fjordlandslisten vil grave dybere i dette og forhøre DSB om hvad de vil gøre hvis det kommende byråd vender tommelfingeren ned til projektet, hvilket ikke er et usandsynligt scenarie.

Har DSB en Plan B eller vil de i givet fald alligevel bruge Anlægslov hammeren, såfremt et kommende byrådsflertal vender tommelfingeren ned eller bristede forudsætninger får det nuværende flertal til at smuldre.

FL er meget bekymret for at ja sigerne i byrådet ,med beslutningen om at sætte planlægningsarbejdet i gang, er kørt ind på et ensrettet spor uden stop signaler, og at projektet nu ikke kan stoppes med mindre der afdækkes en juridisk stopklods ifm. miljøkonsekvensvurderingen.

Støj og dæmpning – Tomme løfter ?

Omkring støjbelastningen nævnte Lars R. fra DSB at støjværn vil beskytte på på samme niveau som den ellers planlagte støjvold.

Betina L. sagde at støj billedet i hvert fald ikke må forværres med projektet, men at det skal være ligeså godt eller bedre end med den planlagte støjvold.

Det er langt fra den forudsætning om en meget bedre støjdæmpning som ellers har været en af DSB og tilhængernes salgsargumenter.

Konfronteret med dette trak DSB i land og påpegede så blot at de havde lovet en bedre støjdæmpning. Men uden noget faktuelt grundlag for at kunne understøtte det, så forbliver det et postulat.

Fra debatten er der jo nogle af tilhængerne af projektet som nærmest forventer at støjen bliver på niveau med en DSB stillekupé.

FL har undersøgt det nærmere og også fået svar og fundet dokumenter fra VD der ikke understøtter DSB’s påstand om at de kan lave en meget bedre støddæmpning for beboerne i Vinge.
Støjdæmpningen fra et støjværn og en passende dimensioneret støjvold er sammenlignelige

VD Artikel vedrørende forskel på støjvolde og støjskærme

Det er hverken ydmygt, faktuelt eller transparent af DSB at komme med sådanne postulater.
Så FL vil gerne vide hvordan ja sigerne vil forholde sig til dette hvis eller nærmere når denne forudsætning brister ?

Det blev også nævnt at der ikke ifm. projektet etableres noget støj beskyttelse mod vest mod Sydbyen/Oppe Sundby, med mindre det besluttes ifm. den nye miljøkonsekvensvurdering for motorvejen.

Øget trafikbelastning

Der var heller ikke nærmere information omkring den forøgede trafik til/fra værkstedet, hvoraf en del vil være tung trafik.

Detaljerne er naturligvis en del af miljøkonsekvensvurderingen og den nye mobilitetsplan for Vinge, men at DSB ikke allerede nu kan komme med nogle prognoser fra lignende værksteder er ikke troværdigt og transparent.

Motorvejen og usikre løfter

Vejdirektoratet (VD) var inviteret med på mødet og informerede at der ifm. med kommunikation om den nye miljøkonsekvensvurdering var nogle misforståelser, men at de forventer at motorvejen stadig vil være klar i 2032.

Det er dog heller ikke videre troværdigt, da de selv givet konfliktende udmeldinger til blandt andet lodsejere og kommunen.

Og 2032 deadline er givetvis baseret på en række forudsætninger, der har en pæn risiko for at briste.

I henhold til andre SN artikler er økonomien presset og der skal i øvrigt også laves en tillægslov efter en ny VVM undersøgelse som man ikke kender resultatet af og som sagtens både kan forsinke og fordyre projektet ikke mindst i relation til Værebro Ådal.

Endelig kender ingen jo den parlamentariske situation efter det næste folketingsvalg som kommer senest ultimo 2026.

Yderligere info/kontakt

DSB har lavet en projekt side, hvor de løbende vil dele informationer om projektet
Man kan også stille spørgsmål på e-mail vinge@dsb.dk

Dog lader det til at de kun vil besvare generelle spørgsmål.

På et senere tidspunkt vil der blive åbnet et projekt kontor i Vinge, hvor man indenfor fastlagte åbningstider kan kigge forbi og stille spørgsmål.

Usikkerhed ved vandressourcecenter i Frederikssund kommune

2024-11-24T14:45:34Z

I juni sendte Novafos deres nye strukturplan i høring og siden har stilheden været larmende. De to væsentlige punkter som strukturplanen mangler at svare på er de økonomiske konsekvenser og naturkonsekvenser, som her hænger ulasteligt sammen, da der ikke i det anslåede budget er taget højde for afværgeforanstaltninger i vores åer og naturområder.

Natur
Strukturplanen går i sin enkelhed ud på at tage alt spildevand fra Frederikssund, Egedal, Furesø, Herlev og dele af Ballerup kommune og samle det i et samlet anlæg i Frederikssund som skal håndtere spildevand for 130.000 personer. Her opstår første problem. For i dag udledes det rensede spildevand i vores åer, hvor det udgør en vigtig del af vandtilførslen, som Novafos selv gør opmærksom på.
Hvis man fjerner dette vand vil åerne i tørre år, som i 2018, have stor risiko for at udtørre, hvilket vil være en katastrofe og et økologisk kollaps uden sidestykke. Selvfølgelig for åerne, men også for de omkringliggende naturtyper.

Roskilde fjord
Novafos ligger i deres plan op til et samlet udledningspunkt i Roskilde fjord, nærmere bestemt lige nord for Frederikssund havnebad eller nord for den gamle bro. Dette vil ske i en opblandingszone hvor koncentratet af skadelige stoffer må være højere end normalt. Hvis der skulle ske et overløb, hvor spildevandet ikke kan holdes tilbage vil der blive udledt urenset spildevand i store mængder direkte ud i vores fjord på ét samlet punkt. Et scenarie som vil være en katastrofe for livet i fjorden og vores badevandskvalitet.

Økonomi
Det fælles rensningsanlæg anslås at ville koste et sted mellem 1,3 milliarder og 1,4 milliarder.
I strukturplanen er der indlagt en buffer på 10 procent til uforudsete udgifter. Men da man reelt ikke ved hvilke krav Frederikssund kommune ønsker at sætte til byggeriers udseende og hvilke parameter som det omkringliggende landskab skal opfylde, er det et estimat uden baggrund.
Der er i den økonomiske beregning heller ikke afsat penge til at modvirke de negative konsekvenser som planen kan have på åer og omkringliggende natur.

Novafos beskriver selv at på nuværende plan niveau undersøges der kun i lav grad. Dette er kritisk da man politisk ikke reelt ved hvilke natur- og økonomiske konsekvenser strukturplanen vil have, hvis den stemmes igennem.

Derfor ønskes der i den grad ordentlige og dybdegående svar på de mange spørgsmål som nu er sendt til Novafos.

Referencer

Novafos Projektinformation

Projektdokumenter

Landsbybeboere oprørte: – Vanvid at transportere lort 57 kilometer

Differentieret Decentral Udvikling

2024-11-19T19:09:32Z

Der er for nylig igangsat det 3die af de 4 opgaveudvalg betegnet “Skuldelev – Sammen om udvikling gennem fællesskab”

Et af Fjordlandslistens mærkesager er en mere balanceret og differentieret udvikling i kommunen herunder større fokus på udvikling i kommunens byzonelandsbyer og landsbyer generelt.

Fordelingen af midler balancer ikke p.t. hvor langt hovedparten af investeringerne foretages i Frederikssund by og Vinge. Dette rammer dog ikke kun landsbyerne, men også centerbyerne Slangerup, Jægerspris og Skibby.

Af den grund håber vi også, at det nye opgaveudvalg kan være med til at sætte fokus på denne problematik og vigtigheden af at prioritere de lokale bysamfund højere.

Fjordlandslisten er ikke repræsenteret i udvalget, men vil følge det nøje. Vi har blandt andet ifm. høringssvar til kommunens mobilitetsplan haft fokus på udvikling af Skuldelev som mønstereksempel.

Udvalget fokuserer på Skuldelev, men nogle af læringspunkterne kan muligvis også overføres til de andre byzonelandsbyer i kommunen primært Dalby.

Det er dog tvivlsomt om analyserne ift. Skuldelev vil have nogen værdi for de mange andre landsbyer i kommunen.

Men det er dog vigtigt at serviceniveauet i byzonelandsbyerne fastholdes og udbygges om muligt, da de jo også servicerer landsbyerne i oplandet.

Hvis ikke der udvikles i byzonelandsbyerne vil de langsomt miste borgere og dernæst services og handel. Det vil resultere i en ond spiral, der ikke blot vil påvirke selve byzonelandsbyerne, men også de mindre landsbyer i oplandet.

Dette skal kommunen modvirke ved at sikre passende balance mellem det centrale og decentrale både ift. investeringsmidler og kommuneplanlægning. Sidstnævnte skal der fokus på ifm. den kommende revision af kommuneplanen.

Ellers risikerer vi igen at skulle forholde os til ubehagelige spareforslag vedrørende decentrale institutioner ifm. fremtidige budgetforhandlinger. Det bliver sværere og sværere af finde besparelser og på et tidspunkt kommer de store tidsler utvivlsomt på bordet igen, hvis ikke dette tages alvorligt.

Af den grund er det også vigtigt at kommunens fastlåste og ubalancerede investeringsplan låses op. Det har FL fået med i budget aftalen for 2025.

Om det så lykkes at få flere midler til decentral udvikling afhænger af de enkelte partiers prioriteringer.

Fjordlandslisten vil gerne prioritere flere midler til dette evt. via en pulje som de enkelte landsbyer så kan ansøge om at få del i takt med at behov og ønsker afdækkes. Der kan også søges midler fra ex. LAG Fjordlandet.

Referencer

Fjordlandslistens Høringssvar til Mobilitetsplan

Skuldelev – Sammen om udvikling gennem fællesskab

Projektside på den digitale borgerinddragelsesplatform

Byrådsbeslutning – Punkt 101

Budgetaftale 2025

Kommuneplan 2021-2033 – Byudviklingsstrategi

Vinge afsporet

2024-11-17T12:05:42Z

Desværre valgte et flertal i byrådet d. 30 oktober bestående af Rød blok (Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet , Radikale) samt Venstre at give grønt lys til, at planlægningsarbejdet ift. etablering af DSB anlæg i Vinge kan køre videre.

Resten af Blå blok (Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemoktaterne) samt Fjordlandslisten, der er tværpolitisk, stemte imod.

Nogle fra flertalsgruppen ynder at sige at de skam ikke har sagt ja til projektet endnu. Selvom der først sker en endelig godkendelse ifm. afstemning omkring lokalplanen, så er disse udtalelser blot politisk spin, der skal berolige skeptikerne og gyde olie på vandene.

I praksis har vi ikke kendskab til at et projekt er blevet stoppet når først der er givet grønt lys fra byrådet. Toget er nu er kørt og anlægget vil blive etableret med mindre der kan findes en juridisk stopklods som kan bremse det ex. Ifm. VVM undersøgelserne. Vi har dog tidligere set at indsigelser til VVM undersøgelser blot fejes af bordet og der ofte gives dispensation.

Så selvom odds ikke er gode, så vil Fjordlandslisten naturligvis forfølge muligheden, og vil udfordre DSB og ja partierne. Vi vil udstille deres argumenter herunder ikke mindst den falske præmis om at DSB vil lave en meget bedre støjafskærmning med en støjskærm end den planlagt brede bevoksede støjvold som er beskrevet i kvalitetsprogrammet. FL har bedt om dokumentation på denne påstand, men har ikke fået svar og har heller ikke kunnet finde noget evidens for dette. Vi har også en forespørgsel omkring dette hos Vejdirektoratet som vi afventer svar på.

Desuden vil DSB anlægget reducere det grønne hjerte og grønne rekreative arealer i Vinge med ikke mindre end 25% procent, hvilket ja partierne heller ikke forholder sig til, med undtagelse af de Radikale der i det mindste erkender udfordringen.

Hvis dette projekt realiseres vil det være et kæmpe hak i Vinges i forvejen flossede image og tilliden til byrådet omkring respekt for planer vil være helt væk. Kvalitetsprogrammet er som tidligere Vinge planer nu afsporet.

Respekt for planer,som er et af Fjordlandslistens mærkesager, var ellers noget som specielt Socialdemokratiet og borgmesteren støttede ved sidste kommunalvalg, men det var åbenbart blot valgflæsk.

Vi vil også insistere på at ja partierne forholder sig til alle de negative konsekvenser, som vil vil folde endnu mere ud. Vi har allerede fået aktindsigt fra både kommunen og DSB, og vi vil løbende grave dybere i sagen.

Der er dog en alternativ mulighed som er mere sandsynlig.I henhold til den overordnede tidsplan vil planlægningen tage ca. 1.5 år.

Så den formelle beslutning omkring lokalplanen skal først tages i 2026 dvs. efter næste kommunalvalg.

Dermed kan man håbe på at ja blokken mister 4 mandater, så der vil være et politisk flertal mod DSB anlægget når lokalplanen kommer til afstemning.

Dette er slet ikke utænkeligt, når man ser på hvor lav tilslutning regeringspartierne har i meningsmålingerne.

Vi har tidligere refereret til DSB anlægget som “Det skæve tårn i skinneland”.

Det skyldes de mange lighedspunkter dette projekt har med Fællesmagasinet som betegnes Washingtonmonumentet efter den tidligere borgmesters udtalelser.

Dette anlæg bliver dog meget større og har mange flere negative konsekvenser. Det afviger markant fra Vinges kvalitetsprogram, hvor specielt det grønne erhvervsområde og bydelen Skovlandet vil blive påvirket negativt. Træer og grønne områder vil blive erstattet af skinner, master og lys. Det er helt skævt.

Vi fortsætter kampen fordi vi er overbevist om af DSB anlægget vil være en kæmpe fejl og medføre store offeromkostninger for Frederikssund kommune på den lange bane og ikke kun for nuværende og kommende borgere i Vinge.

Referencer

FL – Nej Tak til DSB Anlæg i Vinge

FL – Vingeskudt Igen Igen – DSB værksted i Vinge vil skade byens fremtid

En uge efter udsættelse: Nu har byråd taget beslutning om DSB-plan

Lokalplan for DSB-værksted i Vinge sættes i gang

Skandalerne fortsætter i Vinge: Borgere laver protestgruppe mod byggeplaner

Budgetaftale 2025

2024-11-16T18:56:27Z

Siden budgetaftalen for 2025 blev indgået har mange partier været ude og kommentere på denne i medierne og fremhæve de positive ting i aftalen fra deres perspektiv.

Fjordlandslisten ser dog ikke mange positive ting at fremhæve ift. Budgetaftale 2025. Det var en aftale hvor det igen primært handlede om at finde besparelser fra et større bruttosparekatalog, og hvor man igen igen skulle finde besparelser på anlæg med udgangspunkt i den ufleksible investeringsplan.

Fjordlandslisten valgte dog at støtte op omkring aftalen, men var meget tæt på at stå udenfor primært på grund af den stadig fastlåste og ufleksible håndtering af investeringsrammen. Dette på trods af, at det har været aftalt at denne skulle ændres både ifm. budgetaftale 2023 og 2024.

Desuden finder vi det udtryk for manglende rettidig omhu at vedligehold af infrastruktur og bygninger ikke prioriteres i tilstrækkelig grad. Men igen skyldes det den fastlåste investeringsplan.

Derfor vi vi følgende formulering med aftaleteksten omkring anlægs rammen og investeringer.

Flerårig prioritering af anlæg
Parterne bag denne aftale konstaterer, at der er behov for en mere grundlæggende prioritering af de kommende års anlægsinvesteringer for at prioritere investeringer i vores vedligehold af bygninger og infrastruktur. Derfor er der enighed om i første kvartal 2025 at udarbejde og beslutte principperne for den kommende budgetlægning for 2026-2029 vedrørende anlæg, så en mere tværgående prioritering af kommunens flerårige anlægsprogram sikres. Målet med prioriteringen skal resultere i en mere fleksibel investeringsplan, et større råderum samt et øget fokus på de helt nødvendige anlægsinvesteringer med henblik på at sikre værdien af kommunens aktiver. Forberedelserne til en kvalificeret proces påbegyndes allerede i 2024, således at det nødvendige baggrundsmateriale tilvejebringes

Vi vil nu følge nøje op på at aftaleteksten denne gang bliver opfyldt, så vi fra næste budgetaftale forhåbentlig kan have en mere fleksibel måde at håndtere kommunens investeringer på og få en reel genforhandling af hvad anlægsmidlerne skal bruges på. Der er mange flere ønsker end midler, så det kommer til at afhænge af hvad de enkelte partier prioriterer og hvad byrådsflertallet beslutter.

Fjordlandslisten har flere gange tidligere givet udtryk for hvordan vi ser en mere fleksibel proces ift. investeringer og med løbende input fra borgerne. Disse tanker vil vi naturligvis bringe med ind i forløbet.

Vi er dog opmærksomme på, at det er valgår næste år, og dermed kommer til at kæmpe mod at mange nok har ønske om at lege julemand og servere valgflæsk af libitum for vælgerne. Sådan var det i 2020/2021, hvor den nuværende investeringsplan blev født.

Serviceramme
Der er i budgetaftalen afsat flere midler til mange velfærdsområder. Det er dog ikke noget der har været forhandlet, men er en automatisk regulering ift. den øgede efterspørgsel ikke mindst på de specialiserede områder samt ældreområdet på grund af den demografiske udvikling.

Så flere penge i dette tilfælde giver ikke en bedre velfærd, da den kun dækker den øgede efterspørgsel.
Faktisk er der tale om GiTar, idet der tildeles flere midler med venstre hånd, hvorved man kommer over loftet for servicerammen og så bliver man nødt til at tage igen med højre hånd.

Der bør derfor fokuseres meget mere på at komme ud af denne onde cirkel og få stoppet udgifternes himmelflugt, så der kan undgås besparelser og findes et råderum til reelle velfærdsforbedringer. Det er en generel problemstilling i alle kommuner, så det burde være et oplagt område for kommunernes landsforening (KL) at fokusere på. Det er givetvis ikke nogen let opgave, men hvis kommunerne løfter i flok og deler viden og ideer, kan man måske få knækket kurven.

I denne omgang skulle der på grund af overskridelse af servicerammen findes reduktioner på ca. 25 millioner kr. Der var heldigvis ikke i år nogle store tidsler som sidste år, der tog al fokus. Men der er jo ikke nogen der synes det er sjovt at skulle finde besparelser, men det er desværre en bunden opgave.

Ca. 2/3 af reduktionerne kunne dog findes ved såkaldte effektiviseringer, hvor der, hvis de implementeres på en ordentlig måde, ikke vil være serviceforringelser set fra borgernes perspektiv.

Vi synes dog at effektiviseringsforslag bør implementeres løbende efter behandling i det relevante fagudvalg. Derved kan man få den fulde effekt af tiltagene og vil så forventeligt skulle finde færre reelle besparelser ifm. kommende budgetforhandlinger.

Skattelettelse
I aftalen blev der også fundet plads til en symbolsk skattelettelse på 0.1%. Fjordlandslisten mener generelt ikke at det er hensigtsmæssigt at sænke skatten i en periode hvor kommunens likviditet er under pres og vil blive reduceret markant i de kommende år. Men da nedsættelsen i de første 4 år næsten ikke vil påvirke indtægterne, på grund af kompensation fra staten, kan det forsvares. Men fra 2029 vil det betyde en indtægtsnedgang på ca. 9 millioner om året.

Anlægsramme/Investeringsplan
Som nævnt var der igen i år på ingen fleksibilitet ift. anlægsrammen, hvor der skulle findes besparelser på ca. 50 millioner. Dette blev som tidligere gjort primært ved reperiodiseringer. Vi ser frem til fra næste år at have bedre mulighed for at forhandle hvad de mange anlægskroner skal anvendes til, og har her den samme holdning som vi gav udtryk for ifm. vores høringssvar til investeringsplanen da den blev godkendt at det tidligere byråd. Midlerne skal fordeles mere ligeligt i kommunen så der kan komme mere decentral udvikling og vedligehold af infrastruktur/bygninger skal prioriteres højere end nye anlæg. Endelig skal naturen skal prioriteres højere.

Nedenfor er den officielle kommentar til budgettet fra Kirsten Weiland:
Fjordlandslisten bakker op om budgetaftalen, selvom vi er skeptiske og kritiske over for kommunens anlægsbudget for 2025-28. Vi er nået i mål med at ramme anlægsbudgettet for 2025, men der venter store udfordringer. Ved at skubbe mange af vores udgifter fra 2025 til 2026, står vi over for en endnu større udfordring, hvis vi ikke gennemfører en helt anderledes prioritering af kommunens opgaver Der skal være balance mellem at sikre de værdier, vi allerede har i vores bygninger og infrastruktur, og så de ambitiøse ønsker fra tidligere byråd om nye investeringer. Fjordlandslisten vil sikre, at vi gentænker vores måde at budgettere og prioritere på, så der er sammenhæng mellem det vi skal, og det vi kan. Tak for et godt og konstruktivt budgetforløb og opbakningen til at gentænke vores anlæg.

Relevante links

Budgetaftale 2025
Et enigt Byråd indgår budgetaftale
Budget på plads – det er her, det kommer til at gøre ondt

Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer

2024-11-16T16:54:54Z

For nylig blev det sidste af de 4 opgaveudvalg ,der var aftalt i denne byrådsperiode, besluttet af byrådet.

Det har fået titlen “Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer”

Projektudvalgets formål er “Gennem involverende proces at undersøge hvordan Frederikssund Kommune kan arbejde med frivillig omlægning af arealer fra landbrugsjord til natur, vandløb og faunapassager, der kan understøtte den grønne omstilling og skabe større biodiversitet, set i lyset af Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepart).

Formålet er undersøge frivillig omlægning, samt hvilke muligheder der er for at samarbejde med fonde, lodsejere og erhvervsliv, der vil være med til at understøtte den frivillige indsats for projekterne.”

Kommisoriet findes her

Fjordlandslisten valgte at stemme for, da det er et område vi synes der skal meget mere fokus på. Men dette er dog et tema som vi mener burde være dækket i det stående udvalg Klima, Natur og Energi.

Men da naturen efter vores mening nedprioriteres i dette udvalg er det en mulighed for at få mere fokus på biodiversitetskrisen og forhåbentlig få etableret mere vild natur i Frederikssund kommune.

Vi har den opfattelse af disse Ad-Hoc/Opgaveudvalg primært bør fokusere på tværgående udfordringer og problemer. Borgerinddragelse kunne have været et oplagt emne, men det var der desværre ikke opbakning til.

Fjordlandslisten er ikke repræsenteret i udvalget, men vil følge det tæt også for at sikre at udvalget husker at tage udgangspunkt i de mange gode borgerforslag der blev indsendt ifm. høring af naturstrategien og naturhandleplanen som i første omgang blev parkeret i et opsamling snotat

Vi vil derfor opfordre alle der har tiltag med i opsamlings notatet til at engagere sig med udvalget, så disse forslag ikke går i glemmebogen og opsamlings notatet ender som en syltekrukke.

Forhåbentlig vil der være mulighed for dette via den digitale borgerinddragelsesplatform.

Sidst men ikke mindst vil vi også gentage muligheden for at oprette borgerforslag eksempelvis omkring naturinitiativer, hvis man kan mobilisere mindst 300 støtter til forslaget. Læs mere her