Politik – Fjordlandslisten

DSB Værksted i Vinge – Spørgsmål & Svar

Tage Rasmussen — Thu, 02 Jan 2025 16:10:25 +0000

Med dette indlæg vil Fjordlandslisten sætte fokus på alle de mange problemstillinger der er ifm. DSB værkstedet i Vinge. Dette for at have en modvægt til de glansbilleder som DSB og tilhængerne af projektet fremfører.

Vi starter med en række række spørgsmål til DSB efter borgermødet. Vi vil løbende opdatere tabellen med svar og nye spørgsmål. Spørgsmål er markeret med FED i tabellen.

Alle spørgsmål kategoriseres efter emne.

Deltag gerne i debatten og kom med forslag til yderligere spørgsmål som kan stilles til DSB eller forvaltningen. Spørgsmål kan sendes til info@fjordlandslisten.dk eller ved at udfylde vores kontaktformular og vælge DSB Værksted i Vinge som emne.

Tabellen er opdateret per. 2-1-2025.

Spørgsmål	Svar
Plan B På borgermødet blev der stillet spørgsmål om Frederikssund kommune stadig kan sige nej til projektet. Det blev fejet af bordet af Finn Bloch, som så det som et teoretisk scenarie. Generelt virkede DSB meget skråsikre på at projektet i Vinge bliver realiseret. Men det er kun et mindre flertal i det nuværende byråd der støtter projektet, og da den endelige beslutning først skal tages medio 2026, er det ikke usandsynligt at der vil være et flertal mod projektet i et nyt byråd. Har DSB en Plan B ? Vil I bruge Anlægslov hammeren, såfremt et kommende byrådsflertal vender tommelfingeren ned eller bristede forudsætninger får det nuværende flertal til at smuldre ? Hvis I laver en ny screening i Hovedstadsområdet med lempede krav til hvor tæt værkstedet skal være på hovedsporet, så vil der sandsynligvis være flere og bedre placeringer end i Vinge. Har I gjort dette ?	Tak for jeres spørgsmål til projektet om nyt S-togsværksted i Vinge. Det var ikke hensigten at virke skråsikker i forhold til besvarelse af spørgsmål fra borgere i salen. I DSB-projektet arbejder vi ud fra den beslutning, som Byrådet tog på mødet d. 30. oktober, hvor et flertal sagde ja til at gå videre med processen for en ny lokalplan m.v. Det er jo ikke et endeligt ”ja” til værkstedet, men et ”ja” til en proces, hvor vi i DSB skal opfylde en lang række betingelser og krav for at det kan lade sig gøre at få opført byggeriet. Disse betingelser og krav kommer dels fra Forvaltningen i høringsudkastet til lokalplanen, og dels fra indsigelser og bemærkninger fra berørte borgere og organisationer. Herudover er der en lang række omfattende krav fra Vinges Kvalitetsprogram samt øvrige myndighedskrav til fx miljø, støj, lys o.a. Hvis DSB kan opfylde alle disse betingelser og krav, tror vi på, at værkstedet kan realiseres til gavn for DSB og for Frederikssund Kommune. Som vi præsenterede på Infomødet på Ådalens Skole d. 10. december, arbejder vi i DSB meget målrettet på at tilrettelægge denne proces og skabe et nyt værkstedsbyggeri, som imødekommer betingelser og krav fra omgivelserne. Vi anser Vinge som en meget god beliggenhed for det fremtidige værksted. Dels fordi placeringen sikrer optimale driftsbetingelser for DSB. Og dels fordi værkstedets indretning og design forventes at kunne tilpasses omgivelserne. Med den tilgang tror vi også på, at vi kan imødekomme både den kommende lokalplans krav, og alle de øvrige krav, til værkstedets udformning. Det skal hjælpe os til at bevarer den nødvendige opbakning til projektet i Frederikssund Byråd, når der senere skal tages konkret beslutning til projektet, lokalplanen og til miljøgodkendelserne. I sidste ende er opbakningen til en byggetilladelse i 2027 en af de sidste vigtige milepæle for DSB. Foran os venter et stort forberedende arbejde. En stor indsats fra DSB, fra forvaltningen og fra en lang række af bl.a. rådgivere, arkitekter, ingeniører og planlæggere. Dertil kommer også involvering af andre myndigheder som bl.a. omfatter Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen o.a. Vi arbejder derfor ikke med en plan B, men bruger alt vores energi, faglighed og opmærksomhed på at sikre god dialog og forventningsafstemning med Frederikssund Kommune. Vores klare ambition er at skabe det bedste fremtidige projekt for flest mulige borgere i Frederikssund Kommune og for de kommende godt 200 DSB-medarbejdere på togværkstedet. DSB ønsker at blive en attraktiv virksomhed i Frederikssund. I det lys har vi en stærk tillid til at det lykkedes os at realisere projektet i Vinge, men er ikke skråsikre, før Byrådet har truffet de mange beslutninger.
SV: Plan B Tak for svar, men I svarede kun på det første spørgsmål og ikke de efterfølgende. Det er ikke utænkeligt at der kan komme et nyt byrådsflertal efter næste byrådsvalg som IKKE ønsker anlægget uanset hvordan lokalplanen så ser ud. Vi forstår godt jeres fokus, men ovenstående må nødvendigvis være en projekt risiko som I må forholde jer til. Det er muligt at I ikke vurderer sandsynligheden som værende høj, men konsekvensen vil være markant og sætte DSB under stort tidsmæssigt pres eftersom I så vil have “spildt” 2 år og en stor mængde ressourcer. Frederikssund kommune og borgere har derfor krav på en klar tilbagemelding fra DSB på følgende spørgsmål. Vil I bruge Anlægslov hammeren, såfremt et kommende byrådsflertal vender tommelfingeren ned eller bristede forudsætninger får det nuværende flertal til at smuldre ? Ift. debatten omkring placeringen i Oppe Sundby var I officielt ude og pointere at I ville respektere et nej fra byrådet og ikke forsøge at tvinge projektet igennem. Kan I give samme garanti ift. placeringen i Vinge ? Hvis I laver en ny screening i Hovedstadsområdet med lempede krav til hvor tæt værkstedet skal være på hovedsporet, så vil der sandsynligvis være flere og bedre placeringer end i Vinge. Har I gjort dette ?	Delspørgsmål om Plan B DSB har ikke planer om at anvende mulighederne i en anlægslov. Vi ønsker ikke – og arbejder ikke på – at tvinge vores værkstedsprojekt i Frederikssund igennem via en anlægslov. DSB respekterer Byrådets endelig beslutning både før og efter et kommunalvalg. Delspørgsmål om alternativ placering Vi har i DSB undersøgt forskellige scenarier for placering af værkstedet langs hovedsporene på S-banen. I vores screening har vi i særlig grad lagt vægt på at finde en lokation, som i høj grad imødekommer vores høje krav til god driftsøkonomi og logistik. Fordelagtige driftsøkonomiske forhold for DSB opnår vi bedst ved at finde en placering som tilgodeser dels kortest mulige afstand til en ende- og vendestation, og dels at togenes kørselsmønster/køreplaner er optimale for værkstedet. Det sidste kriterie omhandler beregninger af, hvor mange tog som i forvejen forventes at være på strækningen og som dermed naturligt ville komme forbi værkstedets placering uden at skulle omdirigeres. Vores beregninger konkluderer, at når alle disse forhold skal tages i betragtning, er Frederikssundlinjen og placeringen i Vinge det scenarie, som giver DSB det bedst mulige driftsøkonomiske resultat.
Planproces I den tidsplan I fremlagde på borgermødet fremgår det, at det forventes at lokalplanen skal til godkendelse i byrådet før Miljøkonsekvensvurderingen er afsluttet og har været igennem offentlig høring. Det antager vi er en fejl, da det ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning og gængs planproces. Miljøkonsekvensvurderingen skal selvfølgelig være kendt og afsluttet førend at byrådet kan tage stilling til lokalplan og kommuneplantillæg.	Tak for jeres spørgsmål omhandlende proces og tidsplan for dels miljøvurdering og dels miljøkonsekvensvurdering. Vi arbejder ud fra den tilgang, hvor miljøvurderingen af lokalplanen og miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt er to sideløbende, men forskellige og separate processer. Der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen, som indgår i den politiske behandling og offentlig høring af forslag til lokalplan. Frederikssund Kommune er myndighed for miljøvurderingen af lokalplanen. Miljøkonsekvensvurderingen omfatter en vurdering af selve projektet og ikke af planen. Miljøkonsekvensvurderingen vil køre i et selvstændigt forløb, og det er den, der er ift. vores opfattelse refereres til i jeres spørgsmål. Vi anser denne tilrettelæggelse af forløbet som i overensstemmelse med gældende lovgivning og gængse processer. Hvis der fortsat er uklarhed om forløbet eller tilrettelæggelse, så er vi naturligvis parate til at fortsætte dialogen og sikre en endelig afklaring.
Planproces Tak for svaret omend vi ikke deler jeres opfattelse af, at de to processer er forskellige og kan køre adskilt. Den påtænkte lokalplan skal udelukkende udarbejdes med det formål at muliggøre netop jeres konkrete projekt. Lokalplanen er således så projektorienteret, at de miljømæssige konsekvenser af projektet ikke kan vurderes uafhængigt af lokalplanen og det kommuneplantillæg som også er påkrævet. Ifølge både plan- og miljølovgivningen (herunder principperne i Miljøvurderingsloven) bør væsentlige miljøpåvirkninger vurderes, inden de nødvendige planmæssige beslutninger træffes. Når en lokalplan specifikt sigter mod at muliggøre ét bestemt anlæg, er der således en forventning om, at miljøkonsekvenserne belyses i tæt tilknytning til planprocessen – ofte i fælles eller parallelt koordinerede høringer. Hvis lokalplanen vedtages uden, at den konkrete miljøkonsekvensvurdering af projektet foreligger, risikerer man, at de reelle og væsentlige miljøpåvirkninger ikke er tilstrækkeligt belyst på det tidspunkt, hvor kommunen (og offentligheden) skal tage stilling til lokalplanen. Dette kan medføre, at beslutningsgrundlaget bliver mangelfuldt i strid med lovgivningens krav og praksis om, at de miljømæssige aspekter skal indgå tidligt i planprocessen. Vi opfordrer derfor til, at miljøkonsekvensvurderingen af jeres projekt og miljøvurderingen af lokalplanen samordnes i videst muligt omfang, så alle relevante miljøforhold bliver tilstrækkeligt belyst i forbindelse med lokalplanforslagets høring og politiske behandling. Dette vil give en mere gennemsigtig proces og sikre, at kommunalbestyrelsen og offentligheden kan vurdere lokalplanen og projektet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Såfremt miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt først gennemføres eller offentliggøres efter en eventuel vedtagelse af lokalplanen, vil vi se os nødsaget til at påklage dette til relevante klageinstanser, herunder Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, da vi mener, at en adskilt proces vil være i strid med gældende lovgivning og retspraksis på området. Vi ser frem til at høre, hvordan I vil imødekomme denne problemstilling.	Afventer svar fra DSB
Fredsskov/Erstatningsskov Hvilken garanti kan DSB give i forhold til at de 16 HA erstatningsskov placeres i Frederikssund kommune ? Kan Frederikssund kommune i givet fald beslutte hvor skoven specifikt skal placeres ?	Afventer svar fra DSB
Naturkompensationer i Vinge Værkstedet og spor beslaglægger ca. 12 HA af Vinges grønne hjerte og områder, hvilket er ca. 25% af Vinges grønne profil. Det omfatter udover fredsskoven på 8 HA også den brede støjvold langs den vestlige del af Vinge som i henhold til Vinge kvalitetsprogrammet udover støjvold var tiltænkt at skulle agere visuel barriere mod motorvejen og med natur og rekreative funktioner for borgene i Vinge. Hvordan har DSB tænkt sig at kompensere Vinge for dette markante tab ? Det blev ikke adresseret på borgermødet, men var en forudsætning fra byrådet ift. at godkende at lokalplansarbejdet kunne gå i gang. Og det handler ikke om økonomisk at kompensere Frederikssund kommune ved at finansiere etablering af noget af den resterende del af det grønne hjerte, da det jo ikke vil være nogen reel naturkompensation. Kunne DSB evt. opkøbe et areal i Vinge, der kan fungere som en grøn buffer mellem baneareal/værksted og de kommende bygninger?	Afventer svar fra DSB
Kompensationer Har DSB et estimat eller budget på hvor store de kompensationer man har lovet Frederikssund kommune samlet beløber sig til ? Det skulle dreje sig om følgende: Cykel/gang bro ved Vinge station Støjskærm mod motorvej Tryghedspakke ved Vinge station Natur/rekreative erstatninger i Vinge Cykel/gang bro over motorvej/skinner. Hvad indeholder tryghedspakken ? Det blev ikke rigtig besvaret på borgermødet. Cykel/gangbro over motorvejen er desuden kompensation for de 2 eksisterende forbindelser som elimineres med projektet herunder Busvej. Med naturkompensationer menes ikke erstatningsskoven, da den stor sandsynlighed ikke vil blive placeret i Vinge men ny/ekstra natur i Vinge som erstatning for de a.12 HA natur/grønne områder som DSB projektet beslaglægger.	Afventer svar fraTak for jeres mail om de forskellige infrastrukturelementer og -tiltag, som DSB gerne vil bidrage med for at sikre bedre mobilitet og sammenhæng med tilstødende byområder. Frederikssund Kommune og DSB har en fælles interesse i at sikre, at der skabes god sammenhæng og flow i området. I det lys er der ikke tale om kompensationer, men om en fælles opgave og forpligtelse parterne imellem for at sikre god fremtidig infrastruktur og nærmiljø i området. DSB har endnu ikke konkretiseret de enkelte elementer og tiltag. Derfor kan vi endnu ikke udtale os om projekternes samlede omfang og ressourcebehov endnu. Når DSB, i samarbejde med Frederikssund Kommune og forvaltningen, har klarhed over den samlede oversigt og har konkretiseret planer for projekterne, vil DSB gerne videreformidle de ønskede informationer. Til jeres spørgsmål om tryghedspakkens indhold kan vi heller ikke på nuværende tidspunkt blive meget konkrete. I DSB har vi igennem tiden på forskellige S-togsstationer iværksat særlige aktiviteter og indretninger, som har bidraget til at skabe trygge og attraktive stationer. Tiltagene har været forskellige og tilrettet til de lokale forhold. Gode, trygge og attraktive stationer kan eksempelvis betyde ekstra orienteringsbelysning tættest på stationen, ventefaciliteter, cykelparkering med eller uden aflåsningsmuligheder, opsætning af hjertestarter, overvågning m.v. Hvad der senere viser sig at være behovet ved Vinge Station, afdækker vi først senere i projektforløbet. Når vi kender til behovet og vores løsningsforslag, vil vi også gerne videreformidle disse informationer. DSB
Kompensationer Der er tale om kompensationer hvilket I også har skrevet i flere e-mail til byrådet og kommunikationen jvf. aktindsigt. Det kan undre, at I ikke på nuværende tidspunkt kan komme med et budget estimat. Der vil naturligvis være noget usikkerhed, da detaljerne ikke er på plads for de enkelte tiltag, men det burde være muligt at give et estimat evt. et interval. Nogle tilhængere af projektet har i den offentlige debat tilkendegivet at det forventes, at de nævnte forbedringer som DSB vil finansiere, vil udgøre et 3 cifret millionbeløb og at cykel/gang broen ved stationen alene vil være i størrelsesorden 100 millioner kr. Kan I bekræfte dette ?
Støjdæmpning – Tomme løfter ? Omkring støjbelastningen nævnte Lars R. fra DSB på mødet at støjværn vil beskytte på samme niveau som den ellers planlagte støjvold. Betina L. sagde at støjbilledet i hvert fald ikke må forværres med projektet, men at det skal være ligeså godt eller bedre end med den planlagte støjvold. Det er langt fra den forudsætning om en meget bedre støjdæmpning som ellers har været en af DSB’s salgsargumenter. Konfronteret med dette på mødet trak I i land og påpegede så blot at I har lovet en bedre støjdæmpning. Men uden noget faktuelt grundlag for at kunne understøtte påstanden. Det virker som tomme løfter uden grundlag og konflikter med DSB’s intentioner om at være ydmyge, faktuelle og transparente i processen. Fjordlandslisten har undersøgt det nærmere og også fået svar og fundet dokumenter fra Vejdirektoratet, der ikke understøtter DSB’s påstand om, at der kan laves en meget bedre støjdæmpning for beboerne i Vinge ved brug af støjskærme i stedet for den oprindelig planlagte støjvold. Støjdæmpningen fra et mekanisk støjværn og en passende dimensioneret støjvold er sammenlignelige. På hvilket grundlag bygger I dette løfte ? Del gerne kilder der understøtter denne påstand.	Tak for jeres spørgsmål om støj og støjdæmpning. Hensyn til fx tilbudsgivere og deres konkurrencevilkår kan konflikte med hensynet til at dele alle vores oplysninger med offentligheden, men i dette spørgsmål deler vi gerne, hvad vi har af viden og indsigter her og nu. Vi har forelagt spørgsmålet vedr. støjdæmpning til vores tekniske rådgivere. Her har vi fået oplyst, at støjdæmpningen fra en støjskærm og en “passende dimensioneret” støjvold kan give nogenlunde samme niveau af støjdæmpning. En tommelfingerregel er, at en støjvold skal være dobbelt så høj som en støjskærm for at opnå samme gode reduktion af støjen. Dette hænger sammen med, at støjvoldens toppunkt vil være længere væk fra støjkilden. Vores rådgivere fremhæver, at det vil være muligt at gøre effekten af støjskærmsløsningen bedre endnu, hvis det besluttes at hæve højden på støjskærmen. DSB vurderer på den baggrund, at det vil være muligt at etablere en støjdæmpning af motorvejen, i overensstemmelse med intentionerne i DSB´s præsentation af projektet for byrådet den 4. september 2024.
Støjdæmpning – Tomme løfter ? Tak for svar hvor I tilkendegiver at der ikke er nævneværdig forskel på støjdæmpningen fra en støjskærm og en passende dimensioneret jordvold. Det er i overensstemmelse med den dokumentation vi har kunnet finde samt tilbagemelding fra Vejdirektoratet. Dermed er det jo klart en falsk præmis, når I og tilhængerne af projektet påpeger, at der med en støjskærm vil kunne laves en meget bedre støjdæmpning. Jeres efterfølgende påstand om at I mener at udsagnet kan forsvares fordi man kan opnå en bedre dæmpning ved at gøre støjskærmen højere end de planlagte 6 meter holder ikke vand fordi: Man kan så bruge samme argument ift. støjvolden og gøre den tilsvarende højere. En endnu højere og bredere støjvold vil faktisk være bedre ift. støjdæmpning.. Selv hvis I lavede en 8-10 meter høj støjskærm vil den ekstra dæmpning den vil medføre være begrænset, da dæmpningen vil have en aftagende effekt over 6 meter. Så selv ved en forøgelse på 2-4 meter kan der kun forventes en ekstra støjdæmpning på 2-3 DB ifølge flere rapporter. En ekstra støjdæmpning på 2-3 DB vil næppe være mærkbar for de fleste og slet ikke i det støjniveau vi snakker om her som vel vil være omkring 50-55 db. Og det vil i hvert fald ikke kunne karakteriseres som en meget bedre støjdæmpning.Her skal dæmpningen være på 5-10 DB. På grund af de store visuelle påvirkninger vil en støjskærn på 8-10 meter desuden næppe blive accepteret da det udefra vil få store dele af Vinge til at ligne et indelukket fængselsområde ø. Det er derved kun en hypotetisk betragtning. Og en så høj støjskærm vil være synlig på lang afstand ikke blot fra Vinge men Frederikssund og Fjorden. Det vil være en øjeblik af dimensioner selvom den begrænse. En markant højere støjskærm vil også blive meget dyrere at etablere og ikke mindst vedligeholde. På baggrund af dette er vores klare konklusion, at postulatet om at en støjskærm i Vinge ift. den planlagte støjvold i kvalitetsprogrammet vil medføre en meget bedre støjdæmpning en falsk præmis og dermed et tomt løfte. Vi hører meget gerne jeres vurdering af dette herunder en uddybning fra Jeres tekniske rådgiver. Kan I informere hvem denne rådgiver er ?	Afventer svar fra DSB

Differentieret Decentral Udvikling

Tage Rasmussen — Tue, 19 Nov 2024 19:09:32 +0000

Der er for nylig igangsat det 3die af de 4 opgaveudvalg betegnet “Skuldelev – Sammen om udvikling gennem fællesskab”

Et af Fjordlandslistens mærkesager er en mere balanceret og differentieret udvikling i kommunen herunder større fokus på udvikling i kommunens byzonelandsbyer og landsbyer generelt.

Fordelingen af midler balancer ikke p.t. hvor langt hovedparten af investeringerne foretages i Frederikssund by og Vinge. Dette rammer dog ikke kun landsbyerne, men også centerbyerne Slangerup, Jægerspris og Skibby.

Af den grund håber vi også, at det nye opgaveudvalg kan være med til at sætte fokus på denne problematik og vigtigheden af at prioritere de lokale bysamfund højere.

Fjordlandslisten er ikke repræsenteret i udvalget, men vil følge det nøje. Vi har blandt andet ifm. høringssvar til kommunens mobilitetsplan haft fokus på udvikling af Skuldelev som mønstereksempel.

Udvalget fokuserer på Skuldelev, men nogle af læringspunkterne kan muligvis også overføres til de andre byzonelandsbyer i kommunen primært Dalby.

Det er dog tvivlsomt om analyserne ift. Skuldelev vil have nogen værdi for de mange andre landsbyer i kommunen.

Men det er dog vigtigt at serviceniveauet i byzonelandsbyerne fastholdes og udbygges om muligt, da de jo også servicerer landsbyerne i oplandet.

Hvis ikke der udvikles i byzonelandsbyerne vil de langsomt miste borgere og dernæst services og handel. Det vil resultere i en ond spiral, der ikke blot vil påvirke selve byzonelandsbyerne, men også de mindre landsbyer i oplandet.

Dette skal kommunen modvirke ved at sikre passende balance mellem det centrale og decentrale både ift. investeringsmidler og kommuneplanlægning. Sidstnævnte skal der fokus på ifm. den kommende revision af kommuneplanen.

Ellers risikerer vi igen at skulle forholde os til ubehagelige spareforslag vedrørende decentrale institutioner ifm. fremtidige budgetforhandlinger. Det bliver sværere og sværere af finde besparelser og på et tidspunkt kommer de store tidsler utvivlsomt på bordet igen, hvis ikke dette tages alvorligt.

Af den grund er det også vigtigt at kommunens fastlåste og ubalancerede investeringsplan låses op. Det har FL fået med i budget aftalen for 2025.

Om det så lykkes at få flere midler til decentral udvikling afhænger af de enkelte partiers prioriteringer.

Fjordlandslisten vil gerne prioritere flere midler til dette evt. via en pulje som de enkelte landsbyer så kan ansøge om at få del i takt med at behov og ønsker afdækkes. Der kan også søges midler fra ex. LAG Fjordlandet.

Referencer

Fjordlandslistens Høringssvar til Mobilitetsplan

Skuldelev – Sammen om udvikling gennem fællesskab

Projektside på den digitale borgerinddragelsesplatform

Byrådsbeslutning – Punkt 101

Budgetaftale 2025

Kommuneplan 2021-2033 – Byudviklingsstrategi

Vinge afsporet

Tage Rasmussen — Sun, 17 Nov 2024 12:05:42 +0000

Desværre valgte et flertal i byrådet d. 30 oktober bestående af Rød blok (Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet , Radikale) samt Venstre at give grønt lys til, at planlægningsarbejdet ift. etablering af DSB anlæg i Vinge kan køre videre.

Resten af Blå blok (Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemoktaterne) samt Fjordlandslisten, der er tværpolitisk, stemte imod.

Nogle fra flertalsgruppen ynder at sige at de skam ikke har sagt ja til projektet endnu. Selvom der først sker en endelig godkendelse ifm. afstemning omkring lokalplanen, så er disse udtalelser blot politisk spin, der skal berolige skeptikerne og gyde olie på vandene.

I praksis har vi ikke kendskab til at et projekt er blevet stoppet når først der er givet grønt lys fra byrådet. Toget er nu er kørt og anlægget vil blive etableret med mindre der kan findes en juridisk stopklods som kan bremse det ex. Ifm. VVM undersøgelserne. Vi har dog tidligere set at indsigelser til VVM undersøgelser blot fejes af bordet og der ofte gives dispensation.

Så selvom odds ikke er gode, så vil Fjordlandslisten naturligvis forfølge muligheden, og vil udfordre DSB og ja partierne. Vi vil udstille deres argumenter herunder ikke mindst den falske præmis om at DSB vil lave en meget bedre støjafskærmning med en støjskærm end den planlagt brede bevoksede støjvold som er beskrevet i kvalitetsprogrammet. FL har bedt om dokumentation på denne påstand, men har ikke fået svar og har heller ikke kunnet finde noget evidens for dette. Vi har også en forespørgsel omkring dette hos Vejdirektoratet som vi afventer svar på.

Desuden vil DSB anlægget reducere det grønne hjerte og grønne rekreative arealer i Vinge med ikke mindre end 25% procent, hvilket ja partierne heller ikke forholder sig til, med undtagelse af de Radikale der i det mindste erkender udfordringen.

Hvis dette projekt realiseres vil det være et kæmpe hak i Vinges i forvejen flossede image og tilliden til byrådet omkring respekt for planer vil være helt væk. Kvalitetsprogrammet er som tidligere Vinge planer nu afsporet.

Respekt for planer,som er et af Fjordlandslistens mærkesager, var ellers noget som specielt Socialdemokratiet og borgmesteren støttede ved sidste kommunalvalg, men det var åbenbart blot valgflæsk.

Vi vil også insistere på at ja partierne forholder sig til alle de negative konsekvenser, som vil vil folde endnu mere ud. Vi har allerede fået aktindsigt fra både kommunen og DSB, og vi vil løbende grave dybere i sagen.

Der er dog en alternativ mulighed som er mere sandsynlig.I henhold til den overordnede tidsplan vil planlægningen tage ca. 1.5 år.

Så den formelle beslutning omkring lokalplanen skal først tages i 2026 dvs. efter næste kommunalvalg.

Dermed kan man håbe på at ja blokken mister 4 mandater, så der vil være et politisk flertal mod DSB anlægget når lokalplanen kommer til afstemning.

Dette er slet ikke utænkeligt, når man ser på hvor lav tilslutning regeringspartierne har i meningsmålingerne.

Vi har tidligere refereret til DSB anlægget som “Det skæve tårn i skinneland”.

Det skyldes de mange lighedspunkter dette projekt har med Fællesmagasinet som betegnes Washingtonmonumentet efter den tidligere borgmesters udtalelser.

Dette anlæg bliver dog meget større og har mange flere negative konsekvenser. Det afviger markant fra Vinges kvalitetsprogram, hvor specielt det grønne erhvervsområde og bydelen Skovlandet vil blive påvirket negativt. Træer og grønne områder vil blive erstattet af skinner, master og lys. Det er helt skævt.

Vi fortsætter kampen fordi vi er overbevist om af DSB anlægget vil være en kæmpe fejl og medføre store offeromkostninger for Frederikssund kommune på den lange bane og ikke kun for nuværende og kommende borgere i Vinge.

Referencer

FL – Nej Tak til DSB Anlæg i Vinge

FL – Vingeskudt Igen Igen – DSB værksted i Vinge vil skade byens fremtid

En uge efter udsættelse: Nu har byråd taget beslutning om DSB-plan

Lokalplan for DSB-værksted i Vinge sættes i gang

Skandalerne fortsætter i Vinge: Borgere laver protestgruppe mod byggeplaner

Budgetaftale 2025

Tage Rasmussen — Sat, 16 Nov 2024 18:47:55 +0000

Siden budgetaftalen for 2025 blev indgået har mange partier været ude og kommentere på denne i medierne og fremhæve de positive ting i aftalen fra deres perspektiv.

Fjordlandslisten ser dog ikke mange positive ting at fremhæve ift. Budgetaftale 2025. Det var en aftale hvor det igen primært handlede om at finde besparelser fra et større bruttosparekatalog, og hvor man igen igen skulle finde besparelser på anlæg med udgangspunkt i den ufleksible investeringsplan.

Fjordlandslisten valgte dog at støtte op omkring aftalen, men var meget tæt på at stå udenfor primært på grund af den stadig fastlåste og ufleksible håndtering af investeringsrammen. Dette på trods af, at det har været aftalt at denne skulle ændres både ifm. budgetaftale 2023 og 2024.

Desuden finder vi det udtryk for manglende rettidig omhu at vedligehold af infrastruktur og bygninger ikke prioriteres i tilstrækkelig grad. Men igen skyldes det den fastlåste investeringsplan.

Derfor vi vi følgende formulering med aftaleteksten omkring anlægs rammen og investeringer.

Flerårig prioritering af anlæg
Parterne bag denne aftale konstaterer, at der er behov for en mere grundlæggende prioritering af de kommende års anlægsinvesteringer for at prioritere investeringer i vores vedligehold af bygninger og infrastruktur. Derfor er der enighed om i første kvartal 2025 at udarbejde og beslutte principperne for den kommende budgetlægning for 2026-2029 vedrørende anlæg, så en mere tværgående prioritering af kommunens flerårige anlægsprogram sikres. Målet med prioriteringen skal resultere i en mere fleksibel investeringsplan, et større råderum samt et øget fokus på de helt nødvendige anlægsinvesteringer med henblik på at sikre værdien af kommunens aktiver. Forberedelserne til en kvalificeret proces påbegyndes allerede i 2024, således at det nødvendige baggrundsmateriale tilvejebringes

Vi vil nu følge nøje op på at aftaleteksten denne gang bliver opfyldt, så vi fra næste budgetaftale forhåbentlig kan have en mere fleksibel måde at håndtere kommunens investeringer på og få en reel genforhandling af hvad anlægsmidlerne skal bruges på. Der er mange flere ønsker end midler, så det kommer til at afhænge af hvad de enkelte partier prioriterer og hvad byrådsflertallet beslutter.

Fjordlandslisten har flere gange tidligere givet udtryk for hvordan vi ser en mere fleksibel proces ift. investeringer og med løbende input fra borgerne. Disse tanker vil vi naturligvis bringe med ind i forløbet.

Vi er dog opmærksomme på, at det er valgår næste år, og dermed kommer til at kæmpe mod at mange nok har ønske om at lege julemand og servere valgflæsk af libitum for vælgerne. Sådan var det i 2020/2021, hvor den nuværende investeringsplan blev født.

Serviceramme
Der er i budgetaftalen afsat flere midler til mange velfærdsområder. Det er dog ikke noget der har været forhandlet, men er en automatisk regulering ift. den øgede efterspørgsel ikke mindst på de specialiserede områder samt ældreområdet på grund af den demografiske udvikling.

Så flere penge i dette tilfælde giver ikke en bedre velfærd, da den kun dækker den øgede efterspørgsel.
Faktisk er der tale om GiTar, idet der tildeles flere midler med venstre hånd, hvorved man kommer over loftet for servicerammen og så bliver man nødt til at tage igen med højre hånd.

Der bør derfor fokuseres meget mere på at komme ud af denne onde cirkel og få stoppet udgifternes himmelflugt, så der kan undgås besparelser og findes et råderum til reelle velfærdsforbedringer. Det er en generel problemstilling i alle kommuner, så det burde være et oplagt område for kommunernes landsforening (KL) at fokusere på. Det er givetvis ikke nogen let opgave, men hvis kommunerne løfter i flok og deler viden og ideer, kan man måske få knækket kurven.

I denne omgang skulle der på grund af overskridelse af servicerammen findes reduktioner på ca. 25 millioner kr. Der var heldigvis ikke i år nogle store tidsler som sidste år, der tog al fokus. Men der er jo ikke nogen der synes det er sjovt at skulle finde besparelser, men det er desværre en bunden opgave.

Ca. 2/3 af reduktionerne kunne dog findes ved såkaldte effektiviseringer, hvor der, hvis de implementeres på en ordentlig måde, ikke vil være serviceforringelser set fra borgernes perspektiv.

Vi synes dog at effektiviseringsforslag bør implementeres løbende efter behandling i det relevante fagudvalg. Derved kan man få den fulde effekt af tiltagene og vil så forventeligt skulle finde færre reelle besparelser ifm. kommende budgetforhandlinger.

Skattelettelse
I aftalen blev der også fundet plads til en symbolsk skattelettelse på 0.1%. Fjordlandslisten mener generelt ikke at det er hensigtsmæssigt at sænke skatten i en periode hvor kommunens likviditet er under pres og vil blive reduceret markant i de kommende år. Men da nedsættelsen i de første 4 år næsten ikke vil påvirke indtægterne, på grund af kompensation fra staten, kan det forsvares. Men fra 2029 vil det betyde en indtægtsnedgang på ca. 9 millioner om året.

Anlægsramme/Investeringsplan
Som nævnt var der igen i år på ingen fleksibilitet ift. anlægsrammen, hvor der skulle findes besparelser på ca. 50 millioner. Dette blev som tidligere gjort primært ved reperiodiseringer. Vi ser frem til fra næste år at have bedre mulighed for at forhandle hvad de mange anlægskroner skal anvendes til, og har her den samme holdning som vi gav udtryk for ifm. vores høringssvar til investeringsplanen da den blev godkendt at det tidligere byråd. Midlerne skal fordeles mere ligeligt i kommunen så der kan komme mere decentral udvikling og vedligehold af infrastruktur/bygninger skal prioriteres højere end nye anlæg. Endelig skal naturen skal prioriteres højere.

Nedenfor er den officielle kommentar til budgettet fra Kirsten Weiland:
Fjordlandslisten bakker op om budgetaftalen, selvom vi er skeptiske og kritiske over for kommunens anlægsbudget for 2025-28. Vi er nået i mål med at ramme anlægsbudgettet for 2025, men der venter store udfordringer. Ved at skubbe mange af vores udgifter fra 2025 til 2026, står vi over for en endnu større udfordring, hvis vi ikke gennemfører en helt anderledes prioritering af kommunens opgaver Der skal være balance mellem at sikre de værdier, vi allerede har i vores bygninger og infrastruktur, og så de ambitiøse ønsker fra tidligere byråd om nye investeringer. Fjordlandslisten vil sikre, at vi gentænker vores måde at budgettere og prioritere på, så der er sammenhæng mellem det vi skal, og det vi kan. Tak for et godt og konstruktivt budgetforløb og opbakningen til at gentænke vores anlæg.

Relevante links

Budgetaftale 2025
Et enigt Byråd indgår budgetaftale
Budget på plads – det er her, det kommer til at gøre ondt

Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer

Tage Rasmussen — Sat, 16 Nov 2024 16:54:54 +0000

For nylig blev det sidste af de 4 opgaveudvalg ,der var aftalt i denne byrådsperiode, besluttet af byrådet.

Det har fået titlen “Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer”

Projektudvalgets formål er “Gennem involverende proces at undersøge hvordan Frederikssund Kommune kan arbejde med frivillig omlægning af arealer fra landbrugsjord til natur, vandløb og faunapassager, der kan understøtte den grønne omstilling og skabe større biodiversitet, set i lyset af Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepart).

Formålet er undersøge frivillig omlægning, samt hvilke muligheder der er for at samarbejde med fonde, lodsejere og erhvervsliv, der vil være med til at understøtte den frivillige indsats for projekterne.”

Kommisoriet findes her

Fjordlandslisten valgte at stemme for, da det er et område vi synes der skal meget mere fokus på. Men dette er dog et tema som vi mener burde være dækket i det stående udvalg Klima, Natur og Energi.

Men da naturen efter vores mening nedprioriteres i dette udvalg er det en mulighed for at få mere fokus på biodiversitetskrisen og forhåbentlig få etableret mere vild natur i Frederikssund kommune.

Vi har den opfattelse af disse Ad-Hoc/Opgaveudvalg primært bør fokusere på tværgående udfordringer og problemer. Borgerinddragelse kunne have været et oplagt emne, men det var der desværre ikke opbakning til.

Fjordlandslisten er ikke repræsenteret i udvalget, men vil følge det tæt også for at sikre at udvalget husker at tage udgangspunkt i de mange gode borgerforslag der blev indsendt ifm. høring af naturstrategien og naturhandleplanen som i første omgang blev parkeret i et opsamling snotat

Vi vil derfor opfordre alle der har tiltag med i opsamlings notatet til at engagere sig med udvalget, så disse forslag ikke går i glemmebogen og opsamlings notatet ender som en syltekrukke.

Forhåbentlig vil der være mulighed for dette via den digitale borgerinddragelsesplatform.

Sidst men ikke mindst vil vi også gentage muligheden for at oprette borgerforslag eksempelvis omkring naturinitiativer, hvis man kan mobilisere mindst 300 støtter til forslaget. Læs mere her

Borgerindragelse – Borgerforslag

Tage Rasmussen — Sat, 16 Nov 2024 16:49:17 +0000

Så er det endelig blevet muligt at stille borgerforslag via den digitale borgerinddragelsesplatform.

Det er en forsøgsordning, så Fjordlandslisten opfordrer alle til at registrere sig på platformen for at kunne deltage og i øvrigt give feedback til de projekter der oprettes. Udover borgerforlag anvendes platformen også ifm. en række andre kommunale projekter, hvor man vil have mulighed for at give feedback.

Man skal registrere sig med MitID for at kunne oprette borgerforslag og kommentere og stemme på andres forslag.

Da adoption af platformen er afgørende for initiativets succes er Fjordlandslisten løbende i kontakt med forvaltningen og også leverandøren Go Vocal for at fjerne de barrierer der måtte være i vejen for at få flere med ombord.

Vi har også foreslået, at der sendes information ud til alle borgere i Frederikssund via Digital Post (E-boks) med informationer omkring ordningen og vejledning til hvordan man registrerer sig.

Seneste er der kommet kontaktinformation hos kommunen, hvis man har spørgsmål eller problemer med at registrere sig. Man kan skrive til kommunikation@frederikssund.dk

Fjordlandslisten har borgerinddragelse som et primært fokusområde og borgerforlaget er vores initiativ.

Vi vil derfor gøre hvad vi kan for at det skal blive en succes, så tag også gerne fat i os via Borgerinddragelse@fjordlandslisten.dk hvis du har spørgsmål eller kommentarer til ordningen,

Men del gerne denne information til Jeres omgangskreds. Jo flere vi kan få involveret desto bedre og jo mindre risiko for at forsøgsordningen lægges i graven ved næste års budgetforhandlinger.

Nej Tak til DSB Anlæg i Vinge

Tage Rasmussen — Sat, 19 Oct 2024 13:27:55 +0000

I en debat artikel på sn.dk byder borgmesteren helt som forventet DSB velkommen til Vinge, og fremhæver så en række punkter som argumentation. Men alle de mange negative aspekter ved projektet som Fjordlandslisten og andre partier har påpeget adresseres slet ikke.

Det er reelt kun de få forbedringer i Vinge centrum med cykel/gangbroren samt stien over den kommende motorvej (punkt 8-10) som projektet bidrager med. Men dette har så bare ikke noget med selve DSB anlægget at gøre men skal blot fungere som kompensation til Frederikssund kommune for alle de negative forhold ved DSB Anlægget.

Disse negative forhold vil på den lange bane forventeligt blive mange gange dyrere for kommunen i form af offeromkostninger både økonomisk, for det grønne hjerte i Vinge, og for Vinges image og tiltrækningskraft på nye investorer og ikke mindst borgere som er essentielle for kommunens bosætningsstrategi.

Det er efter vores opfattelse at sælge ud og vil, hvis det godkendes af byrådet, være endnu en tilføjelse til rækken af Vinge skandaler.

Men borgmesteren vil så have fået sit eget “Washington monument” der kan pryde Vinge og landskabet og være en markant øjebæ ved indgangsportalen til Frederikssund. Det kan passende betegnes “Det skæve tårn i Skinneland”

Fjordlandslisten byder derfor ikke DSB anlægget velkommen til Vinge, men ser frem til at byde andre virksomheder velkomne, der vil kunne bidrage meget mere til kommunens økonomi og uden alle de negative aspekter som DSB anlægget vel medføre. Det et SUND FORNUFT.

Nedenfor er alle borgmesterens punkter adresseret.

1. 200 nye statslige, sikre arbejdspladser.	Lokale arbejdspladser er “Fugle på taget”: De 200 arbejdspladser vil sandsynligvis ikke gavne Frederikssund betydeligt, da mange af disse stillinger formentlig vil blive besat af folk, der bor uden for kommunen, i hvert fald på den korte til mellemlange bane. Nogle medarbejdere vil muligvis over tid tilflytte kommunen, men hvor mange er meget usikkert. Derfor er dette argument ”Fugle på taget” Mere økonomisk attraktive virksomheder: Der kan tiltrækkes andre private virksomheder til Vinge, som passer bedre til kommunens udviklingsplan og kvalitetsprogram. Disse virksomheder vil kunne skabe flere arbejdspladser pr. hektar, have større potentiale for vækst og dermed skabe flere langsigtede økonomiske fordele for kommunen. Ydermere vil disse virksomheder betale selskabsskat til kommunen og bidrage med vækstmuligheder som er meget begrænset ifm. DSB anlægget.
2. 15-20 nye lærlinge- samt praktikpladser.	Begrænset antal pladser: Selvom flere lærlingepladser er positivt, er antallet relativt lille sammenlignet med de store omkostninger ved projektet. Alternativer findes: Kommunen kan fremme flere praktikpladser gennem andre mindre indgribende initiativer uden at ofre grønne områder og byens bæredygtige profil.
3. Kommunal anvisningsret til overskydende erhvervsjord	Mere økonomisk attraktive virksomheder: Andre private virksomheder kan tiltrækkes til Vinge uden at gå på kompromis med naturen og gældende visioner og planer. Ineffektiv arealanvendelse: DSB’s anlæg vil bruge 30 hektar jord til 200 arbejdspladser, mens traditionelle virksomheder kan skabe samme antal arbejdspladser på kun 1-2 hektar. På arealet nord for Fredsskoven vil der eksempelvis være plads til 2 virksomheder af Topsils størrelse og disse vil sikkert kunne bidrage med flere arbejdspladser end DSB anlægget. Langsigtede økonomiske fordele ved andre virksomheder: Private virksomheder har større vækstpotentiale og vil betale selskabsskat, hvilket gavner kommunen økonomisk på lang sigt.
4. Dobbelt så meget skov i kommunen 2:1.	Tab af lokal natur og rekreative områder: DSB-projektet vil kræve fjernelse af 8 hektar fredskov, hvilket svarer til 80.000 m² grønne arealer. Dette er en væsentlig del af Vinges grønne hjerte og udgør en stor del af de rekreative og naturbeskyttede områder i byen. Desuden fjernes i størrelsesorden 6-8 HA af den planlagte grønne støjvold, der erstattes af spor samt en mekanisk støjmur evt. suppleret med et smalt grønt hegn for at skjule den 6+ meter høje støjmur. Lang genopretningstid og placering: Natur kan ikke bare flyttes. Erstatningsskoven vil sandsynligvis blive placeret et andet sted, da der ikke er plads i Vinge og det vil tage årtier at opnå samme biodiversitet og rekreative værdi som den eksisterende skov. Desuden handler dette i høj grad også om bynær natur og den mistes i stor stil med dette projekt. Strider imod kvalitetsprogrammet: Fjernelsen af fredskov går imod målet om at bevare naturen som en central del af byens struktur. Det er i modstrid med med ikke blot Vinge udviklingsplan og kvalitetsprogram men også kommunens naturstrategi.
5. Bedre støjafskærmning fra den kommende motorvej.	Ingen beviser for bedre støjdæmpning: DSB har kun fremlagt udokumenterede påstande og kunne tidligere ifm. placeringen i Sydbyen ikke komme med faktuelle og troværdige svar på støjproblematikken. Der er ingen konkrete fakta på dette område Mekaniske støjskærme vs. brede støjvolde: Der er ingen evidens for, at mekaniske støjskærme dæmper støjen bedre end brede, bevoksede støjvolde. Tab af rekreativt område: Den planlagte brede støjvold skulle også fungere som et rekreativt naturbælte. At erstatte den med en mekanisk støjskærm fjerner de natur og rekreative værdier og går imod Vinges vision om en naturnær by og Vinges udviklingsprincipper og bæredygtighedvision. I stedet skal man fastholde planen med de grønne støjvolde, der er en del at den grønne og blå plan for området. Man kan passende lade sig inspirere af Støjdragen i Silkeborg der i omfang er meget lig med det der er brug for i Vinge.
6. Flere byggeretter og tættere byggeri grundet bedre støjafgrænsning.	Kvalitet over kvantitet: Flere boliger tæt på motorvejen og værkstedet kan føre til dårligere boligkvalitet på grund af støj og forurening. Mistet attraktivitet: Tab af grønne områder og rekreative faciliteter kan gøre Vinge mindre attraktiv for potentielle tilflyttere, hvilket undergraver bosætningsstrategien. Usikker gevinst: Den påståede forbedring i støjafgrænsning er ikke dokumenteret og opvejer ikke tabet af natur og livskvalitet.
7. Store dele af baneterrænet er under niveau og dermed ikke synligt.	Visuel påvirkning består: Selvom dele af anlægget er under niveau, vil værkstedet og tilhørende faciliteter stadig være synlige og dominere landskabet tæt på boligområder. Fragmentering af landskabet: Det store indhegnede område vil splitte landskabet og påvirke stisystemer og grønne korridorer negativt. Der står følgende ift. Det grønne erhverskvarter som DSB anlægget på ingen måde honorerer: Udearealerne omkring bebyggelsen skal være udprægede grønne og offentligt tilgængelige. Offentlige stier til Frederikssund by, Det Grønne Hjerte og det omkring læggende landskab skal sikres Industripræg i naturen: Det industrielle anlæg er i konflikt med visionen om en harmonisk, naturintegreret by.
8. Opgraderet station i Vinge	Forbedringer kan ske uafhængigt: Stationen kan opgraderes gennem andre projekter uden at acceptere DSB’s værksted. Dette tiltag har ikke noget med selve DSB anlægget at gøre. Det er blot en økonomisk kompensation fra DSB for at sælge projektet til kommunen. Ikke tilstrækkelig kompensation: En bedre station opvejer ikke tabet af fredskov, grønne områder og rekreative faciliteter samt de offeromkostninger som dette projekt medfører generelt for Vinge. Langsigtede værdier prioriteres: Byens natur og rekreative områder og vision har større langsigtet værdi end en opgradering af stationen.
9. Cykel- og gangbro over banen i centrum af Vinge	Kortvarig gevinst, langsigtet tab: Den er i allerede end del af planen i Vinge og har ikke noget med selve DSB anlægget at gøre. Det er blot en økonomisk kompensation fra DSB for at sælge projektet til kommunen. At få broen nu indebærer store kompromiser med byens udvikling og naturværdier. Alternative finansieringsmuligheder: Kommunen bør undersøge andre måder at finansiere broen på uden at ofre Vinges vision. Broen alene opvejer ikke tabet: Den strategiske betydning af broen på kort sigt kan ikke retfærdiggøre de omfattende negative konsekvenser af værkstedet for området på længere sigt.
10. Ny forbindelse over motorvejen for cykler og gående	Uafhængig udvikling foretrækkes: Infrastruktur bør udvikles uden at være bundet til projekter, der skader byens vision. Det store indhegnede DSB anlæg og sporområde gavner ikke mobiliteten i Vinge Nord/Nordvest og flere andre planlagte stisystemer og veje bliver fjernet. Den er i øvrigt allerede end del af planen i Vinge og har ikke noget med selve DSB anlægget at gøre. Det er blot en økonomisk kompensation fra DSB for at sælge projektet til kommunen. Ikke værd at ofre naturen for: Forbindelsen er positiv, men opvejer ikke de negative miljømæssige og sociale konsekvenser for lokalområdet. Langsigtet planlægning: Kommunen bør planlægge forbindelsen inden for rammer, der harmonerer med udviklingsplanen og kvalitetsprogrammet.
11. Bedre prioritering af Vinge og Frederikssund på S-tognettet.	Ingen garanti for prioritering: Prioritering af togdrift afgøres af mange faktorer, ikke kun værkstedets placering. Der er intet i DSB’s oplæg der indikerer at Frederikssund vil blive prioriteret ift. almindelig S-togs drift, hvis anlægget placeres i Frederikssund. Risiko for falske forhåbninger: At basere beslutninger på antagelser om prioritering kan være misvisende. Fokus på lokale behov: Kommunen bør arbejde for bedre togforbindelser uafhængigt af værkstedets placering.
12. Kommunen vil tage et stort skridt i klimaindsatsen ved at støtte grøn kollektiv transport.	Lokale miljøhensyn vejer tungt: Dette værksted bidrager ikke til kommunes egen klimaplan omkring CO2 neutralitet. Det er udelukkende et element ift. den nationale strategi og effekterne vil være de samme uanset hvor værkstedet bliver placeret. Klimaeffekten kommer ved at få flere til at bruge offentlig transport, og det kan en placering af et værksted ikke påvirke. S-togene i dag er jo allerede elektriske. Værkstedet er ikke Cleantech: Anlægget opfylder ikke kriterierne for Cleantech og bidrager ikke aktivt til byens bæredygtighedsmål som det er defineret i kvalitetsprogrammet. Dog vil selve værkstedet vil blive bygget efter DGNB Guld standarden. Der er dog ikke meget bæredygtighed over de store sporarealer og det store lukkede/indhegnede område. Andre måder at bidrage på: Kommunen kan støtte grøn transport uden at kompromittere sine egne grønne områder, visioner og planer. Værkstedet bidrager ikke direkte til nogen forbedringer her.
13. Sikkerhed for at motorvejen etableres i henhold til tidsplanen	Uheldig afhængighed: Infrastrukturprojekter bør ikke være betinget af hinanden på en måde, der tvinger uønskede projekter igennem. Motorvejen bør vurderes separat: Beslutninger om motorvejen bør træffes uafhængigt af værkstedet og baseres på trafikale behov. Kommunens interesser først: Det er ikke i kommunens bedste interesse at acceptere et projekt, der strider imod udviklingsplanen, for at sikre motorvejsbyggeri. Statslig pres ?: At borgmesteren i sit debatindlæg nævner at dette projekt vil garantere at motorvejen kommer er jo helt grotesk, da den er en del af den nationale infrastrukturaftale. Har der mon allerede været pres fra DSB/Regeringen på dette område ?
14. Værkstedet passer ind i Byrådets Kvalitetsprogram 2024	Konflikt med Vinges udviklingsplan og kvalitetsprogram: Det er decideret forkert, at dette projekt er i overensstemmelse med gældende kvalitetsprogram og udviklingsplan. DSB-projektet strider imod flere centrale elementer i Vinges udviklingsplan og kvalitetsprogram. Ifølge udviklingsplanen er det en målsætning at skabe en bæredygtig by med naturen som integreret del, hvor grønne områder og stisystemer forbinder byens forskellige dele. DSB’s projekt vil fjerne 8 hektar fredskov, som er en væsentlig del af Vinges grønne hjerte, og ødelægge planlagte stisystemer samt fjerne hele den planlagte Støjvold der også skulle fungere som et større natur/kreativt bælte for Vinge Nord (Skovlandet). Overskridelse af erhvervsområdets grænser: Selvom fredskoven er placeret inden for erhvervsområdet, har det aldrig været intentionen, at den skulle vige for byggeri. Udviklingsplanen angiver, at eksisterende naturværdier skal bevares og integreres i byudviklingen. Naturen er en af de 3 bærende søjler i Vinges bæredygtighedsprincipper. Projektet kan ikke holdes inden for erhvervsområdet: DSB-projektet overskrider de planlagte rammer for erhvervsområdet ved at inddrage fredskov og planlagte grønne områder, som ifølge planerne skulle bevares og styrkes. Dette underminerer principperne om en sammenhængende bystruktur med naturen som omdrejningspunkt. Store administrative omkostninger: DSB projektet vil medføre store administrative byrder på forvaltningen som i forvejen er meget presset specielt indenfor byggesagsbehandling hvor der er meget lange sagsbehandlingstider. Manglende Respekt for planer: Vinge Kvalitetsprogram er kun 6 måneder gammelt, men dette projekt vil medføre store ændringer og konflikte med mange elementer i planen. Ikke alene skal der udarbejdes en lokalplan men også kommuneplantillæg samt en revision af følgende planer : Jordhåndteringsstrategi: Placeringen af værkstedet ændrer på præmissen for gennemførelse af den bæredygtige jordhåndteringsstrategi for Vinge. Busvej nedlægges og derfor skal der arbejdes med en revideret planlægning af koblingen til Frederikssund By Mobilitetsplan for Vinge, som sikrer en robust revideret planlægning af byens infrastruktur afledt af projektets infrastrukturelle ændringer. Vandhåndteringsplan. Vandhåndteringen er allerede udfordret i Vinge. Der er ikke meget respekt for gældende planer hvis dette projekt godkendes, og det vil være det sidste søm i kisten ift. troværdighed over Vinges udvikling. Og man kan derfor ligeså godt skrotte de flotte planer og intentioner hvis dette projekt godkendes, for så er planerne ikke det papir værd de er skrevet på. Man kan så også ligeså godt placere Novafos kommende Superrenseanlæg ved siden af DSB anlægget. Så er hele erhvervsområdet udnyttet til flotte “Cleantech” virksomheder, som så passende kan pryde forsiden af en salgsfolder til kommende investorer og borgere i Vinge. På bagsiden kan man så have et billede at den opgraderede standardstation med den betalte cykel/gang bro og “Washington monumentet” (Fællesmagasinet) i baggrunden. Svækket tillid og konsekvenser for bosætning: Tillid til kommunens planer er afgørende for at tiltrække investorer og borgere. Hvis kommunen afviger fra de vedtagne planer, risikerer man at svække denne tillid. DSB’s projekt kan skabe en negativ spiral, hvor efterspørgslen på at bosætte sig i Vinge falder, hvilket har økonomiske konsekvenser for kommunen. Strider mod bæredygtighedsprincipper: Vinge skal være en bæredygtig by med fokus på miljø, sociale forhold og økonomi. DSB’s anlæg bidrager ikke til denne vision, da det medfører tab af natur, fragmentering af grønne områder og potentiale for øget støj og forurening. Historiske kompromiser og imageproblemer: Tidligere afvigelser fra planerne, såsom nedgradering af den arkitekttegnede S-togsstation og placeringen af fællesmagasinet, har allerede svækket Vinges image. Yderligere kompromiser med DSB-projektet kan skade byens attraktivitet yderligere. og få store langsigtede konsekvenser.

30 ulemper ved DSB anlægget

Nedenfor er en liste med 30 ulemper/negative aspekter ved DSB anlægget i Vinge

1. Konflikter med Vinge udviklingsplan og kvalitetsprogram på en række væsentlige punkter.

2. Kan ikke holdes indenfor erhvervsområdet men kræver et større areal udenfor til skinneanlæg og vaskehal.

3. Kræver betydelige ændringer af planer herunder et kommuneplantillæg.

4. De 200 lokale arbejdspladser er “fugle på taget”

5. Nedlægger 8 HA fredsskov, der selvom det er placeret i erhvervsområdet, aldrig har været tiltænkt skulle fældes for at vige for byggeri, da det er en væsentlig del af det grønne hjerte.

6. Nedlægger støjvold der også skulle fungere som grønt natur/rekreativt bælte og visuel barriere mod kommende motorvej.

7. Skaber mistillid til kommunens evne til at fastholde visioner og planer

8. Vil ligge klods op af kommende boligområder i Vinge Nord med støj,lys og visuelle påvirkninger. Der er ikke som i Sydbyen plads til en stor grøn bufferzone mod boligområdet..

9. Det 30 HA store område vil være lukket og indhegnet og ikke en integreret del af det grønne erhvervsområde i Vinge Nord. Der er intet grønt eller bæredygtigt ved 14 km skinner.

10. Skader Vinges image som en grøn, bæredygtig og naturintegreret by.

11. Vinge vil blive mindre attraktiv og få sværere ved at klare sig i konkurrencen med boligprojekter i andre kommuner. Der er i forvejen et markant boligoverudbud i regionen.

12. De mange planer det skal tilrettes vil medføre en stor administrativ byrde på forvaltningen.

13. Vinges grønne hjerte og grønne områder vil blive reduceret med 12-14 HA hvilket svarer til ca. 25%

14. Projektet skaber kun 200 arbejdspladser med et stort arealforbrug. Andre private virksomheder vil kunne levere mange flere arbejdsplader på meget mindre areal og uden de mange negative følgevirkninger.

15. Planlagte stier og veje (busvej) nedlægges

16. Der er ingen evidens for at mekaniske støjskærme vil kunne dæmpe støjen bedre end en bred bevokset støjvold der desuden skulle fungere som natur/rekreativt område og udgøre en visuel barriere mod kommende motorvej. Se eksempelvis Støjdragen i Silkeborg

17. De positive tiltag ifm. stationen, cykel/gangbro og sti over motorvej er ikke relateret til DSB anlægget men en kompensation for at sælge projektet til kommunen.

18. DSB betaler ikke selskabsskat til kommunen og vil derfor være økonomisk mindre attraktiv end private virksomheder.

19. Begrænsede vækstmuligheder ift. flere arbejdspladser på længere sigt.

20. Vinges image vil blive endnu mere belastet end det de i forvejen på grund af tidligere skandaler og dårlige beslutninger.

21. Stor øjebæ ved indgangsportalen til Frederikssund by

22. Vil påvirke private lodsejere der kan risikere at blive eksproprieret.

23. Der er ikke kommet yderligere fakta vedrørende eksempelvis støj og lysforurening som var nogle af de primære faktorer for fravalg af projektet i Sydbyen. DSB kan ikke levere disse Fakta

24. Erstatningsskov x2 vil ikke kunne etableres i Vinge og vil derfor ikke komme Vinge borgere til gavn. Desuden kan naturen ikke bare flyttes. Det tager årtier for erstatningsskoven at vokse til.

25. Vinge Nord/Nordvest vil blive mindre attraktiv for kommende investorer og borgere og der vil få en negativ påvirkning på kommunens ambitiøse bosætningsstrategi.

26. Anlægget kan skræmme andre rigtige Cleantech virksomheder væk da mange nok ikke har lyst til at være nabo til et sådant anlæg.

27. De langsigtede offeromkostninger på grund af dette projekt vil påvirke kommunens økonomi negativt og reducere ROI på de store investeringer der allerede er foretaget i Vinge.

28. De positive forbedringer af stationen herunder cykel/gangbro bør kommunen selv finansiere når der er råderum til dette i investeringsplanen som skal revideres inden udgangen af Q1 2025. Man skal ikke sælge ud for at opnå en kortsigtet besparelse der på længere sigt vil blive et større tab.

29. DSB anlægget er ikke den type virksomhed som er den ønskede profil til erhvervsområdet i Vinge af flere forskelluge årsager.

30. Vinge skal ikke være en losseplads for statslige anlæg som ingen andre vil have. Vinge har allerede et markant ar i centrum i form af Fællesmagasinet og Novafos superrenseanlæg er på vej lige nord for Vinge Nord erhvervsområde. Stop ulykken og respekter egne visioner og planer. Så er der stadigvæk en chance for Vinge kan blive et attraktivt aktiv for Frederikssund kommune.

𝗩𝗶𝗻𝗴𝗲𝘀𝗸𝘂𝗱𝘁 𝗶𝗴𝗲𝗻 𝗶𝗴𝗲𝗻 – 𝗗𝗦𝗕-𝘃æ𝗿𝗸𝘀𝘁𝗲𝗱 𝗶 𝗩𝗶𝗻𝗴𝗲 𝘃𝗶𝗹 𝘀𝗸𝗮𝗱𝗲 𝗯𝘆𝗲𝗻𝘀 𝗳𝗿𝗲𝗺𝘁𝗶𝗱

Tage Rasmussen — Mon, 14 Oct 2024 11:51:18 +0000

Forslaget om at placere DSB’s værksted i Vinge blev behandlet på det seneste møde i Plan og Teknik-udvalget.

Kirsten Weiland fra Fjordlandslisten var den eneste, der stemte imod at gå videre med planlægningen. Tre medlemmer fra Socialdemokratiet stemte for, mens Venstre og Liberal Alliance undlod at stemme. Nu skal sagen videre til Økonomiudvalget og byrådet.

𝗘𝗻 𝗼𝗽𝗳𝗼𝗿𝗱𝗿𝗶𝗻𝗴 𝘁𝗶𝗹 𝗯𝘆𝗿𝗮̊𝗱𝗲𝘁

Fjordlandslisten opfordrer byrådet til at afvise planerne om DSB’s værksted. Vi må fastholde respekten for de principper og planer, som Vinge skal udvikles udfra herunder beskytte den natur, der er et af byens største aktiver. Vinge blev skabt med en klar vision om at være en moderne, grøn og bæredygtig by. Hvis vi ønsker at sikre byens fremtid som et attraktivt sted for både borgere og investorer, må vi afvise projekter, der underminerer byens grundlæggende værdier. Det er “SUND FORNUFT”

𝗙𝗮̊ 𝗳𝗼𝗿𝗱𝗲𝗹𝗲, 𝗺𝗲𝗻 𝘀𝘁𝗼𝗿𝗲 𝗼𝗺𝗸𝗼𝘀𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿

Alle de ulemper, der blev afdækket ved placeringen af værkstedet i Sydbyen, gør sig også gældende i Vinge – og mere til.

Det eneste argument for at placere anlægget i Vinge er, at det ville ligge i et erhvervsområde. Men dette projekt kan ikke engang holdes indenfor erhvervsområdets grænser. Derudover kræver det, at store dele af Vinges udviklingsplan gentænkes for at tilpasse sig dette projekt.

Værkstedet vil blive placeret tæt op ad de kommende byområder i det nordlige Vinge, uden plads til de grønne bufferzoner, som var tiltænkt i Sydbyen. I stedet vil 8 hektar fredskov, en central del af Det Grønne Hjerte i Vinge, blive fældet for at give plads til anlægget.

𝗥𝗲𝘀𝗽𝗲𝗸𝘁 𝗳𝗼𝗿 𝗻𝗮𝘁𝘂𝗿𝗲𝗻 𝗼𝗴 𝗯𝘆𝗲𝗻𝘀 𝗽𝗹𝗮𝗻𝗲𝗿

DSB’s værksted bryder med Vinges udviklingsplan og kvalitetsprogram, der fokuserer på at bevare grønne korridorer og skabe en by, hvor naturen er integreret i bymiljøet. Værkstedet vil beslaglægge arealer udenfor erhvervsområdet og kræver et kommuneplantillæg, hvilket er endnu et kompromis med de oprindelige visioner for byen.

Byens grønne profil er afgørende for både borgere og investorer. Endnu et stort industriprojekt, der bryder med den oprindelige vision, risikerer at underminere tilliden til byens langsigtede udviklingsplaner. Gentagne kompromisser sender et signal om, at visionerne for Vinge let kan tilsidesættes, når store projekter banker på døren.

𝗟𝗮𝗻𝗴𝘀𝗶𝗴𝘁𝗲𝗱𝗲 𝗸𝗼𝗻𝘀𝗲𝗸𝘃𝗲𝗻𝘀𝗲𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝗶𝗻𝘃𝗲𝘀𝘁𝗼𝗿𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝗯𝗼𝘀æ𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴

Vinge er en hjørnesten i Frederikssund Kommunes bosætningsstrategi, og byens succes afhænger af, at den forbliver attraktiv for både investorer og tilflyttere. Et så stort industriprojekt vil svække byens tiltrækningskraft og gøre det endnu sværere at konkurrere om nye borgere i en region, hvor der ifølge Cowi allerede er et markant boligoverudbud. DSB-anlægget vil forværre Vinges position i denne konkurrence.

Hvis byrådet går videre med projektet, vil det ske på bekostning af Vinges ry som en grøn og bæredygtig by. Vi mister en væsentlig del af de rekreative og grønne områder, der gør byen attraktiv for tilflyttere, og risikerer at skræmme både investorer og borgere væk. Dette vil på sigt have økonomiske konsekvenser for hele kommunen og mindske afkastet af de store investeringer i Vinge.

Selvom DSB-værkstedet kan bidrage til den nationale grønne omstilling, vil det ikke medføre væsentlige lokale gevinster for Frederikssund. De få fordele, som projektet måtte bringe, kan ikke opveje de store omkostninger i form af tabt natur, tillid og fremtidig udvikling. Det er en pris, vi ikke bør være villige til at betale.

På figuren ses til venstre en skitse af Vinge fra kvalitetsprogrammet og til højre en opdateret skitse med DSB anlægget.

Det ses tydeligt hvor meget dette projekt vil påvirke Vinge ikke kun i erhvervsområdet men specielt Vinge nord og nordvest.

Fokus på Investeringsplan herunder Columbus

Tage Rasmussen — Thu, 28 Mar 2024 13:30:05 +0000

Revision af Investeringsplan

Der er brug for at få revideret kommunens Investeringsplan og gjort den mere fleksibel, så man kan undgå den årlige fastlåste budgetproces, hvor der altid skal findes besparelser eller laves reperiodiseringer, som er et fint ord for at udskyde investeringerne til senere. Der er også brug for en væsentlig bedre balance mellem områderne i kommunen.

Det har FL påpeget flere gange og senest ved sidste budgetforhandling, hvor vi fik følgende bemærkning med i aftaleteksten

“Drøftelser af anlægsinvesteringer op til budget 2024-2027
Som afslutning skal nævnes, at vi er enige om tidligt i 2023 at indlede drøftelser om anlægsinvesteringer i 2023-2026 med henblik på fremtidige prioriteringer. Dette vil ske i forbindelse med den politiske forelæggelse af sag om rammerne for budget 2024-2027, herunder kommunens økonomiske politik.”

Vi afventer dog stadig, at der kommer gang i denne drøftelse. Det var på agendaen på ØU møde d. 21 februar (punkt 44), men det blev udsat og er ikke kommet med på agendaen siden.

Fjordlandslisten ser gerne, at man i stedet for en fastlåst 4-10 årig plan, hvor midlerne er præ-allokeret til projekter, får lavet en dynamisk prioriteret liste, som man så kan tage udgangspunkt i til de årlige budgetforhandlinger. På den måde vil det være lettere at udvælge de projekter der skal igangsættes og som der rent faktisk er råd til, og det vil være lettere at få nye ting med på listen.

Det er mere positivt at igangsætte projekter fremfor at beskære eller udsætte projekter.

At arbejde med 10 årige investeringsplaner er alt for firkantet, ufleksibelt og fastlåst.
Der kan ske mange ting indenfor 10 år, og blandt andet skiftes der jo ud i byrådet hver 4 år.

Den nuværende Investeringsplan fra 2020 blev kunstigt oppustet på grund af ønsket fra daværende byrådsflertal med V i spidsen om at lege Julemand og udlove gaver inden kommunevalget.

Det påpegede FL i vores høringssvar og opfølgning til Investeringsplanen.

Fjordlandslisten vil have en balancereret udvikling i hele kommunen.
I den eksisterende investeringsplan er det primært Frederikssund By/Vinge der er tilgodeset.

Men borgerinddragelsen ifm. investeringsplanen lod meget tilbage at ønske. Der er brug for at få involveret borgerne i kommunen bedre så gode forslag fra hele kommunen kan komme med på bruttolisten og blive prioriteret. Dette kan sagtens være en kontinuerlig proces, hvor borgerne løbende kan komme med forslag til bruttolisten.

Vi har lidt under den alt for ambitiøse investeringsplan lige siden, og hvert år har man som ventet skulle finde besparelser og skubbe projekter. Mange projekter er desuden pustet endnu mere op og/eller er gået markant over budgettet af forskellige årsager herunder ikke mindst den høje inflation og højere renter.

Det er også væsentligt at påpege, at der ligger en væsentlig “teknisk gæld” på bygningsvedligehold i størrelsesorden 500 millioner kroner. Dette skyldes, at renoveringer er blevet nedprioriteret i mange år, da der jo ikke er mange stemmer i vedligehold og rettidig omhu.

Men det er ikke hensigtsmæssigt, da det kun vil blive dyrere at skubbe disse nødvendige renoveringer.
Så dette bliver nødt til at blive prioriteret, og dermed vil der naturligvis blive væsentlig færre midler til Klippe-Snor projekterne.

Så jo før vi kan komme i gang med drøftelserne desto bedre.

Columbus / Kulhusfærgen

Et af de projekter der har været en hel del debat omkring i de seneste år specielt i kølvandet på de årlige budgetforhandlinger både i 2022 og 2023 er Columbus/Kulhusfærgen. Det forventes også at blive et tema ifm. Budget 2024 forhandlingerne.

Den nuværende færge synger på sidste vers, og der er relativt store årlige vedligeholdelsesomkostninger.

Derfor har forvaltningen tidligere opstillet forskellige løsningsmuligheder der spænder fra nedlæggelse af ruten til investering i en helt ny elfærge.

Sidstnævnte er af forvaltningen vurderet til at koste i størrelsesorden 90+ millioner kroner. Dette er markant mere end de 37 millioner kr, som var afsat i den oprindelige investeringsplan fra 2020.

En nærmere beskrivelse af forvaltningens oplæg vedrørende Columbus findes under punkt 44 samt Punkt 75

Det er mange penge i et presset investeringsbudget, der i forvejen er alt for ambitiøs specielt med tanke på at der er opbygget en større teknisk gæld på bygningsvedligehold fordi denne har været nedprioriteret i mange år.

I denne SN artikel, fra en Aktionsgruppe vedrørende en mulig løsning for Kulhusfærgen, fremføres en række forhold, der vil kunne gøre en investering i en ny eller nyere Kulhusfærge mere spiselig.

Det er desværre en betalingsartikel, så derfor er de væsentligste punkter gengivet nedenfor.

Aktionsgruppens punkter

Det påstås, at en ny elfærge,der også kan anvendes til biltrafik “kun” vil koste i størrelsesorden 40-45 millioner kr.

Det er væsentlig mindre end kommunens rådgivere OKS Ship-Tech har estimeret, men dog stadig rigtig mange penge.

Så hvad er egentlig korrekt ?

Hvis byrådet skal kunne tage nogle ordentlige beslutninger er det nødvendigt med et solidt og objektivt beslutningsgrundlag.

I en senere artikel fra d. 26 marts er dette dog blevet rettet, så prisestimatet nu er på ca. 60 millioner for en ny elfærge.
Den nødvendige investering i havneanlæg vil kunne dækkes af lokale sponsorerer.

Det er naturligvis en mulighed, men da prisen på dette også øget fra 3-5 millioner til hele 17 millioner, så er den også meget usikker.
Halsnæs skal bidrage til at dække investeringen.

Halsnæs har ikke villet bidrage tidligere, men der skal naturligvis presses mere på, da de mindst har ligeså stor glæde af forbindelsen som Frederikssund hvis ikke mere.
Fondsmidler kan dække noget af investeringen.

Dette er højst usikkert og kommunen har 2 gange fået afslag fra transportpuljen omkring tilskud til en elfærge med argumentation om at CO2 reduktionen ikke står mål med investeringen.
Der vil måske være mulighed for at få dispensation til “afskrive” investeringen over en årrække ex. 30 år, så investeringen ikke lægger beslag på en stor del af investeringsbudgettet i et enkelt år.

Dette vil naturligvis sprede investeringen og gøre at dette projekt ikke lægger beslag på en uforholdsmæssig stor del af investeringsrammen i et enkelt år. Men igen er det meget usikkert om Frederikssund kan få en sådan dispensation, da det jo kan danne præcedens og øge investeringerne i kommunerne markant.

Hvis denne lange ønskeliste kan realiseres vil det være meget positivt, men indtil videre er det dog blot ønsketænkning og “Fugle på taget” Forvaltningen har ifølge referaterne jo også forgæves tilstræbt flere af disse tiltag.

Men det er dog positivt at der er nogle lokale ildsjæle der udfordrer og supplerer forvaltningen.
Det kunne vi godt bruge flere steder.

Fjordlandslistens holdning

FAKTA ikke følelser eller fornemmelser
Vi savner FAKTA i stedet for følelser eller fornemmelser herunder en ordentlig analyse over betydningen af færgen for lokalområdet og turismen ikke blot i Frederikssund/Kulhuse men også i Halsnæs.

Hvem er det der reelt anvender forbindelsen dvs. trafikanalyse. Den kan passende laves i den kommende sæson. Hvordan er fordelingen af rejsende i de 2 retninger ?

Reelt set er det jo kun for personer der kommer fra Halsnæs/Gribskov kommuner, hvor det er en væsentlig genvej at tage færgen til Kulhuse. Og er det så primært sommerhusejere/lejere i biler der benytter færgen ?

Hvor stor en reel økonomisk effekt har forbindelsen på erhvervslivet/turismen i henholdsvis Frederikssund/Kulhuse og Halsnæs ?

Der er behov for en business case, og et ordentligt objektivt beslutningsgrundlag til byrådet i de 2 kommuner, hvis man skal kunne retfærdiggøre en stor investering.

I den forbindelse opfordres aktionsgruppen at tage kontakt til og samarbejde med forvaltningen om at lave et solidt beslutningsoplæg til byrådet i begge kommuner i stedet for det traditionelle lobbyarbejde.
Ny/Brugt færge , Elfærge ?

Det behøver ikke være en ny færge. En brugt vil kunne reducere investeringsbehovet markant.
Forvaltningen har dog tidligere tilkendegivet at der ikke fandtes nogle brugbare færger på brugt markedet. Har det mon ændret sig ?

Det er jo heller ikke nødvendigt, at der investeres i en elfærge. En alm. færge drevet af ex. biobrændsel eller brændselsceller kunne også være ok og sikkert et noget billigere alternativ.

Det er simpelthen alt for dyrt og unødvendigt at skamride den grønne bølge. De mange ekstra penge en elfærge vil koste kan bruges bedre andre steder ift. den grønne omstilling eller til andre vigtigere investeringer.

Og hvor grøn og bæredygtig vil en elfærge være når alle faktorer medregnes ?
Ift. Den grønne omstilling handler det ift. klimaet om at få mest for pengene og her er giver en elfærge ikke nogen speciel høj ROI ift. klimabundlinjen.

Fra en humoristisk vinkel kunne selv en kulfyret hjuldamper overvejes. Den vil passe fint til navnet (Kulhuse) og sikkert blive en nostalgisk turistattraktion
Investering
Det vil ikke være acceptabelt at Frederikssund kommune skal investere et stort tocifret millionbeløb til en ny færge.

90+ millioner er er helt udelukket og 50+ er også alt for højt.

Men hvis investeringen kan komme ned i størrelsesorden 30 millioner og Halsnæs bidrager med 50% af dette beløb kan det være acceptabelt specielt hvis investeringen ift. anlægsrammen kan afskrives over en længere årrække. Sidstnævnte behov er dog ikke så udtalt, hvis investeringen fra Frederikssund kommunes side kan komme ned på omkring 15 millioner kr.

Men det forudsætter at Halsnæs bidrager ligeligt med 50 % af investeringen og det skal Frederikssund kommune insistere på.
Politisk prioritering
Hvordan fordelingen af investeringsmidler foretages er en politisk prioritering. Der er mange andre områder i Frederikssund kommune hvor et større 2-cifret millionbeløb kan gøre en stor forskel, så det skal naturligvis også tages i betragtning. Fjordlandslisten vil dog gerne prioritere overfarten, hvis det økonomisk kan legitimeres.
Private investorer
FL vil dog foretrække at private investorer overtog overfarten. Dette er dog nok ikke sandsynligt, da forbindelsen næppe er rentabel nok til at retfærdiggøre investeringen. Der er heller ikke kommet nogen henvendelse til kommunen omkring dette.
Driftsudgifter
Forbindelsen skal driftsmæssigt incl. vedligehold helst hvile i sig selv, så det ikke belaster kommunens serviceramme unødigt. Det kan betyde prisstigninger for brugerne af forbindelsen.

Det ses desværre ofte at der ifm. investeringer ikke er tilstrækkelig fokus på driftsudgifterne og det belaster så kommunes serviceramme yderligere og kan resulterer i en sparerunde ifm. de årlige budgetforhandlinger på andre områder.

Fjordlandslisten følger sagen nøje. Den skal drøftes på Plan og Teknikmødet i maj måned hvor forvaltningen kommer med et opdateret oplæg. Vi følger naturligvis også arbejdet fra aktionsgruppen og debatterne på Facebook.

De Største Bøller

Tage Rasmussen — Tue, 26 Mar 2024 14:30:32 +0000

Den seneste debat om det mulige DSB-projekt i Frederikssund Sydby angående et større område til værksted/rangeranlæg, rejser alvorlige bekymringer og kritik.

Fjordlandslisten står fast på vores kritik af forløbet, især DSB’s manglende hensyn til Frederikssund kommune og boligejerne i området. Denne mangel på respekt minder mere om en bananrepublik end et moderne retssamfund.

Borgmesteren og byrådet er blevet informeret men kun overordnet, og offentligheden har fået minimalt med konkrete oplysninger.

Dette resulterer i rygter, frygt og unødvendig uro, som kunne være undgået ved mere åbenhed og rettidig omhu.

Desværre udnytter flere byrådsmedlemmer dette til deres fordel i medierne, hvilket kun forværrer situationen. Det fremstår dog hyklerisk og opportunistisk, når man ved hvordan disse personer har ageret i tidligere byrådsperioder og i lignende sager.

Fjordlandslisten forventer snarest at få flere oplysninger, så vi bedre kan vurdere projektet ud fra forskellige hensyn i tråd med vores værdigrundlag “SUND FORNUFT”.

Fakta skal være i centrum, ikke følelser og frygt.

Det er blevet påpeget, at DSB muligvis kan tvinge projektet igennem uden kommunal opbakning ved at henvise til kritisk infrastruktur.

Dette kræver øget opmærksomhed, da det så mere handler om sikre, at projektet bedst muligt imødekommer lokalsamfundets relevante bekymringer. Vi håber dog ikke at DSB tyer til disse bøllemetoder.

Uanset hvad bør byrådet ikke træffe beslutninger uden en ordentlig borgerinddragelse og mulighed for indsigelser fra de berørte borgere. Der skal udarbejdes et objektivt beslutningsgrundlag fra forvaltningen.

På nuværende tidspunkt er vi meget kritiske over for projektet, og med mindre bekymringerne adresseres tilfredsstillende i god tid inden beslutningen skal tages af byrådet bliver det et klart “Nej Tak” fra Fjordlandslisten.

Umiddelbart bør DSB finde en anden placering udenfor kystnærhedszonen, når der er tale om et så markant byggeri.

DSBs placeringskrav er ikke offentliggjort men det er sandsynligt at økonomi har en høj vægt.

Det er dog uacceptabelt, at Frederikssund borgere skal lide unødigt på grund af DSB’s ønske om at spare penge.

DSB’s økonomi er ikke den eneste faktor, der skal tages i betragtning. Projektet skal vurderes ud fra flere aspekter, herunder borgernes interesser, natur, klima, miljø og kommunale planer m.v.

At projektet tænkes etableret tæt på kysten er et specielt opmærksomhedspunkt, da byggeriet med stor sandsynlighed vil være meget synligt fra kysten.

DSB er nødt til at tage passende hensyn og ikke kun fokusere på egne behov og økonomi.

Hvis de tvinger projektet igennem vil vi have endnu en skandale i stil med Fællesmagasinet i Vinge. Vi lever trods alt i et moderne demokrati, ikke en bøllestat eller gør vi ?

DSB’s opførsel og attitude minder desværre om en gammeldags og arrogant monopolistisk tilgang, som ikke hører hjemme i det 21. århundrede.

Det er på tide, at DSB lytter til borgerne og handler i overensstemmelse med demokratiske værdier og tager passende hensyn lokalsamfundets interesser.